25. maj 2016

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

De sociale medier ser rødt

Man skal altid passe på med at konkludere noget som helst ud fra sit Facebook-feed, og man skal passe endnu mere på med at tro, at feed’et afspejler en folkestemning. Vi mener dog at kunne konkludere, at de to kvinder, der i lørdags optrådte i Føljeton, har sat de sociale medier i brand blot ved […]

Det bedste vi har set

Robotter i job

Vi har skrevet det før: Robotterne kommer. Men nu er det altså så tæt på, at de helt konkret får jobs blandt høj og lav.

Verdens største pizza-kæde Pizza Hut har ansat den japanske robot Pepper i serveringen, mens danske advokatfirmaer som Plesner, Kromann Reumert og Bech-Bruun er ved at sende robotter ind i staben.

Følelser i luften

Vi kender det allerede fra sproget og litteraturen; den rene luft kan blande sig med følelser. ’Luften var tung af sorg’, ’liderligheden hang i luften’ og den slags, men nu har videnskaben blandet sig.

Et tysk forskerhold har bevist, at atmosfæren rent faktisk ændrer sig sammen med stemningsskift. Måske er det alt, der kan måles og vejes.

Spisesedlen

Ufærdige F-35-fly bliver ikke klar til indledende test. Det amerikanske forsvar meddeler ifølge Reuters, at testprogrammet skulle have været startet midt i 2017, men at det nu tidligst kommer til at ske i 2018. Det bekymrer dog ikke de danske politikere, selv om de er gamle nok til at huske IC4-togene.

Danske studerende sigtes af politiet for fusk med eksamensbeviser. 27 personer har tilsyneladende brugt tusindvis af kroner i forsøget på at snyde sig ind på universiteter. Politiet mener, at en 27-årig bagmand sammen med to jævnaldrende mellemmænd står bag fuskeriet. Politiet ransagede i april deres adresser.

Grækenland indgår gældsaftale med Eurozonens lande. Onsdag indgik eurozonens ministre en afgørende aftale om at lette Grækenlands gældsbyrde. Kreditorerne er gået med til at yde landet nye lån for i alt 10,3 milliarder euro.

Paven roser valget af Londons nye borgmester. I et interview i det franske katolske dagblad La Croix siger Pave Frans, at valget af muslimen Sadiq Khan som borgmester i London er en levendegørelse af hele ideen om integration i Europa.

 

En trafikforsker udtrykker skepsis over vandflyver mellem Aarhus og København. Det er DR, som bringer denne nyhed. Trafikforskeren kalder vandflyveren for ”et nicheprodukt”, fordi en enkeltbillet koster 1.800 kroner. Der er nu ikke noget i vejen med niceprodukter, melder vi her fra Føljeton.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12