23. december 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Jul, and og overvågning

Glædelig jul! Ja, vi siger det allerede nu, for som du måske er blevet gjort opmærksom på af din sidemand m/k, udkommer Føljeton ikke i morgen, juleaftensdag – og naturligvis heller ikke 1. og 2. juledag. Du kender os jo; vi respekterer landets søgne- og helligdage, til trods for at vi ikke nødvendigvis selv er […]

Kære læser

Farvel til 10’erne: Gyserfilmens renæssance

Nytåret nærmer sig og med det et helt nyt årti. På Føljeton er vi allerede  nostalgiske omkring 2010’erne, og vi har derfor bedt vores skribenter komme med nogle anbefalinger inden for de kulturelle 10’er-strømninger, de har været mest optaget af. Anbefalingerne udkommer i dagene mellem jul og nytår – når vi altså ikke lige kommer […]

Det bedste vi har set

Land art redder dagen

Land art redder dagen

En ret interessant podcast fra 99 % Invisible: Tidligt i 00’erne var de lokale ved Amsterdams lufthavn frustrerede over larmen fra flyene – den lave frekvens og de lange bølgelængder. Ved et tilfælde opdagede man, at dybe plovfurer nede på jorden absorberede noget af lyden, og siden har et arkitektbureau i samarbejde med en kunstner og en akustiker skabt en land art-installation med over hundrede græsklædte pyramider, som virkelig gør en forskel. Forrygende.

Når staten går all in på digitalisering

Når staten går all in på digitalisering

Govtech er et fedt ord. Eller er det? Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund, og djøfbladet har et om ikke sprudlende, så dog ganske interessant interview med forskeren Tanya Filer. Hun har en doktorgrad i filosofi og står i spidsen for ‘Digital State Project’ på Cambridge University, som undersøger, hvordan nationalstater bruger nye digitale værktøjer til at bygge demokratiske og transparente systemer. Det kan let gå galt, hvis man ikke bruger hjernen. Tænk bare på justitsminister Nick Hækkerup (S), der for nogle uger siden fra Folketingets talerstol sagde, at mere overvågning er lig med mere frihed.

+ Hvis nogen lovgivere læser med her, så har Tanya Filers afdeling på Cambridge, Bennett Institute for Public Policy, udgivet en lille guide, som er værd at læse: ‘Thinking about GovTech‘.

Den store streaming-slagmark

Den store streaming-slagmark

Variety har en seriøs artikel om streamingtjeneste-kampen, som kommer til at udspille sig i 2020. Netflix, HBO, Apple Plus, Disney Plus, Peacock – der bliver nok at vælge imellem, men på længere sigt er der ikke plads til alle gigant-streamingtjenesterne. Det er langtfra sikkert, at pioneren Netflix kommer ud som vinderen.

Spisesedlen

Nationalbankdirektør: Ligestilling først reel, når der er plads til dårlige kvindelige chefer. I et interview i Berlingske siger Lars Rohde, at han er blevet mere pessimistisk på ligestillingens vegne. ”Hvis man ikke laver tvungen barsel til mænd, og på den måde gør det attraktivt for mænd at tage barsel, så kan vi lige så godt glemme den her ligestillingsdebat,” siger han til avisen.

Australiens premierminister vil ikke bekæmpe klimaforandringer. I et indlæg i avisen Daily Telegraph skriver Scott Morrison, at det ikke giver mening at bekæmpe klimaforandringerne i lyset af de mange naturbrande. ”Vi vil ikke omfavne uforsvarlige mål og opgive traditionelle industrier, som vil koste australske job, alt imens de ikke har nogen afgørende indflydelse på det globale klima.” Morrison er blevet voldsomt kritiseret for sin manglende reaktion på de mange bushbrande, der hærger Australien.

Amerikansk hjælpepakke til Ukraine blev blokeret kort efter Trumps telefonkald. 90 minutter efter USA’s præsident bad Ukraines præsident om at gøre ”os en tjeneste” i den telefonsamtale, som er omdrejningspunktet for rigsretssagen mod Trump, blev det amerikanske forsvarsministerium beordret til at fastfryse en militær hjælpepakke til flere hundrede millioner dollars, viser e-mails. Det skriver The Guardian.

+ NGO’en Center for Public Integrity har korrespondancen her.

Tidligere direktør for France Télécom idømt fængsel for masseselvmord. I midten af 00’erne begik 35 medarbejdere selvmord, efter ledelsen forsøgte at reducere antallet af ansatte ved at chikanere dem. Telefonselskabets daværende administrerende direktør Didier Lombard er af en domstol i Paris blevet idømt fire måneders fængsel og en bøde på godt 100.000 kr. Det samme gælder for den tidligere vicedirektør og HR-direktør.

Kinesiske Tencent varsler europæisk offensiv på 10 mia. dollars i 2020. Konglomeratet, der arbejder inden for en række brancher, har allerede investeret massivt i Europa, og de nye penge skal rettes mod cloud computing, dvs. internetbaserede løsninger, skriver Bloomberg.

Et sidste ord

En balje fuld af babykrokodiller. De lyder, som om de skyder laserpistoler, og det er ret nuttet.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12