25. januar 2021
Kære læser
”Jeg er Venstre-mand helt ind i knoglerne.” Inger Støjberg, i en tale på Venstres ekstraordinære landsmøde i weekenden Alting har en pris. Da Lars Løkke Rasmussen som nyslået Venstre-statsminister i 2015 satte sin daværende partifælle Inger Støjberg til at varetage posten som udlændinge- og integrationsminister, skabte han et monster for sit parti. Hun gjorde […]
Kære læser
Han er blevet kaldt den ”tropiske Trump”, og lige nu mærker den brasilianske præsident Jair Bolsonaro da også magten smuldre på samme måde, som det skete for hans nordamerikanske kollega. Vælgerne er begyndt at vende bombastiske Bolsonaro ryggen. Meningsmålinger viser, at tilfredsheden med den brasilianske er på det laveste, siden han tiltrådte embedet d. 1. […]
Spisesedlen
Tre mænd varetægtsfængslet for afbrænding af Mette Frederiksen-dukke. Ved et grundlovsforhør er det blevet besluttet, at mændene skal varetægtsfængsles indtil 19. februar for at have fremført trusler mod statsministeren. Dukken blev brændt af lørdag i København i forbindelse med en demonstration mod coronarestriktionerne.
Danmarks gæld når højeste niveau i 20 år. Ved indgangen til 2021 ramte statsgælden 536 mia. kr., hvilket er en stigning på hele 115 mia. kr. fra 2019. Den øgede gæld skyldes især de mange kompensationsordninger under coronakrisen. ”Havde det ikke været for kompensationsordningerne, så havde vi stået over for en massiv økonomisk krise med et stort antal konkurser og kraftigt stigende ledighed”, udtaler cheføkonom hos Dansk Erhverv Tore Stramer i den forbindelse.
Stephanie Lose officielt valgt som ny næstformand i Venstre. Søndag blev Lose – der også er formand for Danske Regioner – indsat som ny næstformand på partiets ekstraordinære landsmøde. Lose var på forhånd den eneste kandidat til posten. I sin sejrstale fortalte Stephanie Lose blandt andet, at hendes fokus vil ligge på Venstres interne anliggender.
Hollandsk udgangsforbud fører til voldsomme demonstrationer. Flere end 240 demonstranter blev søndag anholdt i Holland efter voldelige sammenstød med politiet. Demonstranterne var gået på gaden i flere byer i protest mod landets nye udgangsforbud. Blandt andet blev der sat ild til et coronatestcenter i byen Urk. Samtidig fik politiet uddelt godt 3.600 bøder for overtrædelse af udgangsforbuddet.
Portugals præsident vinder genvalg. Med 60,7 pct. af stemmerne kunne Marcelo Rebelo de Sousa trække sig sejrrigt ud af søndagens præsidentvalg. I sin sejrstale gjorde centrum-højre-politikeren det til sin førsteprioritet at bekæmpe coronavirussens genopblomstring i landet. Portugal er i øjeblikket hårdt ramt af COVID-19 med 85.000 bekræftede smittetilfælde og næsten 1.500 dødsfald den forgangne uge.
Et sidste ord
Så er det tid til lidt brugsnyheder. Er du også træt af at blive genkendt som en rigt overklasseløg? Få en kat.