25. august 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Bananstat i staten

Frihed er overvågning. Danmark er dobbelttænkning. To vidt forskellige fortællinger lever i dag side om side: På den ene side er det netop blevet afsløret, at den militære spiontjeneste (FE) i årevis og i lodret strid med loven har overvåget danske statsborgere. Forsvaret er gået til angreb indadtil – på Danmark. Big Brother bor på […]

Kære læser

Tilhører koncerten tilskueren?

Forskere har fyldt en arena i Leipzig, Vega genåbner på lørdag, og The Killers har udgivet nyt album. Konklusionen er klar: Koncertlivet er så småt begyndt at vende tilbage til normalen. Eller, koncertliv er måske så meget sagt: Du kan gå til koncerter, men du kan ikke være til koncerter. Lyder det ikke rigtigt? Hold […]

Spisesedlen

Tidligere chef i Forsvarets Efterretningstjeneste fritaget fra tjeneste. Tidligere FE-chef og departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel er blevet fritaget fra tjeneste. Han skulle have tiltrådt som Danmarks ambassadør i Tyskland d. 1. september, men det skal han ikke længere. Fritagelsen sker efter, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne er kommet med alvorlig kritik af FE.

Russisk oppositionsleder blev forgiftet. Sådan lyder meldingen fra det tyske hospital, hvor den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj er indlagt. Han blev i sidste uge dårlig på et russisk indenrigsfly, der måtte nødlande. Ifølge hospitalet er Navalnyj stadig i koma, hans helbred er dårligt, men hans liv er lige nu ikke akut i fare.

Coronarestriktioner kan slå millioner af børn ihjel. I det værste scenarie vil 2,3 mio. børn dø, før de fylder 5 år, som følge af restriktioner for corona-pandemien. Det skriver Videnskab.dk på baggrund af en fremskrivning i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Global Health. Årsagen er blandt andet, at adgangen til sikker fødsel bliver bremset grundet coronafrygt, fødeklinikker bliver omlagt til COVID-centre, ligesom der er mangel på personale, medicin og mad.

Trump er officielt kandidat for Republikanerne. Det Republikanske Parti i USA har skudt deres partikonvent i gang, og her har præsident Donald Trump officielt modtaget nomineringen som partiets præsidentkandidat ved det kommende valg i november. Trump fejrede det med at fortælle tilhørerne, at den eneste måde, han kan tabe valget på, er hvis der bliver fusket med valgresultatet.

SAS bløder milliarder. Den skandinaviske flygigant SAS’ regnskab viser et underskud på knap 1,5 mia. kr. efter skat fra maj til juli. Den dårlige melding fra selskabet er kommet efter et endnu værre resultat i månederne februar til april i år. Her kom SAS ud med et underskud på 2,4 mia. danske kroner. Det er de langt færre rejsende som følge af coronakrisen, der koster SAS dyrt.

Et sidste ord

Vi forestiller os, at det har været lidt af en oplevelse at have psykoanalysens fader Sigmund Freud som forelæser. Fucked-up på coke og ødipuskompleks.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12