22. november 2018

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Jule-Per for alle pengene

Åh, de aner ikke, hvor heldige de er i Aars. Eller jo, et stykke hen ad vejen gør de nok. Aars: tidligere stationsby, ”centralt” beliggende i Vesthimmerland i smørhullet mellem Hobro, Løgstør, Viborg og Aalleren. Ifølge seneste optælling 8.301 glade individer og, hvis Wikipedia taler sandt, ”den 76. største by i Danmark lige bagved Ribe, […]

Læs mere

Døgneren

1

Danmark vil suspendere våbeneksport til Saudi-Arabien. Sådan lyder meldingen fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Det sker på baggrund af situationen i Yemen samt mordet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi. ”Jeg mener, at det er på tide, at vi sender et klart signal også fra europæisk side om, at nu er grænsen nået,” siger Anders Samuelsen.

2

Facebooks kommunikationschef går af efter skandale. Elliot Schrage tager i en skriftlig meddelelse ansvaret for at have hyret PR-firmaet Definers Public Affairs til at føre en smædekampagne mod det sociale netværks kritikere og konkurrenter. Firmaet angreb blandt andet den jødiske milliardær George Soros og påstod, at Facebooks kritikere og konkurrenter stod i ledtog med Soros.

4

Lig fra ni år gammel drabssag fundet. Østjyllands Politi fortæller, at man onsdag fandt dele af Lisbeth Nielsens lig ved Tirstrup Lufthavn. En 42-årig mand blev i 2009 anholdt og anklaget for at have slået sin tidligere sammenlever Lisbeth Nielsen ihjel, men liget af kvinden blev ikke fundet. Den 42-årige mand begik selvmord kort tid efter anklagerne og blev aldrig stillet for en dommer.

Nyhedsanalyse

Drabet på Nedim Yasar

(ARKIV) Nedim Yasar, tidligere bandemedlem fotograferet den 3. februar 2017. Det var ifølge eb.dk den tidligere bandeleder Nedim Yasar, der mandag blev skudt i København, da han forlod receptionen for sin bog, der netop er udkommet.. (Foto: Tobias Nicolai/Ritzau Scanpix)

Af Lasse Lavrsen
Dræbt: Mandag aften blev den 31-årige Nedim Yasar skudt på åben gade på Hejrevej i Københavns nordvestkvarter, da han var på vej hjem fra sin egen bogreception. Han døde af sine kvæstelser ud på morgenen. Nedim Yasar var radiovært på Radio24syv og tidligere leder af banden Los Guerreros i København men havde siden 2012 været […]
Læs mere

Det bedste vi har set

German Chancellor Angela Merkel attends a session at the lower house of parliament Bundestag in Berlin, Germany November 21, 2018. REUTERS/Fabrizio Bensch

Merkel gik til makronerne

Politico Europe formulerer det selv ret godt: ”Frigjort fra det ansvarets åg, som hører med til at være Tysklands øverste leder, holdt Merkel, der i sidste måned antydede, at hun snart ville ride mod solnedgangen, sin måske mest løsslupne tale siden … måske nogensinde”. Den tyske kansler forsvarede i går i Rigsdagsbygningen sit budget for 2019, og hun lagde ganske rigtigt ikke fingrene imellem, da hun uden at angive nogen navn talte om ”dem, som tror, de kan løse alle problemer på egen hånd og kun skal tænke på sig selv – det er nationalisme i sin reneste form, ikke patriotisme.” Hun vil godt nok blive savnet.

Finansminister Kristian Jensen præsenterer konklusionerne fra rapporten "Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015" på et pressemøde i Finansministeriet, torsdag den 22. februar 2018. I 2015 kostede ikkevestlige indvandrere og efterkommere staten 36 milliarder kroner. En stigning fra 2014, kom det bl.a. frem på pressemødet.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)

Kan man lave et grønt bruttonationalprodukt?

lave et grønt bruttonationalprodukt?

Dengang de fandt på at gøre et nationalt regnskab op i bruttonalproduktet (BNP), blev naturen og miljøet ikke indtænkt. Men nu er et hold forskere med professor i økonomi Peter Birch Sørensen i spidsen i gang med at udvikle et grønt nationalregnskab, der tager højde for, at der er elementer i økonomien, som skader miljøet, skriver Videnskab.dk i en temmelig spændende artikel. ”I et miljøkorrigeret BNP trækker man omkostningerne ved miljøbelastninger fra det traditionelle BNP og lægger værdien af miljøgoder oveni,” siger professoren. Regnestykket går imod vores besættelse af vækst, men besættelser er der nu heller ikke altid så meget godt at sige om.

I Laos sluttede Vietnam-krigen aldrig helt

Når amerikanerne i disse dage fejrer højtiden thanksgiving, markerer det også halvtredsåret for begyndelsen på det største bombetogt i historien. I november 1969 eskalerede Vietnam-krigen, og amerikanerne begyndte i voldsom grad at bombe nordvietnamesernes forsyningslinjer, der blandt andet gik igennem nabolandet Laos. Hvert ottende minut, 24 timer i døgnet i ni år, ramte en bombe Laos, og som man kan læse i denne reportage fra Al Jazeera, dræber de mange bomber stadig mennesker i det lille land.

Italian Interior Minister Matteo Salvini meets with Hungarian Prime Minister Viktor Orban in Milan, Italy, August 28, 2018. REUTERS/Massimo Pinca

Europæerne er stået på populismevognen

”Opbakningen til populistiske partier i Europa er mere end tredoblet i løbet af de sidste 20 år. De har fået nok stemmer til at besætte regeringsposter i 11 lande og udfordre den etablerede politiske orden over hele kontinentet.” The Guardian har i samarbejde med 30 ledende politologer lavet en analyse på baggrund af, hvordan de populistiske partier har klaret sig ved valgene i 31 europæiske lande. Avisen kalder selv undersøgelsen ”groundbreaking”. Store ord, men vi er enige et stykke hen ad vejen. Der er herlig interaktiv grafik.

+ Er du selv populist? Tag The Guardians udmærkede quiz.

(FILES) This file photo taken in 1971 shows a French nuclear test explosion in Mururoa atoll, French Polynesia, in the southern Pacific Ocean. French Polynesia on July 2, 2016 is commemorating the first atmosphere nuclear test at Mururoa atoll, code named Aldebaran, that was made 50 years ago on July 2, 1966. One hundred and ninety-three nuclear tests, in atmosphere and later underground, have been conducted in the Mururoa and Fangataufa atolls in the Tuamotu Archipelago in French Polynesia, through 1966 - 1996. / AFP PHOTO / AFP PHOTO

Er atomkrig svaret på klimaforandringerne?

Gu’ det ej. Men en atomkrig kan have store konsekvenser for klimaet: Under den kolde krig frygtede man fx for en atomvinter, hvor en sprængning ville hvirvle røg, støv og aske op i luften og blokere for solen. I dag er der mindre grund til at frygte en stor atomkrig, men en lille (og desværre mere sandsynlig) regional atomkrig mellem fx Indien og Pakistan ville stadig kunne sænke den globale temperatur betydeligt. Det har NASA regnet sig frem til.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12