21. september 2020
Kære læser
Danske Bank. Sådan som skeletterne bliver ved med at vælte ud af skabet, er det svært at komme på noget godt at sige om det sted. Det skulle da lige være, at det er klædeligt, at banken ikke har forsøgt at ændre sit image ved at skifte navn til noget mere tilforladeligt som for eksempel […]
Kære læser
I 2007 trak Lilly Ledbetter sin arbejdsgiver ”Goodyear Tire and Rubber Company” i retten. Ledbetter, der havde en chefstilling i firmaet, var blevet opmærksom på, at hun tjente mindre end de mænd, hun selv havde været med til at oplære. Der var 15 mænd i lignende stillinger. De tjente månedligt mellem 4.286 og 5.236 dollars. […]
Spisesedlen
To billioner dollar er blevet hvidvasket gennem verdens største banker. Flere bankers aktier er mandag faldet, efter omfattende afsløringer viser, at banker såsom JPMorgan Chase, HSBC, Barclays, Deutsche Bank og Danske Bank i årevis har ladet illegale midler blive overført gennem deres systemer. Afsløringerne bygger på tusindvis af dokumenter fra US Department of Treasury’s Financial Crimes Enforcement Network (FinCen).
Ny hjælpepakke til restauranter og barer. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kunne på et pressemøde søndag fortælle, at regeringen sammen med en række partier er blevet enige om en ny kompensationsordning til en værdi af mellem 300 og 400 mio. kr. Pakken skal afbøde de økonomiske konsekvenser for beværtninger, der rammes af regeringens nyeste coronatiltag.
Tadej Pogačar vinder Tour de France. Den kun 21-årige slovener fra UAE Team Emirates kunne søndag krydse mållinjen på Champs-Élysées i Paris som indehaver af både den prikkede bjergtrøje, den hvide ungdomstrøje og den gule førertrøje. Dermed bliver han den andenyngste vinder i det prestigefyldte cykelløbs historie. Det er første gang, Pogačar deltager i Tour de France.
Verdens rigeste udleder dobbelt så meget CO2 som de fattigste. Et nyt studie lavet i samarbejde mellem Oxfam og Stockholm Environment Institute (SEI) viser, at den rigeste ene procent af befolkningen står bag mere end dobbelt så meget CO2-udledning som den fattigste halvdel af verden i perioden 1990 til 2015. Over den 25-årige periode er CO2-udledningen steget med 60 pct.
Novo Nordisk kræver grøn strøm fra leverandører fra 2030. Danmarks mest værdifulde selskab har meddelt sine 60.000 leverandører, at alle leverancer til Novo Nordisk skal være baseret udelukkende på grøn energi senest i 2030 – ellers vil leverandørerne blive skiftet ud. Ifølge medicinalselskabet vil man kunne fjerne 300.000 tons drivhusgasser fra leverandørkæden ved hjælp af tiltaget.
Et sidste ord
Den har video har efterhånden et par år på bagen, og det er endda muligt, at vi har linket til den før. Men det er underordnet, for det er stadig den bedste actionscene nogensinde!