22. juni 2020
Kære læser
En af fordelene ved at løbe ude i den vilde natur er, at man kan møde en masse dyr. For nogle motionister er netop tilstedeværelsen af dyr dog også ulempen ved at løbe i det fri. Udfordringen kan være, at dyrene, altså de farlige af dem, skal håndteres forskelligt. Det ligger der en ret instruktiv […]
Kære læser
I den dybt republikaner-røde delstat Oklahoma var der i weekenden lagt op til det helt store Trump-comeback. Nu skulle præsidentens valgkamp genstartes, og det var der brug for. De seneste måneder har nemlig været særdeles dårlige for Trump. Han er blevet kritiseret vidt og bredt for ikke at have håndteret coronakrisen kompetent, og pandemien har […]
Spisesedlen
Ny klimaaftale skal sikre 3,4 mio. ton CO2-reduktioner. Alle Folketingets partier, med undtagelse af Nye Borgerlige, blev natten til mandag enige om en ny klimaaftale, der blandt andet skal medføre en grøn skattereform med CO2-afgift. Det er dog endnu ikke fastsat, hvordan den nye skattereform skal strikkes sammen. Udledningen af CO2 skal reduceres med omkring 19 mia. ton for at nå målet om 70 pct. reduktion i 2030.
WHO måler største stigning af COVID-19 tilfælde på en enkelt dag. Søndag blev der sat ny rekord, da i alt 183.000 nye smittetilfælde blev registreret på verdensplan på 24 timer. Værst stod det til i Brasilien, hvor WHO kunne melde om 54.771 nye COVID-19-smittede. USA indtog med 36.617 nye tilfælde en andenplads, imens Indien var det tredjeværst ramte land med 15.400 nye smittetilfælde.
73.000 fuldtidsstillinger forsvandt i april. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Meget tyder altså på, at coronakrisens nedlukninger har ramt det danske arbejdsmarked hårdere end finanskrisen. Da finanskrisen var på sit højeste, faldt beskæftigelsen eksempelvis med godt 13.500 personer i april 2009. Cheføkonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv Tore Stramer kalder de nye tal for ”rent ud sagt rystende læsning”.
Spanien genåbner grænserne. Det sker i forbindelse med, at landet efter tre måneders strikse nedlukninger har ophævet sin undtagelsestilstand. Turister fra andre EU-lande såvel som Storbritannien kan nu igen rejse ind i Spanien uden at skulle i karantæne. Man skal dog fortsat holde halvanden meters afstand og bære masker i butikker og i offentlig transport. Turismeindustrien står årligt for omkring 12 pct. af Spaniens bruttonationalprodukt.
Præsident Aleksandar Vučić vinder stort i Serbien. Med 68 pct. af stemmerne optalt står Vučićs parti, Srpska napredna stranka (SNS), til at have vundet et overbevisende parlamentarisk flertal ved søndagens valg. Store dele af den serbiske opposition havde imidlertid valgt at boykotte valget med henvisning til, at det hverken var fair eller frit. Den amerikanske NGO Freedom House, der ranglister landes demokrati, nedgraderede i maj Serbien til et såkaldt hybridregime – forstået som, at Serbien hverken kan betegnes som et diktatur eller fuldblodsdemokrati.
Et sidste ord