22. november 2023
Rusland beskyldes igen for hybrid krigsførsel, efter asylansøgere er begyndt at dukke op på cykler ved den russisk-finske grænse.
Kære læser
Det er en “træls” situation for den israelske regering og hær, sagde den udmærkede militæranalytiker Peter Viggo Jakobsen fra Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet i Danmarks Radios P1 onsdag morgen. Israel er blevet presset nedefra og oppefra. Gidslernes familie vil have gidslerne hjem, verdenssamfundet har presset på for en våbenhvile i ugevis, og efter lang […]
Det bedste vi har set
Hvis bare torsken trives
“Blot et halvt år efter at DTU Aqua og lokale organisationer etablerede nye stenrev på Bredgrund ved Sønderborg, registrerede forskerne 100 gange så mange torsk som vanligt. Det var godt nyt.” Ja, godt nyt i denne artikel fra DTU, som også fortæller om kunstnergruppen Superflex’ projekt med det kunstige betonrev Superrev. Opløftende.
Jan-Werner gør sig tanker
Jan-Werner gør sig tanker
Den tyske idéhistoriker Jan-Werner Müller i London Review of Books: ‘Polen efter PiS‘.
AI vil os det jo ikke nødvendigvis godt
AI vil os det jo ikke nødvendigvis godt
Den 75-årige datalog Geoffrey Hinton er kendt som den kunstige intelligens’ godfather. Men han er gudfaren, der kom på andre tanker i en høj alder, og han har nu i nogle måneder advaret om, at vi må sætte en stopper for teknologien, så den ikke frigør sig fra menneskelig kontrol. The New Yorkers podcast går tæt på Hinton, og hvad der bekymrer ham, i denne meget anbefalelsesværdige udgave.
Spisesedlen
Israel og Hamas indgår aftale om gidselløsladning og midlertidig våbenhvile. (The Guardian)
Regeringen vil bruge 13 mia. kr. på luftværn og flere soldater i første delaftale i det nye forsvarsforlig. (TV 2)
Sam Altman vender alligevel tilbage som adm. direktør i OpenAI. (The Verge)
Alle Folketingets partier enige om at give flere penge til den forberedende grunduddannelse (FGU). (Ritzau)
Milliardinvestering i SAS godkendt af amerikansk konkursdomstol. (Ritzau)
Moderaterne har fundet en afløser for Mike Fonseca, der uheldigt nok er blevet sygemeldt. (Altinget)
Nordkorea påstår at have opsendt en funktionel spionsatellit. (BBC)
Nærsynet
Ikke meget at Rutte med
Der er dømt vaskeægte valggyser, når hollænderne i dag skal sætte deres kryds. Efter hele 13 år ved magten skal premierminister Mark Ruttes afløser findes, og vinderen kan blive næsten hvem som helst. Tirsdag viste en måling fra I&O, at op mod 63 pct. af vælgerne endnu ikke havde besluttet sig for, hvem de ville stemme på – og af samme grund kan Nederlandenes næste premierminister komme til at hedde alt fra Frans Timmermans til Dilan Yeşilgöz eller måske endda Geert Wilders. Det er bare om at holde sin stroopwafel lige i munden.
+ DR forklarer, hvordan det politiske landskab i Nederlandene snart kan være fuldkommen forvandlet – og hvad det betyder for Danmark.
++ Politico ser nærmere på højrepopulisten Geert Wilders pludselige comeback og landets måske første kvindelige premierminister Dilan Yeşilgöz.
+++ Mens France24 undersøger, om centristen Pieter Omtzigt kan kaldes for en nederlandsk Macron.
++++ The Guardian fortæller i en langlæser om det omfattende bondeoprør, der på mange måder har påvirket valget.
Et sidste ord