22. juni 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Skyl Mona Lisa ned med et godt glas altervin

Der er to ting, vi elsker at hade. Den ene er de stenrige techbros og alt det rod, de render og laver. Den anden er kunstverdenen – som i vores øjne er væsensforskellig fra selve kunsten – og den strøm af uforståeligheder, der siver fra den (vi nævner i flæng NFT-filer, “luft og ånd“ og […]

Kære læser

Regeringskrise i Sverige: Vänsterpartiet tvinger Löfven til at gå

Et flertal i den svenske Riksdag har besluttet sig for at ryste posen. Mandag röstade 181 parlamentsmedlemmer for at fælde den socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven, efter en fejde om huslejepriser havde bragt særligt Vänsterpartiet helt op i det røde felt. Støttepartiet har følt sig ignoreret og trådt på, hvilket Löfven nu må bøde for. Situationen […]

Det bedste vi har set

Skedaddle for en fodboldreportage

Skedaddle for en fodboldreportage

Fuldstændig som ventet (af nogle) vandt det danske fodboldlandshold som bekendt over Rusland mandag aften og er videre til ottendedelsfinalen ved EM-slutrunden. The Guardians mand på stadion har skrevet en fin reportage, som er god at læse, hvis man vil se det hele lidt udefra. Dejligt at stifte bekendtskab med det engelske verbum skedaddle. Gid der var nogle flere fremmedord i dansk sportsjournalistik. Man vil jo gerne udfordres lidt.

Og det var Danmark

Og det var Danmark

Det danske landshold skaber ikke bare fællesskab og sammenhold, men også international goodwill til Danmark. Og her er så den socialdemokratiske regerings bidrag: Magasinet Vice har lavet en video på 10 minutter, hvor de pædagogisk gennemgår, hvordan Danmark på få år er gået all-in på anti-immigration, og vel nærmest er blevet en af Europas førende nationer i den tvivlsomme disciplin.

Han skulle ikke have haft Nobels fredspris

Den norske Nobelpriskomité har truffet mange dårlige beslutninger gennem årene. Burmas Aung San Suu Kyi burde ikke have haft Nobels fredspris i 1991, men hvem kunne vide, at hun mange år senere ville bagatellisere og afvise den burmesiske hærs etniske udrensning af rohingya-mindretallet som ren snak? Og USA’s tidligere præsident Barack Obama modtog fredsprisen i 2009 nærmest uden at have løftet en finger. Værre forholder det sig med Etiopiens premierminister Abiy Ahmed. Det er kun to år siden, at han fik fredsprisen, og nu er han i gang med at føre en syg borgerkrig mod Tigray-regionen med tusindvis af dræbte og mio. af fordrevne. Kjetil Tronvoll, der er freds- og konfliktforsker på Bjørknes Høyskole i Oslo, slår i The Guardian et slag for, at hele Nobelpriskomitéen bør træde tilbage pga. Ahmed-affæren.

+ The New York Times: Abiy Ahmeds fredspris kan have bidraget til destabiliseringen af Etiopien.

Spisesedlen

Premierminister vil benåde catalanske seperatister. Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, bekræftede mandag i en tale, at han ønsker at benåde de ni seperatistledere, som blev fængslet efter et catalonsk løsrivelsesforsøg tilbage i 2017. “For at kunne nå en aftale må nogen tage det første skridt. Den spanske regering vil nu tage det skridt,“ lyder det fra Sánchez. Idéen om at benåde separatisterne har skabt store protester blandt dele af den spanske befolkning.

Flere fattige lande er løbet tør for coronavacciner. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer nu om, at flere lande, herunder Uganda, Zimbabwe, Bangladesh og Trinidad og Tobago, ikke kan fortsætte deres vaccinationsprogrammer i øjeblikket, da man er løbet tør for coronavacciner. Ifølge seniorrådgiver Bruce Aylward har WHO’s vaccinesamarbejde, Covax, indtil videre leveret 90 mio. vaccinedoser på verdensplan.

Unesco vil have Great Barrier Reef på liste over truet verdensarv. Ifølge en ny rapport fra FN-organisationen Unesco, bør koralrevet ud for Australien klassificeres som værende “i fare“, hvorfor Australien opfordres til at skride til hurtigere handling “på alle mulige niveauer“ i kampen mod klimaforandringer. Ifølge den australske miljøminister, Sussan Ley, vil den australske regering modsætte sig Unescos anbefaling.

Knap 1.700 operationer er blevet udskudt som følge af sygeplejerskernes strejke. Det viser en rundringning foretaget af TV2. Efter flere end 5.000 sygeplejersker lørdag gik i strejke, forventer Region Midtjylland eksempelvis at udsætte 1.376 operationer i løbet af de første 14 dage, mens Region Nordjylland i denne uge vil aflyse 240 operationer. Ifølge Dansk Sygeplejeråd er er det primært mave-tarm-kirurgi samt anæstesi- og ortopædområdet, der bliver ramt af strejken.

Voldtægtsofre skal fremover kunne få bistandsadvokat før politianmeldelse. Det fortæller et politisk flertal bestående af regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet i en pressemeddelelse. “Vi skylder ofre for voldtægt og andre seksuelle overgreb et langt bedre møde med retssystemet, så de trygt tør anmelde de forbrydelser, de har været udsat for,“ lyder det fra justitsminister Nick Hækkerup (S) om den nye aftale.

Et sidste ord

Hvis du synes de danske kommentatorer var begejstrede for Andreas Christensens scoring mod Rusland i går, så har du ikke hørt deres arabiske kollega.

Ses i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12