24. oktober 2023

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Den israelske skyld

Den seneste udgave af London Review of Books’ podcast handler om krigen i Gaza. Afsnittet er en illuminerende, men måske ikke ligefrem opmuntrende samtale mellem magasinets redaktør i USA Adam Shatz, Amjad Iraqi, som er politisk analytiker og journalist, og Michael Sfard, der er menneskerettighedsadvokat. Cirka tre kvarter inde i udsendelsen forsøger Sfard at sætte […]

Det bedste vi har set

Verdens største fangstanlæg lukker på stribe. Så sent som mandag kunne man læse, at den store amerikanske energivirksomhed Occidental Petroleum måtte droppe deres milliardsatsning, som både præsident Joe Biden og Amazon har kastet penge efter.

Og det norske Langskipet, som Føljeton besøgte sidste år, risikerer at synke, fordi omkostningerne er løbet op i mange flere milliarder end forudset: “Et opdateret skøn viser, at en kraftig stigning i prisen på udstyrsleverancer på grund af inflation, geopolitisk ustabilitet og en reduceret kronekurs,” lød det i foråret.

Er der overhovedet nogen måde det kan køre af sig selv? Vi er taget en tur forbi affaldsforbrændingen Amager Ressourcecenter, der måtte droppe at søge penge af staten for deres planer om at skulle hjælpe København i mål med at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad – men hvor drømmene lever videre på deres nyindviede demonstrationsanlæg. /Emma Louise Stenholm

CO2-fangst, -lagring og -udnyttelse


CO2-fangst, -lagring og -udnyttelse

Lektor Philip Fosbøl fra Danmarks Teknologiske Universitet tager dig med ind i maskinrummet på Amager Bakke. Se også Amager Ressourcecenters egen explainervideo.

8 mia. kr. i statsstøtte risikerer at bremse dansk erhverv­se­ventyr


8 mia. kr. i statsstøtte risikerer at bremse dansk erhverv­se­ventyr

Amager Ressourcecenter er ikke de eneste, der mener, at måden regeringens udbud i dag er skruet sammen på, kan betyde, at rørinfrastrukturen ikke bliver stor nok til at rumme al fremtidens fangede CO2. “Vi ved allerede, at vi får brug for meget større rørkapacitet for at kunne udnytte potentialet for CCS,” advarer Finn Lauritzen fra tænketanken Axcelfuture i Børsen.

“Microsofts finansiering er afgørende for vores CO2-fangst”


“Microsofts finansiering er afgørende for vores CO2-fangst”

Ørsted endte som vinderen af regeringens første CCUS-udbud. Men vinderpræmien på 8,2 mia. kroner til de næste 20 år er ikke nok for energiselskabet. Fangsten skal delvist finansieres af Microsoft – hvor mange penge der er tale, om er dog foreløbigt en hemmelighed. Interview med Ørsted-direktør Ole Thomsen hos Klimamonitor: “Det er et beløb, der gør, at det her kunne hænge sammen”.

I dag er CO2-fangst ikke en rentabel forretning. Det er dyrt og bringer umiddelbart ingen anden indtægtskilde end grøn goodwill. Hvordan kan man gøre det økonomisk attraktivt?

Send idéerne til os her, og så vender vi tilbage med det i morgen.

 

Spisesedlen

Dødstal i Gazastriben passerer 5.000, siger de lokale sundhedsmyndigheder. (UN News)

Hamas frigiver yderligere to gidsler. (NBC News)

María Corina Machado står til at vinde primærvalg for oppositionen i Venezuela. (AP News)

Ishylder i Antarktis vil fortsætte med at smelte, selv hvis klimamål indfries. (New York Times)

Nigeria skal alligevel ikke betale 11 mia. dollars i skadeserstatning for fejlet gasprojekt. (Quartz)

Erdoğan har videregivet Sveriges Nato-ansøgning til godkendelse i det tyrkiske parlament. (DR)

Efterspørgslen på vægttabsmedicinen Wegovy kan gøre det sværere for alle patienter at få tid hos lægen. (Ritzau)

Nærsynet

Vejen mod Wagenknecht 

Vejen mod Wagenknecht 

Rygterne har floreret længe, men mandag blev de bekræftet på et pressemøde i Berlin: Den prominente og kontroversielle venstrefløjsprofil Sahra Wagenknecht står klar til at stifte sit eget tyske parti. Indtil videre har hun på meget Inger Støjbergsk manér stiftet foreningen Bündnis Sahra Wagenknecht, der skal indsamle donationer og gøde jorden for det kommende populistiske projekt.

Sahra Wagenknecht forlader partiet Die Linke, og har allerede nu kapret flere medlemmer herfra. Efter pressemødet kunne Die Linke bekræfte, at 10 ud af 38 parlamentsmedlemmer har forladt partiet. Generelt har meldingen fra Wagenknecht da også skabt røre i tysk politik. Med en blanding af venstreorienterede økonomiske synspunkter og en hård retorik på udlændingeområdet ventes Wagenknecht nemlig at kunne skaffe stemmer fra begge politiske fløje – og potentielt at kunne true højrepopulistiske Alternative für Deutschland (AfD).

+ Deutsche Welle forklarer, hvorfor AfD bør være nervøse.

++ Mere om Wagenknecht fra New York Times’ Tysklandkorrespondent Christopher F. Schuetze.

+++ Der Spiegel med umiddelbare reaktioner fra den tyske venstrefløj: “Die totale Egoshow”.

++++ Jacobin Magazine analyserer, hvordan AfD radikaliserede den tyske højrefløj.

Et sidste ord

I dag er CO2-fangst ikke en rentabel forretning. Det er dyrt og bringer umiddelbart ingen anden indtægtskilde end grøn goodwill. Hvordan kan man gøre det økonomisk attraktivt?

Send idéerne til os her, og så vender vi tilbage med det i morgen.

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12