23. december 2020

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

En smittekæde er os født

Donald Trump vil kun se på smukke bygninger. Så nu har han udstedt et præsidentielt dekret om, at amerikanerne kun må bygge smukke, offentlige bygninger. Allerhelst i den klassiske, græsk-romerske stil. Vi ville ønske, at vi lavede sjov. Trump, den tidligere byggemagnat med en udpræget sans for kitsch (se bare på Trump Tower) vil åbenbart […]

Kære læser

Nu’ det valg igen, og nu’ det valg igen: Intet julemirakel i Jerusalem

”Here we go again”, lød den indledende bemærkning fra Israels premierminister Benjamin Netanyahu, da han mandag holdt pressemøde sammen med den amerikanske præsidents rådgiver og svigersøn Jared Kushner. Selvom pressemødet ikke havde noget med israelsk indenrigspolitik at gøre, synes bemærkningen alligevel at have være et forvarsel om det, der ramte Netanyahu og Israel sølle 24 […]

Spisesedlen

Kurven er knækket. Nedlukningen virker, og smitten er nu igen aftagende i Danmark. Sådan lyder meldingen her til morgen fra Statens Serum Institut. ”Næsten ligegyldigt, hvordan vi ser på tallene, så ser det godt ud, og vi har en faldende kurve”, fortæller direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum til DR. Det såkaldte kontakttal ligger nu på 0,9, men antallet af indlagte er stadig bekymrende.

Tyskland køber vacciner udenom EU. Tyskland er gået enegang for at sikre sig et større antal vaccinedoser, end vores naboer mod syd ellers var sikret via den fælles EU-aftale. Det skriver TV2. Tyskland har sikret sig yderligere 30 mio. doser af den tysk-amerikanske vaccine fra Pfizer/BioNTech.

Frankrig åbner grænsen delvist til Storbritannien. Tusinder af lastbiler med handelsgods har været strandet på grænsen mellem Storbritannien og Frankrig, efter Frankrig lukkede grænsen for at forhindre spredningen af en ny og mere smitsom coronavariant. Nu kører lastbilerne igen, efter Frankrig har godkendt, at EU-borgere, personer med bopæl i Frankrig og handelsfirmaer nu kan krydse grænsen. Det kræver dog, at de kan vise en negativ coronatest.

Putin tildeler sig selv immunitet. Den russiske præsident Vladimir Putin har underskrevet en lov, der giver tidligere præsidenter livslang immunitet, efter de har forladt embedet. Den nye lov gælder også for tidligere præsidenters familier. Dermed vil hverken Putin eller hans familie kunne retsforfølges, når han går af som præsident.

Tre betjente dræbt i Frankrig. Betjentene var blevet kaldt ud til en voldelig episode i det centrale Frankrig. Da betjentene forsøgte at nærme sig huset i forsøget på at hjælpe en kvinde, blev tre af dem skudt og dræbt. En fjerde er såret. Gerningsmanden satte efterfølgende ild til huset, men de franske myndigheder fortæller, at kvinden fra huset er i sikkerhed.

Et sidste ord

Garett har animeret sin fars fødselsdagsopkald. Vi håber også, at han ramte den rigtige dato.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12