24. august 2022

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Marin, Pape og skabs-kulturputinisterne

Det er alligevel utroligt, hvor længe vi skal trækkes med bedøvende ligegyldige nyhedshistorier om Finlands statsminister Sanna Marin. Senest har hun været tvunget til at undskylde for et foto, som er blevet taget til en fest, der er blevet holdt i den finske statsministerbolig, Kesäranta. På fotoet, som medier verden over har beskrevet som “topløse […]

Kære læser

Kunsten at gå på arbejde – og kunsten at lade være

And I just quit my job I’m gonna find new drive Damn, they work me so damn hard Work by nine, then off past five And they work my nerves That’s why I cannot sleep at night […] You won’t break my soul Beyoncé “Break My Soul“, 2022   Hvordan lyder en arbejdsplads egentlig? Det […]

Det bedste vi har set

Politikere kan ikke podcaste

Det er desværre ikke kun herhjemme, at man døjer med politikeres hang til at gribe en åben og ukritisk podcast-mikrofon (nej, vi er stadig ikke kommet os over, at Danmarks statsminister har sin egen podcast). Politico har udforsket det amerikanske udvalg, og kan ikke overraskende berette, at det er dødsygt at lytte til – og nok aldrig kommer til at fungere: “Overvej først, hvad der gør podcasts fornøjelige: […] åbenhed og spontanitet, en dybt specifik ekspertise inden for et bestemt emne, eller en vilje til at stille skarpe, provokerende, ubehagelige spørgsmål. Med andre ord alt det, en folkevalgt politiker opfordres til ikke at gøre.“

Rushdie ifølge Rushdie

Salman Rushdie lever – heldigvis! Deutsche Welle står på bagkant af knivangrebet klar med en 42 min. lang dokumentar, der dykker ned i forfatterens liv og frygtløse skrift. Udover at det er enormt befriende at se, hvordan Rushdie bare bruger to pegefingre til at skrive på tastaturet, er det medfølgende interview også ganske seværdigt.

Yndigt adræt, yndig idræt

“Som opdragelsesideal overlevede ynde ikke massesamfundet og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet – og for så vidt godt det samme! Nu dyrkes de yndefulde bevægelser stort set kun som særlig kunstfærdighed i klassisk ballet og andre danseformer og i beslægtede discipliner inden for sport såsom isdans og rytmisk gymnastik, og de anses ikke længere som udtryk for en god karakter. Forbindelsen til det guddommelige og det naturlige synes også at være forsvundet – og dog.“ Lektor i filosofi Anne-Marie Eggert Olsen skriver langt om sportens ynde ovre hos Baggrund. Både Schiller og Zidane nævnes undervejs.

Spisesedlen

Ukraine markerer uafhængighedsdag. Onsdag er det 31 år siden, at Ukraine erklærede sin uafhængighed fra Sovjetunionen – alt imens det også er et halvt år siden, at Rusland invaderede landet. Af samme grund er store fester og parader aflyst i Ukraine af frygt for russiske angreb. I anledning af uafhængighedsdagen ventes USA at love yderligere tre mia. dollars i militærstøtte til Ukraine.

Malaysias tidligere premierminister skal i fængsel. Tirsdag tabte Najib Razak sin appelsag ved den føderale domstol. Dermed kan Razak nu se frem til 12 års fængsel efter at være blevet kendt skyldig i at have overført 9,4 mio. dollars fra den statslige udviklingsfond 1Malaysia Development Berhad til sine private konti. Najib Razak var premierminister fra 2009 til 2018.

Forhandlinger om tiårsplan for psykiatrien begynder. Onsdag begynder de politiske forhandlinger om en langsigtet plan for psykiatrien hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Allerede inden forhandlingerne lyder der dog kritik fra SF om, at hverken socialminister Astrid Krag (S) eller børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) deltager, alt imens Venstre udtaler, at de frygter, at forhandlingerne “ender i det rene snak“.

Thailands forfatningsdomstol suspenderer premierminister. Onsdag er premierminister Prayuth Chan-ocha blevet suspenderet fra sine officielle pligter, efter forfatningsdomstolen har besluttet at optage en sag rejst af landets oppositionspartier. Ifølge partierne har Prayuth siddet som premierminister længere end de maksimale otte år, eftersom hans tid som leder af den militærjunta, der kuppede magten i 2014, skal tælles med.

V og K vil have ny undersøgelse af varmechecks. Står det til Venstre og Konservative skal Rigsrevisionen undersøge forløbet omkring udbetalingen af varmechecks til i alt 2,5 mia. kr., hvor flere hustande har modtaget penge, selvom de ikke var berettigede til dem. Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) annoncerede allerede tirsdag, at der nu skal laves et “kritisk eftersyn“ af sagen.

Et sidste ord

Er Donald Trump i virkeligheden Michael Scott fra The Office? Vurdér selv.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12