God kemi – men hvad med atomaftalen med Iran?

Mængden af pragtfulde billeder fra det franske præsidentpars besøg i Det Hvide Hus i går er overvældende. I går kaldte vi Emmanuel Macron for Trump-hviskeren, og det er det, han er. Ingen anden statsleder har formået at få Trump til at fremstå så charmerende, ja, indtagende (men vi har selvfølgelig heller ikke set Trump sammen med Nordkoreas store leder Kim Jong-un endnu). Her er ‘Macron rejser til Washington’ – i billeder. Hvad angår situationen, hvor Trump foran verdenspressen læner sig over mod Macron for at fjerne noget ”skæl” fra hans revers, så var der en på Twitter, som citerede den berømte canadiske primatolog og førende chimpanseekspert Jane Goodall: ”Når den aldrende gorilla bliver konfronteret med den meget mere virile, nye alfahan, viser han underdanighed ved at soignere alfahannen, men denne handling er faktisk et forfængeligt forsøg på at ydmyge sin meget yngre rival.” Det er ikke lykkedes os at verificere, at Goodall har sagt det, men det kunne hun sikkert godt have gjort.

+ Midt i al bromance-hurlumhejen, som Washington Post nok ret præcist kalder ”legesyg dominans”, er der udenrigspolitikken. Macron talte med Trump om den internationale atomaftale med Iran, som Trump længe har syntes, er en rigtig dårlig ”deal”. Macron lagde op til, at man måske kunne holde fast i den oprindelige aftale og så bygge videre på den. Bloomberg News har en analyse af situationen.

Trier-familien – et kulturdynasti på godt og ondt, men mest godt

Man leder ofte forgæves efter danskproduceret kultur-tv, som ikke er en quiz eller en konkurrence med en krukket vært som omdrejningspunkt, men her er der minsandten noget. En serie på DR K ser nærmere på de fire danske ‘kulturdynastier’, familierne Trier, Kløvedal, Winding og Koppel. I aftes var der fokus på Trier-familien, og man må konstatere, at det nok ikke altid har været supermorsomt for børnene, når de voksne skejede ud – eller som Troels Trier formulerer det: ”Faktisk har jeg levet i 20 år af at rende rundt og spille idiot.” Men der er masser af dejlige arkivoptagelser. [Full disclosure: Et medlem af Føljetons redaktion er gift ind i Trier-familien, men det er ikke vedkommende, som har formuleret denne tekst.]

Den bevidste fodboldelskers moralske dilemma

I går linkede vi til et stort, flot interview med Liverpool F.C.’s vidunderlige tyske cheftræner, Jürgen Klopp, og i aftes kvitterede hans hold så for vores gestus ved at vinde 5-2 over Roma hjemme på Anfield i semifinalen i Champions League. Det har givet os blod på tanden. I dag har vi mere fodbold til dig. Zetland har kigget på den bevidste fodboldelskers dilemma: At noget af det smukkeste fodbold bliver finansieret af tvivlsomme, for ikke at sige moralsk skruppelløse regimer. Og så har The Guardian en spændende langlæser om nynazistisk hooliganisme i Rusland: ”I de to forgangne årtier har den russiske stat opmuntret voldelige fodboldfans på den yderste højrefløj. Nu hvor VM nærmer sig, kæmper den for at få styr på dem igen.”

Udlændingestyrelsen giver asyl til færre og færre afghanere

Selv om Venstres integrations- og udlændingeordfører, Marcus Knuth, har sagt, at Afghanistan er så trygt, at det er en oplagt skidestination, er sikkerhedssituationen i landet virkelig ringe, fordi Taleban og ISIS terroriserer landet. Søndag blev mere end 60 personer dræbt af en selvmordsbombe, mens de stod i kø for at blive registreret som vælgere. Alligevel får stadig færre afghanske asylansøgere opholdstilladelse i Danmark, skriver Information. Andelen af afghanere, der får asyl, er faldet fra 26% i 2016 til 16% i 2017 – det laveste i ti år. I Sverige får 40% af de afghanske ansøgere asyl. (Arkivfoto fra 2011: Scanpix/Marie Hald)

Et ubegribeligt dybt kvindehad

Den tiltalte mand fra mandagens dødskørsel i Toronto, der slog ti mennesker ihjel og livsfarligt sårede 13, sættes i forbindelse med misogyne grupper på nettet. Grupper, der afslører så dybt et had til det modsatte køn, at de åbent truer med tilfældig og seriel voldtægt, mord og lemlæstelse. Det er næsten ikke til at forstå, og nødvendigt at tage dybt alvorligt. The Guardians Stephen Marche er dykket ned i miljøet i denne rystende web-reportage.