25. februar 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Foldboldmytteri og nødhjælpsanarki

Som bekendt fortæller en gammel cliché, at regler er til for at blive overtrådt. Nogle regler synes dog at være så fasttømrede, så urokkelige, at bare det at overveje at overtræde dem virker utænkeligt. Og hvis det så alligevel sker, at en eventyrlysten person drister sig ind i det utænkeliges land, ja, så har vi […]

Kære læser

Og identitetsprisen går til …

Foromtalen. Oscar-statuetten er blevet en lidt underlig filmpris, der handler væsentlig mere om, hvad filmen er, end hvordan den er. Det gælder både omtalerne op til showet, selve filmene og reaktionerne efter showet, der i år blev holdt uden vært. For allerede her var der gået identitetpolitik i den, da man havde udset sig den […]

Spisesedlen

Trump udskyder handelskrig med Kina. Den amerikanske præsident har meddelt, at han udsætter indførelsen af en række tariffer på kinesiske varer, der ellers var planlagt til at træde i kraft 1. marts. Udsættelsen kommer for at give Kina og USA længere tid til at blive enige om en handelsaftale. Det kinesiske aktiemarked har haft en af sine bedste dage i årevis bl.a. som følge af beslutningen.

73.000 svage ældre får ikke tilstrækkelig hjælp. De ældre får i mindre grad hjælp til praktiske opgaver i hjemmet, og på ti år er andelen af fysisk besværede ældre, der får praktisk hjælp, næsten halveret fra 43 til 25 pct. De pårørende træder ikke til i stedet for kommunen, og det har resulteret i, at næsten hver anden svage ældre ikke har nogen til at hjælpe dem med praktiske opgaver som fx rengøring.

May udsætter brexit-afstemning. Det britiske underhus skulle i denne uge have stemt om premierminister Theresa Mays udtrædelsesaftale, men May har besluttet sig for at udsatte afstemningen. Afstemningen skal i stedet finde sted d. 12 marts. Det er kun 17 dage, inden Storbritannien efter planen forlader EU. May forklarer udsættelsen med, at hun stadig forhandler ændringer til aftalen med Bruxelles.

Flykaprer dræbt efter nødlanding. Et fly måtte søndag nødlande, efter en passager stormede cockpittet med en pistolattrap. Flyet var på vej fra Bangladesh til Dubai men måtte nødlande i Bangladesh, hvor flykapreren krævede at komme til at snakke med landets premierminister. Efter nødlandingen stormede specialstyrker flyet og dræbte gerningsmanden.

Og Oscaren går til … Det traditionsrige filmaward-show løb af stablen i nat dansk tid. Vinderen af bedste film blev ”Green Book,” der er instrueret af Peter Farrelly og har danske Viggo Mortensen i hovedrollen. Alfonso Cuarón fik prisen som bedste instruktør for filmen Roma, og Olivia Colman blev kåret som bedste skuespillerinde for sin rolle i The Favourite. Hun kvitterede desuden med en mindeværdig takketale.

Et sidste ord

Det er altid, når alle kigger, at man kommer grueligt galt afsted. Får man endelig muligheden for at komme i tv, er det derfor også dømt til at gå galt. Vi identificerer os forfærdeligt meget med den korpige her, der i et kort øjeblik kommer til at heile i stedet for at give honnør. Hun skal nu ikke være ked af det. Det kan altså ske for selv den bedste.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12