23. oktober 2019
Kære læser
Kim Jong-un, Nordkoreas store leder, lader til at have travlt med alle mulige gøremål for tiden. I sidste uge blev han set til hest på det vulkanske bjerg Paektusan, hvor han angiveligt gjorde sig store tanker i det sneklædte landskab. Nu har Kim Jong-un så inspiceret en anden del af landet, nemlig Kumgang, som er […]
Kære læser
Pengekrise. Luften er så småt ved at gå ud af ballonen for Facebook Libra. Stadigt flere lovgivere og finansfolk forholder sig skeptisk til den kommende kryptovaluta, og senest har G7-landene været ude med en advarsel om, at en digital valuta som Libra udgør en alvorlig trussel mod konkurrence- og antitrustlovgivningen. Ifølge G7-gruppen bør Libra ikke […]
Spisesedlen
Johnsons brexitaftale i limbo. Boris Johnson fik en stor sejr i det britiske parlament i går, da Underhuset sagde ja til at gå videre med den brexitaftale, Johnson har forhandlet på plads med EU. Derefter fik Johnson dog et nederlag, da Underhuset ikke ville godkende den tidsplan, der skulle gøre det muligt for briterne at forlade EU d. 31. oktober. Nu har Johnson sat sin aftale på ”pause” og afventer reaktionen fra EU.
Radio 24syv lukker. Radio- og tv-nævnet afgjorde i går, hvem der får tilladelse til at sende på den nye DAB-kanal. Valget faldt på radiokanalen Loud, der vandt foran Radio 24syv og DK4 Radio. Det betyder, at Radio 24syv nu skal lukke efter at have eksisteret i otte år. Louds ejerkreds består af lokalradiostationer, mens kulturinstitutioner som Roskilde Festival, Nationalmuseet, Enigma, teatret Mungo Park og spilletstedet Vega skal stå for vidensdeling og programudvikling.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille forlader Liberal Alliance. Den tidligere partiprofil og minister fortalte i går i en Facebook-opdatering, at han har meldt sig ud af Liberal Alliance. Udmeldelsen skyldes ifølge ham selv, at han ikke er enig i partiets nuværende linje. TV2 er kommet i besiddelse af et brev fra LA’s bagland, hvor Simon Emil Ammitzbøll-Bille bliver skarpt kritiseret.
Hongkongs udleveringslov officielt trukket tilbage. Loven, der skulle det gøre det nemmere at udlevere fanger til det kinesiske fastland, er nu officielt blevet aflivet af Hongkongs lovgivere. Det var udleveringsloven, der startede de voldsomme protester i Hongkong, der nu har varet i månedsvis. Tilbagetrækningen vil sandsynligvis ikke have indvirkning på demonstranterne, da en tilbagetrækning af loven kun er ét af deres fem krav.
Nye skatteregler for boliger udskydes i tre år. Et nyt boligskattesystem skulle fra år 2021 have givet danske boligejere en mere præcis vurdering og dermed beskatning af deres ejerboliger. Det er nu blevet udskud til år 2024. Årsagen er, at IT-systemerne ikke bliver klar til den planlagte tid.
Et sidste ord
Føljeton har skaffet direkte billeder fra Storbritannien, hvor briterne netop nu er ved at forlade EU.