22. juli 2022
Kære læser
For et par måneder siden havde den britiske kunstner Jake Chapman sin første soloudstilling efter i årtier at have indgået i en succesrig britart-duo med storebroren Dinos. De to skaldede, tatoverede, Royal College of Art-uddannede brødre oparbejdede tidligt et ry for at være bramfri, hårdkogte og grænsesøgende, ligesom deres fælles frembringelser ofte har haft et […]
Kære læser
Hvad har Paul Klees kvidremaskine, vampyrstumfilmen Nosferatu og T.S. Eliots digt ”Ødemarken” tilfælles? Jamen, de fylder alle 100 år i 2022 – og det skal fejres! I denne uges sommerserie spoler Jon Kvist Sommer tiden tilbage til 1922 og dissekerer de kulturelle højdepunkter, der vist ikke er så forældede endda… Lad os begynde der, hvor […]
Spisesedlen
Vingegaard vinder endnu en etape i Tour de France. Vi gør det ikke så meget i sport her i nyhederne, men torsdag vandt den 25-årige danske cykelrytter Jonas Vingegaard sin anden etape i verdens største cykelløb. Han fører i den samlede stilling med tre minutter og 26 sekunder ned til nr. 2, sloveneren Tadej Pogacar, som har vundet løbet to gange. Sensationelt!
Rusland og Ukraine indgår aftale om korneksport. Fredag eftermiddag vil de to lande efter planen underskrive en FN-aftale i Istanbul, så Ukraines eksport af korn gennem Sortehavet kan genoptages. 20 tons korn er strandet i siloer i havnebyen Odessa på grund af krigen.
Trump fulgte stormløb på Kongressen. USA’s daværende præsident fulgte angrebet på Kongressen d. 6. januar 2021 på tv, fortalte vidner ved en høring torsdag. Selv om Donald Trumps rådgivere indtrængende bad ham at forsøge at stoppe det, undlod han at foretage sig noget.
Sri Lankas militær sætter ind over for demonstrationer. Hundredvis af soldater og politifolk foretog tidligt fredag lokal tid en razzia mod anti-regeringsdemonstranters hovedkvarter uden for præsidentbygningen i hovedstaden Colombo. Det skete efter, at den upopulære Ranil Wickremesinghe torsdag blev indsat som ny præsident. Hans forgænger, Gotabaya Rajapaksa, flygtede ud af landet i sidste uge.
Flere danske banker dropper minusrenter for private. Arbejdernes Landsbank hæver indlånsrenten for privatkunder med 0,5 procentpoint til 0,0 procent. Nykredit gjorde det samme tidligere fredag. Det sker, efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag meldte ud, at den hæver renten med 0,5 procentpoint fra minus 0,5 procent til 0,0 procent. Nationalbanken har ligeledes hævet sin ledende rente fra minus 0,6 procent til minus 0,1 procent.
Et sidste ord
Husk at lege med din hund; måske har den en lille rekord i maven.
Vi siger alle sammen tak til uge 29. Vi ses på mandag, hvor årets antal uger fylder rundt.