22. januar 2020

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Middelmådighedens rækkevidde

Teleselskaber og mobilabonnementer hører vel til nogle af den industrialiserede verdens mest vitaminfattige samtaleemner. Det er ikke teknologien bag, som er irriterende, men teknologien i kombination med teleselskabernes evindelige, påtrængende mersalgskampagner. Indtil man har truet sit teleselskab med bål og brand, hvis ikke det holder op med at kontakte en (særligt telefonisk), bliver man opfattet […]

Kære læser

Topmødet i Davos: Thunberg vs Trump

To til tango. Så er topmødet World Economic Forum (WEF) i den schweiziske bjergby Davos for alvor kommet i gang. Tirsdagens program bød på en indirekte giganternes kamp, da både den 17-årig svenske klimaaktivist Greta Thunberg og USA’s præsident Donald Trump var skemalagt til at tale ved hver sit arrangement. De to prominente navne har […]

Spisesedlen

Rigsretssagen mod Donald Trump er i gang. I går begyndte rigsretssagen mod USA’s præsident Donald Trump. Sagen kører i Senatet, hvor Trumps parti Republikanerne har flertal, og gårsdagen indikerede ikke, at Trumps partifæller vil vende ham ryggen. Demokraterne er natten igennem blevet nedstemt gang på gang, da de forsøgte at komme med ændringsforslag til processen. Fx har Republikanerne sørget for, at en række centrale vidner ikke indkaldes.

Skatteopkrævere er dårlige til at opkræve skatter. En ny rapport fra Rigsrevisionen viser, at Skat går glip af flere mia. kr., fordi Skattestyrelsen ikke er god nok til at opkræve skatter og afgifter. Fx fremgår det af rapporten, at der i flere tilfælde ikke er blevet sendt rykkere ud til dem, der mangler at betale. På flere områder lever Skattestyrelsen ikke op til den gældende lovgivning.

Jeff Bezos hacket af saudisk kronprins. Jeff Bezos skal angiveligt i 2018 have modtaget en videofil fra den saudiarabiske kronprins, der gav de saudiske myndigheder adgang til materiale på Bezos’ telefon. Det fortæller kilder til The Guardian. Jeff Bezos er en af verdens rigeste mænd. Han ejer blandt andet Amazon og Washington Post.

Kun få unge får lynstraf. For et år siden besluttede en række partier at oprette et ungdomskriminalitetsnævn, der træffer afgørelser i kriminalsager om børn og unge mellem 10 og 17 år. Ambitionen var, at mange unge skulle have en lynstraf, hvor de fx kommer ud og vasker brandbiler eller fejer fortove. Men kun i 16 ud af 470 sager i 2019 er sådanne straffe blevet givet. Partierne bag aftalen vil nu have, at justitsministeren går ind i sagen.

Libanon har fået ny regering. Efter måneder med voldsomme protester har Libanon fået en ny regering. Den nye premierminister bliver Hassan Diab, der tidligere har bestredet jobbet som undervisningsminister. Demonstranterne har været utilfredse med landets tidligere ledelse, der blev anklaget for at være korrupt og sekterisk.

Et sidste ord

Angela Merkel har været til karneval, men hun havde virkelig helst været fri.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12