8. november 2016

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

11/9 er et nyt 9/11

Donald J. Trump er USA’s nye præsident. Overrumplende og chokerende. Til trods for at han ikke fik et flertal af stemmerne i hele Amerika, men altså solidt over de fornødne 270 valgmænd. Markederne er straks styrtdykket – og hvad der svarer til næsten to års afkast er pist forsvundet. Da det i løbet af natten […]

Det bedste vi har set

Snaps i sneen

New York Times hylder Danmarks konflikthåndtering i territoriekrig mod Canada. Canadiere er kendt for at være ulideligt høflige, og vi danskere er jo verdens hyggeligste folk. Så striden om den ubeboede Hans Ø, der ligger midt i Nares Strædet mellem Canada og Grønland, har udspillet sig bemærkelsesværdigt godmodigt af en international konflikt at være. Det påpeger avisen i en artikel, som beskriver, hvordan landene siden 1984 på skift har taget ejerskab over øen ved at placere henholdsvis en flaske snaps og en flaske whisky i sneen. Som avisen skriver: ”Hvad bliver der af den efterladte sprut? Det kan ingen – hik – sige noget om.”

To tredjedele af et Westworld-afsnit

Det kan tage lang tid at beslutte, hvad man skal se på streamingtjenesten. Altså virkelig lang tid. Nogen har faktisk målt, hvor lang tid, det tager. Undersøgelsen er amerikansk, men her i landet kan vi spejle os i minuttallene på HBO, Amazon, iTunes og Netflix. På HBO tager det i gennemsnit 41 minutter. Det er to tredjedele af et Westworld-afsnit.

Hvor kan du holde valgaften?

Det er ikke, fordi vi ikke selv kan lide at guide folk, men Altinget har allerede lavet en udmærket guide til, hvor du kan opleve det amerikanske valg i aften og i nat, hvis du gerne vil gøre det sammen med fremmede mennesker under mere eller mindre festlige forhold. Det kan dog ikke være rigtigt, at der ikke er flere valgarrangementer i Jylland end de to i Aarhus, som er nævnt i guiden.

Skinnende og opulent trumpitektur

Design- og arkitekturmagasinet Dezeen forsøger at analysere den arkitektur, som Donald Trump har ladet opføre, og de slipper godt af sted med det. Trumpitektur kalder de det, og det er ikke ment som en hyldest. ”Trumpitektur viger uden om svære realiteter til fordel for reduktiv enkelhed. Overfladedekoration og klodset formgivning og overflod er alle ideer, som den moderne arkitekturs pionerer for længst har forkastet. Det er ideer, som opfattes som relikvier og fejlagtige frembringelser, der hører fortiden til, og som er ude af trit med et moderne og fremtidigt samfund.” Det lyder jo grangiveligt som præsidentkandidaten selv, men det er vist også meningen.

Spisesedlen

Yemen frygter koleraepidemi. Det borgerkrigshærgede land står ”på kanten af afgrunden” ifølge en ny rapport fra WHO. Over 7.000 mennesker er blevet dræbt og 36.000 såret, siden konflikten brød ud for 20 måneder siden. 2.241 mistænkes for at være smittet med kolera, og millioner mangler netop nu adgang til lægehjælp.

Dong dropper olie og gas. Dongs regnskab for tredje kvartal er gjort op, og tallene ser gode ud. Særligt i vindenergiafdelingen, der er vokset med 19 procent. Tiden synes altså moden til at skære den del af forretningen fra, som længe har været for nedadgående. Dongs olie- og gasforretning er nu sat til salg, og det kan indbringe selskabet et tocifret milliardbeløb. Mærsk kunne være en mulig køber, men kun med henblik på at sælge sin egen olieforretning fra for et større beløb. Fremtiden er vedvarende energi, og alle ved det.

Løkke har indtil nu hævdet, at hemmeligholdelsen af et brev fra Ban Ki-moon var en fejl, men ny aktindsigt peger på det modsatte. Information afslørede i september, at Lars Løkke siden januar havde hemmeligholdt brevet fra FN’s generalsekretær, der blandt andet kritiserede den såkaldte smykkelov. Løkke undskyldte hemmeligholdelsen som en fejl, men nu viser ny aktindsigt, at statsministeriet slet ikke havde forberedt sig på spørgsmål fra offentligheden, hvilket kan tyde på, at hemmeligholdelsen skete med fuldt overlæg.

Den indiske regering erklærer Delhi i undtagelsestilstand på grund af luftforurening. Flere skoler og byggepladser og et enkelt kraftværk er blevet lukket midlertidigt. Beslutningen kom efter seks dage, hvor byen har været dækket af tung mørk røg, og niveauet af PM2,5-forurenende stoffer, der er de mest skadelige, er oppe på mindst 999 – det er mere end 16 gange over sikkerhedsgrænsen på 60.

Fra 2018 vil læger i en ny forsøgsordning kunne udskrive medicinsk cannabis til kræftpatienter. Satspuljepartierne er nu blevet enige om ordningen, der skal gøre det lovligt at udskrive medicinsk cannabis til patienter med kræft, multipel sclerose, rygmarvsskader og kvalme efter kemoterapi. Planen er, at de patienter, der i dag cannabis-behandler sig selv illegalt, kan gøre det under lovlige og kontrollerede forhold. I første omgang er det et fireårigt forsøg, der i 2022 skal evalueres og muligvis gøres permanent.

Hitlers kones trusser er solgt på auktion. Eva Brauns højtaljede trusser er i en sart lilla tone og har blonder i kanten. I auktionshuset Philip Serrell i Malvern blev de vurderet til 3.344 kroner, men ifølge auktionarius Sophie Jones bød en ”lang række” private samlere på artefaktet. Den heldige køber blev en anonym britisk samler, der måtte slippe 24.000 kroner. Trusserne bærer Eva Brauns initialer og blev solgt med et autenticitetscertifikat.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12