24. marts 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Bliver du en stikker af at kede dig?

Menneskets evne til at tilpasse sig nye vanskelige omstændigheder er forbløffende. Da statsminister Mette Frederiksen (S) for to uger siden holdt coronakrisens første store pressemøde, gav det anledning til uro i kroppen og et stik af angst, hver gang hun remsede en ny foranstaltning op. Skoler skulle lukke, offentligt ansatte blive hjemme, færre måtte samles […]

Kære læser

Gør coronakrisen os til socialister? Eller liberalister?

  Der er øde på de danske gader. De fleste borgere har på statsministerens opfordring valgt at barrikadere sig inden for hjemmets fire vægge, hvor coronasmitten hverken kan komme ind eller ud. Mylderet af samtaler, der normalt møder en i butikker, parker, gader og stræder, er markant mindre, end det var for en måned siden, […]

Spisesedlen

Mette Frederiksen: Den delvise nedlukning fortsætter. Den danske statsminister meddelte i går på et pressemøde, at de foranstaltninger, der er blevet iværksat for at stoppe coronasmitten i Danmark, fortsætter til d. 13 april. Dermed vil uddannelsesinstitutionerne fortsat være lukket, det samme vil grænserne, og mange offentlige ansatte vil stadig være sendt hjem.

Boris Johnson annoncerer nedlukning. I en tale til befolkningen proklamerede den britiske premierminister i går, at det nu er forbudt at samle sig mere end to personer i Storbritannien. Briterne blev ligeledes instrueret i kun at bevæge sig ud af hjemmet, hvis de skal handle varer, dyrke motion eller er nødsaget til at arbejde væk fra hjemmet.

USA skærer i milliardstøtte til Afghanistan. USA’s udenrigsminister Mike Pompeo var i går til møde i den afghanske hovedstad Kabul. Her forsøgte han at løse en verserende regeringskonflikt mellem Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, og hans politiske rival, Abdullah Abdullah. De mener begge, at de er landets retmæssige leder. Konflikten blev ikke løst, og derfor skærer USA nu en milliard dollars af støtten til Afghanistan.

Kina gør klar til at løfte rejserestriktioner i Hubei. De kinesiske myndigheder har annonceret, at de vil ophæve nogle af de rejserestriktioner i regionen Hubei, der blev indført for at mindske smitten af Covid-19. Restriktionerne bliver dog ikke løftet i storbyen Wuhan, selvom man også her er begyndt at bløde op for mange coronatiltag. Kina har den seneste tid meldt om færre og færre nye smittede i landet.

Asterix-tegner Albert Uderzo er død. Den franske tegner Albert Uderzo, der sammen med René Goscinny stod bag serien om Asterix, er død, 92 år. Hans familie meddeler, at tegneren tirsdag sov ind i sit hjem i Neuilly efter et hjerteanfald. Dødsfaldet er ikke relateret til Covid-19.

Et sidste ord

I en mørk tid lyser journalist Knud Meldgaard fra mediet TRANSEUROPA op på statsministerens pressemøder. Vi er især vilde med Knuds skarpe tøjstil og hilser derfor denne lille guide velkommen. Hold det ægte, Knud!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12