23. juni 2017

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Uden en ny Mimi vil Støjberg klare frisag

Vreden fik ingen forløsning. For ministertaburetten står fortsat under Inger Støjberg, og oppositionen er ved at have udtømt deres muligheder. Tamilsagen hænger ganske vist som et spøgelse over udlændinge- og integrationsministeren. Men også kun som et spøgelse. For hun ser ud til at ville overleve den hidsige og vedholdende kritikstorm, som har raset, siden Ombudsmanden […]

Kære læser

Historien om hvordan et maleri kom til at koste en milliard

Markedet for den dyreste kunst er gået agurk i de seneste årtier. Enkeltstående auktioner kan indbringe flere milliarder, kroner og for nylig blev der på ny sat rekord, da et Jean-Michel Basquiat-maleri gik for 850 millioner kroner. Føljeton forsøger at forstå, hvordan toppen af et af verdens mest uigennemskuelige, manipulerede, men også hellige og fornemme markeder er formet i 2017. Vi ser det fra fem forskellige vinkler: Historien, køberne, sælgerne, auktionshusene og kunstnerne selv.

Det bedste vi har set

78-årige Per Kirkeby er en af Danmarks store nulevende billedkunstnere. En ny biografi skrevet af Erik Steffensen forsøger at hitte rede i, hvem han egentlig er. Føljeton har læst et par af anmeldelserne.

Spisesedlen

Dansker anholdt for terrorfinansiering i Spanien. 40-årig dansker er her til morgen blevet anholdt i Spanien. Sagen handler om terrorfinansiering og svindel for over 59 millioner kroner samt rekruttering af krigere til Syrien.

Det går bedre for danske landmænd. Dansk landbrugs økonomi er i bedring. Det viser Danmarks Statistiks opgørelse over indtægterne for landmændene i 2016. Bruttofaktorindkomsten for 2016 er foreløbig på 21,2 milliarder kroner. En stigning på 0,9 milliarder fra året før.

Skoler og hospitaler dropper PostNord. PostNord er fortsat i modvind. Denne gang er det fynske skoler og hospitaler, der finder alternative metoder til at få opgaver og prøver rundt på øen. PostNord beklager, at tilliden til dem er så lille – noget, de vil bestræbe sig på at gøre bedre.

Mosul er befriet fra IS om få dage. Sådan lyder det fra Iraks premierminister, Haider al-Abadi, to dage efter, IS sprængte den historiske Nuri-moské i luften. Det var i den moske, deres leder Abu Bakr al-Baghdadi i 2014 udråbte kalifatet, og sprængningen tolkes som et tegn på, at IS er svækket.

I dag begynder retssag om 71 flygtninges død i et lastrum. 11 mænd er anklaget for i 2015 at have været ansvarlig for de 71 flygtninges død. Den tragiske begivenhed fandt sted i Ungarn, hvor menneskesmuglere ignorerede desperate flygtninges skrig og lod dem dø af iltmangel i en lastbil.

Et sidste ord

Er det ikke i dag, vi bare skal besøge whistlebloweren Chelsea Mannings Instagram-profil? Like og følg hende ligesom 55.000 andre – det har hun fortjent efter syv år i spjældet. Billedet her er en selfie, hun tog i går foran sine ”venner” i FBI’s hovedkvarter i J. Edgar Hoover-bygningen i Washington, D.C.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12