22. juli 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Pompeo er rigsfællesskabets onde lampeånd

Vi føler, at vi i 2020 er blevet snydt af en ond, snedig lampeånd. Sådan en der ganske rigtigt opfylder dine ønsker til fulde på papiret, men som altid sørger for, at det kommer med en hage. Vi ønskede os fx, at vi ville få mere tid til at gå og hygge derhjemme. Det fik […]

Kære læser

Gudrun Hasle og den højeste landingsbane

Billedkunstneren Gudrun Hasle har rejst og rejst. Måske mere end de fleste. Gudrun Hasle er på en rejse. Hun er på mange rejser hele tiden – for hvornår slutter hverdagen, og hvornår starter rejsen? En af hendes livs længste rejser er hendes ordblindhed. I skolen føltes ordblindheden som at sejle på et oprørt hav i […]

Spisesedlen

Coronavirus-vaccine viser lovende resultater. Det britiske universitet Oxford har færdiggjort fase 1- og fase 2-tests for deres coronavirus-vaccine, og ifølge en britisk embedsmand er resultaterne ”ekstremt opløftende.” Testfaserne viser, at vaccinen er sikker, og at den samtidig har den ønskede virkning på immunsystemet. Der er ikke blevet rapporteret om nogen alvorlige bivirkninger.

Lone Dybkjær er død. Tidligere miljøminister Lone Dybkjær er død efter længere tids sygdom. Hun blev 80 år gammel. Dybkjær var i sin politiske karriere både minister, medlem af Folketinget og medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale. Hendes ægtemand, Poul Nyrup Rasmussen, siger i en skriftlig udtalelse til Ritzau: ”Hun er og var min elskede, og jeg er så taknemmelig over det liv, vi sammen har haft. Med de store sorger, men også de største og lykkeligste øjeblikke. For hende og mig var kærligheden det største.”

Flertal vil lade Hans Egede blive stående i Nuuk. Et flertal af borgerne i den grønlandske by Nuuk har ved en afstemning givet udtryk for, at statuen af den dansk-norske missionær og præst Hans Egede skal blive stående. Statuen har været omdrejningspunkt for debat, fordi nogle mener, den er et symbol på dansk kolonialisme.

Isbjørne kan være uddøde i 2100. Ifølge et nyt studie udgivet i tidsskriftet Nature Climate Change risikerer isbjørne-arten at uddø som følge af klimaforandringerne ved udgangen af dette århundrede. Isen ved Arktis forsvinder i takt med, at temperaturen på kloden stiger, og det gør det vanskeligt for isbjørnene at finde tilstrækkelig føde til at overleve.

Rapport: Rusland forsøger at påvirke det britiske demokrati. Ifølge en ny rapport fra det britiske parlaments sikkerheds – og efterretningsudvalg er Storbritannien mål for russisk desinformation, ligesom russerne vil forsøge at påvirke de demokratiske processer i landet. Rapporten konkluderer, at ”russisk påvirkning af Storbritanniens anliggender er den nye virkelighed.”

Et sidste ord

Det var alt for i dag. Vi snuser videre med nyhedsnæsen, indtil vi ses igen på fredag – som var vi hunde på jagt efter egern.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12