23. september 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Kinas kulsorte samvittighed

Da Notre Dame i Paris brændte tilbage i 2019, var der snart sagt ingen grænser for, hvor hurtigt en redningsaktion kunne blive mobiliseret. Det strømmede ind med hjælp og donationer fra alle sider. Videoer af ulykken blev delt vidt og bredt; der lød et kollektivt gisp, da kirkens ikoniske spir kollapsede. Frankrigs præsident Emmanuel Macron […]

Kære læser

Irlands store firmafest

Hvor står EU efter Brexit og coronakrisen? I en ny reportageserie tager Feuilleton – Føljetons europæiske doppelgänger – temperaturen på EU og Europa anno 2021.

Dette er syvende del af serien.

Det bedste vi har set

Er Bach og Beethoven bare for meget?

Er Bach og Beethoven bare for meget?

“Tidligere ville modstandere af klassisk musik insistere på, at det var for elitært. Nu insisterer de på, at klassisk musik er for hvidt eller racistisk eller kolonialt. Akademikere på Oxford anklagede for nylig nodeskrift for at være “kolonialistisk“ og har angrebet det klassiske repertoire for at fokusere for meget på “hvid europæisk musik fra slaveperioden“. Hot take på situationen af skribent Frank Furedi i magasinet Spiked.

Hubble, du kan godt pakke sammen

Hubble, du kan godt pakke sammen

Du husker rumteleskopet Hubble? Okay, mød rumteleskopet James Webb, der er 100 gange kraftigere og klar til at “feje benene væk under os“, som mediet Vox pædagogisk formulerer det. Det er ret vildt.

Forbilledligt journalistisk arbejde

Forbilledligt journalistisk arbejde

Den unge journalist Sofie Rye (færdiguddannet 2017) brugte fire år på at optrevle og efterprøve rygterne om, at folketingsmedlemmet Naser Khader har krænket en række kvinder seksuelt. “Fejlmargenen i forhold til de her kilder er så smal. Der skal ganske få fejltrin til, og så forsvinder tilliden potentielt for altid,“ siger hun. Glimrende interview i fagbladet Journalisten.

Spisesedlen

Regeringen vil styrke hegn om Europa. Den danske regering har allerede sendt 15 km. pigtrådshegn til Litauen for at lukke grænsen for flygtninge og migranter. Men grænsehegn skal fremover være en “integreret“ del af dansk og europæisk udlændingepolitik, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). 33 mio. kr. er afsat til hegn om Tyrkiet.

USA’s centralbank varsler strammere pengepolitik. Under pandemien har rekordlave renter og et opkøbsprogram på 120 mia. kr. om måneden holdt hånden under den amerikanske økonomi. Nu går det så godt, at USA’s centralbank, Federal Reserve, næste år er klar til at hæve renten og neddrosle obligationsopkøbene. Det offentliggjorde banken efter et rentemøde onsdag.

Tunesiens præsident giver sig selv mere magt. Præsident Kais Saied erklærer onsdag, at han kan udstede lovtekster via dekreter og ignorere dele af forfatningen. Det sker, efter at hundredvis af tunesere de seneste dage har demonstreret mod hans magtovertagelse i juli. Her fyrede Saied premierministeren og suspenderede parlamentet, i det han kaldte en “nødsituation“.

Forhandlinger om George Floyd-politireform kollapser. Demokraternes forslag til en reform af det amerikanske politi led onsdag nederlag i Senatet. Reformforslaget, der kom i forlængelse af drabet på den sorte amerikaner George Floyd i maj 2020, blev ellers godkendt af Repræsentanternes Hus i marts. Ifølge en senator nægtede republikanerne at skære i politiets budgetter.

Topchef trækker sig efter krænkelser. En intern undersøgelse afslørede i juli en række klager om krænkelser og seksuel chikane fra Thomas Muurmann Henriksen, adm. direktør i milliardkoncernen DanBred. Sagen er siden eksploderet i virksomheden, der ejes af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer. Han stopper derfor nu som direktør, skriver han i en pressemeddelelse.

Et sidste ord

Det er muligvis von hørensagen, men vi er engang blevet fortalt, at katte i virkeligheden hader mennesker og ville slå dem ihjel, hvis deres størrelse tillod det. Med denne video mener vi at have halvvejs verificeret påstanden.

Vi ses i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12