24. november 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Vi må holde op med at bide hinanden

For et par dage siden kom det frem, at Kina tilsyneladende råder over en slags rumskib, der er så avanceret, at det er i stand til at affyre et missil med en atomsprængladning, mens det bevæger sig med hypersonisk fart, dvs. fem gange lydens hastighed. Allerede i oktober kunne man læse nyheden om, at Kina […]

Kære læser

Sverige får kvindelig statsminister

Endelig kom også Sverige med i Pippi-klubben: Som det sidste nordiske land har svenskerne netop i dag fået deres første kvindelige statsminister – og en sjældent stærk kvinde, som tilmed er sød ved de svageste. Den 54-årige socialdemokrat Magdalena Andersson træder ind som ny regeringsleder i Sverige, efter Stefan Löfven valgte at trække sig for […]

Det bedste vi har set

Diktator i defensiven

BBC’s Moskva-korrespondent Steve Rosenberg har på en eller anden måde skaffet et interview med den belarusiske præsident og de facto diktator Aleksandr Lukasjenko – et interview, der bl.a. handler om overgreb mod demonstranter og nedlukningen af 270 NGO’er i Belarus. Det er stærke sager.

Noget ved musikken

“Hvis du gerne vil fastfryse kultur, er det første skridt at reducere dets data. Og hvis du gerne vil bevare den frosne status quo, vil algoritmer trænet efter folks tidligere opførsel og smag være de bedste værktøjer. De ‘gentager vores tidligere praksisser’, som Cathy O’Neil sagde ved et foredrag i 2017. En kultur, der tænker som en algoritme, vil også ‘fremskrive en fremtid, der er som fortiden,’ som James Bridle forklarer, da ‘det som er samlet som data bliver modelleret efter hvordan tingene er, og så projiceret fremad – med den implicitte antagelse, at tingene ikke vil ændre sig radikalt eller afvige fra tidligere oplevelser.’“ Onlinemagasinet Real Life skriver om algoritmernes frontalangreb på musikken – og om hvorfor nostalgi ikke længere bare er nostalgi.

Blasfemisk latter

“Folk siger, at Jeppe drikker. Men de siger ikke, hvorfor Jeppe drikker,“ skriver Ludvig Holberg i Jeppe på Bjerget. Sådan forholder det sig også lidt med kristendommen. Det siges, at den har været afgørende for vores moderne samfundsværdier. Men siges det også, hvorfor den har været afgørende? I sin nye ph.d.-afhandling kommer Dennis Meyhoff Brink fra Københavns Universitet i hvert fald med et friskt bud: Det er lige så meget religionssatiren, som selve religionen, der har været med til at forme vores demokratiske idealer. Videnskab.dk har historien.

Spisesedlen

Anklager kræver fængselsstraf til Inger Støjberg. “Vi mener, at det er bevist, at forhenværende minister Inger Støjberg den 10. februar 2016, da hun fjernede undtagelsen i pressemeddelelsen, gav Udlændingestyrelsen en instruks om, at – som det hedder i pressemeddelelsen – straks at ændre praksis, således at ingen mindreårige under 18 indkvarteres på samme asylcenter,“ lyder det fra anklager Anne Birgitte Gammeljord under dagens procedure ved Rigsretssagen.

Coronadødsfald i Europa kan nå to mio. inden marts. Det beretter Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Hans Kluge, regional chef for WHO i Europa, understreger i den forbindelse, at landenes brug af vacciner og boosterstik bliver afgørende, hvis den nye bølge skal holdes fra døren. Det daglige Covid-19-dødstal i Europa nærmer sig nu knap 4.200, hvilket er en fordobling fra september.

Rigsrevisionen retter kritik mod Skatteministeriet. Ifølge Rigsrevisionen har Skatteministeriet ikke haft styr på projektstyring, økonomi, tidsplan eller risici i forbindelse med det nye ejendomsvurderingssystem, der har været på vej i godt syv år. Den alvorlige kritik indgår i ny beretning fra Rigsrevisionen, der præsenteres på et pressemøde onsdag. Det skriver TV 2.

Dødstal fra krigen i Yemen ventes at runde 377.000 inden 2022. Det fremgår af en ny FN-rapport, der fremskriver både direkte og indirekte dødfald fra den årelange krig. Inden 2030 ventes det samlede dødstal at kunne nå op på 1,3 mio. mennesker. Ifølge FN’s Udviklingsprogram (UNDP) vil op mod 70 pct. af de dræbte være børn under fem, mens 60 pct. af dødsfaldene vil skyldes sult og sygdom.

Norske journalister løsladt i Qatar. Efter at være blevet arresteret af politiet i Qatar natten til mandag, er de to NRK-journalister Halvor Ekeland og Lokman Ghorbani nu atter løsladt og landet i lufthavnen i Kastrup. Makkerparret var på reportagerejse i forbindelse med næste års VM i fodbold. Årsagen til journalisternes anholdelse kendes dog endnu ikke, skriver NRK.

Et sidste ord

“Nu leder vi efter vores næste 2 ‘Superhero-Rockstar-kolleger’, der er ON FIRE på en telefon.“ Vi er ikke helt sikre, men vi har muligvis fundet verdens mest irriterende jobopslag. Fik vi sagt, at gratis Red Bulls (selvfølgelig) er en af frynsegoderne?

Anyways, vi bliver nødt til at drøne videre. Ses i morgen champ!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12