22. september 2020

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Den støjbergske refleks

Som en politisk spasme – en betinget refleks – er det kropumuligt at sidde overhørigt. Reaktionen kommer, uanset om man vil det eller ej. Også selv om man godt ved, at man lader sig tirre, provokere og dermed flytter opmærksomheden væk fra det væsentlige og videre ud til et skørt sideshow. Men refleksen kan ikke […]

Kære læser

Hanelefanternes dovne dødedans

Alt ved DR-programmet Ronkedorerne skriger, at det vil være forfærdeligt tv, hvilket det da også hurtigt viser sig at være. Tre gamle mænd mødes i baglokalet på en italiensk restaurant på Christianshavn i København og snakker om løst og fast, alt imens de løbende bliver opvartet med mad og vin. Klichéer og Gajolæske-visdom bliver slynget […]

Spisesedlen

Danske Bank får påbud af Finanstilsynet efter gældskaos. Danske Bank får fire påbud af Finanstilsynet, fordi banken ifølge tilsynet udlod at ”handle redeligt og loyalt over for sine kunder, da banken fortsatte med at inddrive gæld, som banken ikke havde krav på, og samtidig undlod at informere de berørte kunder om fejlen.” Ifølge TV2 kigger Finanstilsynet også på andre sanktionsmuligheder. Blandt andet politianmeldelser.

Trump stempler storbyer som ”anarkistiske” område. Den amerikanske præsident Donald Trump har udnævnt byerne New York, Seattle og Portland som ”anarkistiske jurisdiktioner,” hvor ”vold og ødelæggelse af privat ejendom synes at være tilladt.” Det sker, fordi de tre byer ikke er kommet de voldsomme anti-racistiske demonstrationer til livs og har nægtet føderal indblanding. Trumps mål er at tilbageholde føderalt statstilskud til byerne.

Cypern spænder ben for EU-sanktioner mod Hviderusland. De europæiske udenrigsministre holdt i går møde, hvor de diskuterede muligheden for a indføre EU-sanktioner mod ca. 40 hviderussere, der blandt andet er under mistanke for at have svindlet med resultatet efter præsidentvalget i sidste måned. Det blev dog blokeret af den cypriotiske regering, der kun ville stemme for, hvis der også blev indført sanktioner mod Tyrkiet. Det afviste de resterende lande.

Italiens parlament bliver mindre. De italienske vælgere har stemt ja til at skære en tredjedel af de folkevalgte pladser i parlamentet væk. Ca. 70 pct. af vælgerne stemte ja til forslaget, der var stillet af partiet Femstjernebevægelsen, der mener, at nedskæringen vil spare penge. Kritikere mener, at det vil svække det italienske demokrati.

Grundfos vil fyre 600 ansatte på verdensplan. Den danske pumpevirksomhed Grundfos vil fyre de mange medarbejdere som led i en ændring af virksomhedens struktur. Det skriver Ritzau. Det er uvist, hvor mange danske ansatte der kommer til at miste deres job. Grundfos har på verdensplan 19.000 ansatte.

Et sidste ord

”Do you remember the 21st night of September,” synger bandet Earth, Wind and Fire på nummeret September. I dag er det d. 22. september, og vi kan derfor med skam sige, at vi ikke huskede mærkedagen. Det var der heldigvis andre, der gjorde.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12