22. november 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Pinagtigt og skamfuldt – og nu også usolidarisk

For nogle uger siden kaldte vi på denne plads morgenavisen Jyllands-Posten for “morgenfascisten Jyllands-Pesten“. Det var bare en refleks, ligesom når underbenet giver et spjæt, hvis lægen banker under knæet med sin lille gummihammer. Morgenfascisten Jyllands-Pesten – det var sådan, folk i venstresnoede cirkler konsekvent omtalte Jyllands-Posten i gamle dage. De seneste dage har avisen […]

Kære læser

Komikeren, der holdt op med at grine

Afsløringerne i Pandora Papers rammer Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, det værst tænkelige sted.

Det bedste vi har set

Queer by fashion

Queer by fashion

“Jeg giver ikke meget for neglelakken og attituden og det rolige nervesystem, når selvværdet, du rider på, blev podet ind i dig af et par nærværende, kærlige og ressourcestærke omsorgspersoner […] Du må jo i hvert fald reflektere over og forholde dig til, hvor du selv kommer fra; hvad du selv er rundet af og hvem – nøjagtig ligesom mange af os andre har måttet gøre det. Jeg giver ikke meget for dine manglende privilegier, hvis du primært bruger dem til at dække over alle dem, du i virkeligheden har.“ Forfatter og psykolog Glenn Bech efterlyser klassebevidsthed i litteraturen.

Krig mod Cerberus

Krig mod Cerberus

I græsk mytologi er Cerberus navnet på guden Hades’ hund, der beskytter underverdenen for at sikre, at de døde ikke kan flygte fra helvede. Det er sjovt nok meget sigende for firmaet af samme navn, der ligesom Blackstone og Lone Star fastholder tusinder af spaniere i en dødsspiral: Opkøber store dele af boligmarkedet, skruer priserne godt i vejret og tvinger beboerne ud af deres hjem. Politiet går såmænd fra dør til dør for rent fysisk at smide dem ud. Det har fået demonstranter til at tage sagen i egen hånd ved at lave fysiske blokader og besætte hovedstadens tomme boliger. Føljeton bakker naturligvis ikke (officielt) op om civil ulydighed, men vi siger gerne et stort ja tak til, at ejendomsgiganterne selv får sig en tur i dødsriget.

Børnene(s) stemmer

Børnene(s) stemmer

“Det er selvfølgelig rigtigt, at mange børn ville have svært ved at forstå komplekse politiske spørgsmål, særligt de yngre. Det er svært at forestille sig en flok seks-årige sætte sig ind i skattepolitik. Men mange voksne kæmper også med komplekse politiske spørgsmål, og vi har alle store huller i vores politiske forståelse. (Jeg siger dette som én, der lever af at studere politik og ikke, fordi jeg har studeret andres uvidenhed, men fordi jeg dagligt bliver mindet om min egen).“ I The Guardian er Cambridge-professor David Runciman igen gået til forsvar for børns stemmeret.

+ Hvorfor generationskløften mellem børn og voksne ser ud til at være mindre, end vi hidtil har forestillet os. Måske beror den mest af alt på dovne antagelser.

Spisesedlen

Situationen mellem Belarus og Polen kan blive “meget værre“. Sådan lød weekendens advarsel fra Polens premierminister, Mateusz Morawiecki: “I dag er målet Polen, men i morgen er det Tyskland, Belgien, Frankrig eller Spanien,“ sagde han i en YouTube-video. Belarus’ præsident Aleksandr Lukasjenko har ifølge statsmediet Belta mandag udtalt, at han “ikke ønsker konfrontation“, men ønsker svar på, hvad EU vil gøre ved de 2.000 migranter, der lige nu er strandet ved grænsen.

Regeringen har betalt Storbritannien 40 mio. kr. for afghanske tolke. Det skriver Berlingske. I september kunne de fortælle, at Storbritannien i 2013 gik med til at give ophold til 23 tolke, der har hjulpet danske styrker i Afghanistan. Prisen for aftalen har hidtil været hemmeligholdt. “Jeg er ikke tidligere stødt på en situation, hvor man betaler sig fra et humanitært ansvar,“ siger Poul Hauch Fenger, advokat og specialist i asylret, til avisen.

Grønlændere vil sagsøge Danmark for eksperiment. Der er tale om de seks overlevende af de i alt 22 grønlandske børn, der i 1951 blev fjernet fra deres forældre og sendt til Danmark for at lære dansk. Herefter kom de på børnehjem i Nuuk, hvor de fik forbud mod at tale deres modersmål. “De mistede deres familieliv, deres sprog, kultur og tilhørsforhold,“ siger deres advokat Mads Krøger Pramming til Politiken. Han vil nu sende et brev til Statsministeriet med krav om erstatning på 250.000 kr. til hver.

Kyle Rittenhouse frikendt for drab. Den dengang 17-årige amerikaner handlede i selvforsvar, da han sidste år dræbte to mennesker i byen Kenosha, Wisconsin. Det afgjorde et enigt nævningeting fredag. Retten kunne ikke afvise hans forklaring uden rimelig tvivl, ligesom den blev støttet af flere vidner – også fra anklagemyndigheden selv. Dommen har vakt stor kritik i USA, da Rittenhouse beskyldes for selv at have fremprovokeret urolighederne ved at rette semiautomatiske våben mod flere personer, blot to dage efter en hvid politimand skød afroamerikanske Jacob Blake syv gange i ryggen.

Politiet affyrer vandkanoner og tåregas i Bruxelles. Det skete søndag, efter at op mod 35.000 mennesker samledes i den belgiske hovedstad foran togstationen Gare du Nord for at demonstrere mod nye krav om mundbind og obligatorisk hjemmearbejde fire dage om ugen. Også i Østrig har der i weekenden været protester mod landets omfattende nedlukning, hvor borgerne ikke må forlade hjemmet for andet end arbejde, supermarkedsindkøb og træning.

Et sidste ord

Velkommen til 2021, hvor alt åbenbart er håndsprit.

Vi ses i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12