22. september 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Forlad Facebook – hellere i dag end i morgen

Luk Facebook! Okay, point for forsøget, men lad os prøve med en mere realistisk løsning: Forlad Facebook! Forlad Facebook alene eller sammen med nogen, hvis det er det, der skal til; gør det i hobetal. Facebook er blevet for stort, for uhyggeligt, for løgnagtigt. Som Danmarks salige herrefodboldlandstræner Richard Møller Nielsen sagde: “Med list og […]

Kære læser

Grøn bistand skrues i vejret

Den gode: Langt om længe kom statsminister Mette Frederiksen med en kontant reaktion på den dystre rapport fra FN’s klimapanel. Svaret er flere danske penge til klimabistand: “Den seneste klimarapport fra FN’s klimapanel bør være et wakeupcall til, at vi må og skal gøre mere for at bekæmpe klimakrisen nu. Især de rige lande skal […]

Det bedste vi har set

ErruDumEllaHvad

ErruDumEllaHvad

“Der er nogle artister, som godt kan lide at fortælle om det lort, de har lavet, fordi de synes, at det er sejt. Jeg synes overhovedet ikke, det er sejt. Jeg havde en periode, hvor jeg gjorde, hvad jeg skulle for at kunne forsørge mig selv, men det er ikke noget, jeg er stolt af. Folk skal ikke misforstå mig og tro, at jeg prøver at glorificere en eller anden livsstil. Jeg forsøger at gå væk fra den der gangster-kliché med pistoler, penge og damer, det gider jeg ikke.“ Nærværende portræt af den 24-årige rapper Icekiid i Ud&Se. Om at være på røven, på toppen og på vej til at blive et forbillede.

Civil ulydighed 

Civil ulydighed 

I 1972 begyndte den nyuddannede gynækolog Alan Braid at arbejde på et hospital i San Antonio, Texas. Dengang var abort praktisk taget ulovlig i den konservative stat, og allerede inden for sit første år så han tre teenagepiger dø som følge af fejlslagne hjemmeaborter. I starten af september vedtog Texas så en lov, der igen gør abort de facto ulovligt, og pludselig er 2021 begyndt at minde Dr. Braid om 1972. I Washington Post forklarer han, hvorfor han derfor har tænkt sig at blive ved med at hjælpe kvinder til abort.

Hovedbundsmassage

Hovedbundsmassage

Vi ville egentlig have anbefalet denne lange og kloge artikel om, hvordan den vestlige verdens – og navnlig USA’s – placering af magt i helbreds- og medicinalindustrien skal ses som en del af forklaringen på, hvorfor nogen tror, de kan genvinde deres frihed ved fx at nægte at tage imod en vaccine. Vi blev imidlertid fanget af dette essay om en hårbørste og kunne ikke stoppe med at læse. Den skrivende part børster faktisk ikke rigtig hår, men hvad kan vi sige… Det var meditativt.

Spisesedlen

Statsunderskud efter coronakrisen er langt mindre end forventet. Det skriver Danmarks Statistik efter at have foretaget en ekstraordinær revision af de offentlige finanser for 2020. Underskuddet har tidligere været anslået til at ramme 14 mia. kr., men har vist sig kun at ligge på 4,3 mia. Danmarks Statistik kalder underskuddet “beskedent“.

Kina vil ikke opføre flere kulkraftværker i udlandet. Det lovede landets præsident, Xi Jinping, i sin tale ved FN’s generalforsamling. Udmeldingen vækker glæde, da Kinas finansiering af kulkraftværker i udviklingslande er blevet set som en væsentlig forhindring for opfyldelsen af Parisaftalens klimamål. Japan og Sydkorea afgav tidligere på året lignende løfter. Sammen med Kina står de pt. for 95% af al udenlandsk finansiering af kulkraft.

Regeringen afviser indgreb på boligmarkedet. Efter at have modtaget en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd i juni, afviser regeringen nu at foretage det foreslåede indgreb, der bl.a. lyder på at fjerne muligheden for afdragsfrie lån på boliger, der er belånt til op over 60 pct. af boligens værdi. Regeringens støttepartier kritiserer beslutningen, og Nationalbanken påpeger, at det ville være et “godt tidspunkt“ at foretage et indgreb.

Taliban beder om taletid i FN. Ved FN’s generalforsamling, der i denne uge finder sted i New York City, har Taliban bedt om at få ordet i stedet for Afghanistans nuværende FN-ambassadør Ghulam Isaczai. Ingen af FN’s medlemslande har formelt set anerkendt Taliban som Afghanistans nye regeringsleder og at tillade bevægelsen at nominere en taler ville være et skridt i den retning. Det forventes ikke, at der vil nå at blive truffet en beslutning fra FN’s side, som vil have konsekvenser for den indeværende generalforsamling.

USA afleverer Gilgamesh-lertavle tilbage til Irak. Den 3600 år gamle lertavle, der viser dele af eposset om Gilgamesh og er en af verdens ældste religiøse tekster, leveres torsdag tilbage til Irak ved en formel ceremoni i Washington. Tavlen forsvandt fra et irakisk museum i 1991 og dukkede “på svigagtig vis“ op i USA i 2017, hvor den blev opkøbt af den kristne kunstforhandler Hobby Lobby. I 2019 blev tavlen beslaglagt af den amerikanske regering, og Hobby Lobby blev pålagt en bøde på 3 mio. dollars for købet. Unesco kalder tilbageleveringen en “vigtig sejr i kampen mod ulovlig trafficking af kulturelle objekter“.

Et sidste ord

Det her behøver ikke være sandt for at være sjovt, men der er alligevel tre måneders Føljeton på højkant til den første, der kan verificere påstanden.

Føljeton will go on. Ses i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12