21. marts 2023

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Så skal der sigtes!

Glædelig Donald Trumps-anholdelsesdag! Indrømmet, det lyder vildt, men i weekenden kunne USA’s tidligere præsident Trump altså skrive på sit eget, skrupskøre sociale medie Truth Social, at han ville blive anholdt tirsdag. Af samme grund opfordrede han sine fans til at “PROTESTERE, TAGE VORES NATION TILBAGE!”. Det har ikke overraskende fået folk til at frygte for […]

Kære læser

Alt det, vi ikke ser

‘Er det muligt at ændre verden og hele dine egne sår på samme tid?’, skriver advokat og aktivist Aaju Peter som undertitel til den bog, hun arbejder på. Øjeblikket er ladet og andægtigt; på dette tidspunkt ved vi præcis, hvilke indre traumer, der er på spil. Til gengæld svæver de ydre problemer stadig rundt et […]

Det bedste vi har set

Flot og billigt tag over hovedet

Alle har ret til et sted at sove og tag over hovedet. Det generelt holdningsløse design- og arkitekturmagasin Dezeen har en historie om billige boliger udviklet af Ignacio Rojas Hirigoyen Architects i Chile. Der er lavet en prototype inspireret af Walter Gropius og Bauhaus, som består af et tykt, lagdelt panel af genanvendt træfiber, som er indrammet af undermoduler, der er forbundet af et intrikat system af låse og kiler. Nice.

+ I artiklen er der et link til en tekst fra sidste år om det danske bureau MAST Arkitekter, som har lavet noget lignende, bare til søs. Også nice.

Joan Didions efterbillede

Joan Didions efterbillede

Det er utroligt, som folk bliver ved med at kunne klemme stof ud af den amerikanske forfatter og journalist Joan Didion, der døde for halvandet år siden, 87 år gammel. Her er det et essay om hendes udstråling på fotos med underoverskriften: ”Bortset fra portrætter, som fanger hendes egen nerveprægede glamour, hvordan skal vi så tænke på den ikoniske forfatter gennem fotografiet?” Men, men, men. Teksten er udmærket, og billederne er værd at meditere lidt ved.

Ugrønne Danske Bank

Ugrønne Danske Bank

Denne udmærkede reportage fra Dagbladet Information er et par dage gammel, men afsættet er Danske Banks generalforsamling, hvor klimaaktivisten Caroline Bessermann fra Den Grønne Ungdomsbevægelse stillede op til bestyrelsen. Selvfølgelig uden at komme ind.

+ Caroline Bessermann var også gæst i sidste uges udgave af P1-podcasten ‘Guld og Grønne skove’, som bestyres af Lars Trier Mogensen. Lyt med sindsro til hele udsendelsen, som bl.a. handler om grøn beton.

Spisesedlen

FN’s klimarapport præsenteret. Det er stadig muligt at bevare klodens temperaturstigning på 1,5 grader i år 2100, og undvige de mest omfattende konsekvenser af klimakrisen. Det slår FN’s klimapanel fast i rapporten. Den fastslår dog også, at hvis målet skal nåes, går udviklingen den forkerte vej: ”vi er ikke på rette kurs mod at løse problemet. Vi er faktisk længere væk fra det, end vi nogensinde har været, hvis vi ser på temperatur og udledninger,” siger klimachef i DMI Adrian Lima til DR.

EU-lande enige om at købe våben i fællesskab til Ukraine. Det er første gang nogensinde, at EU’s medlemslande køber ammunition sammen. Det skriver DR. ”Vi tager et vigtigt skridt i retning af at indfri vores løfte om at forsyne Ukraine med mere artilleriammunition,” har EU’s udenrigschef Josep Borrell skrevet på Twitter. Aftalen afsætter 15 mia. kr., som skal bruges på en mio. artillerigranater til ukrainerne.

Den franske regering overlever dobbelt-mistillidskvotum. Dermed bliver pensionsalderen i Frankrig hævet fra 62 til 64 år ved lov. Macrons regering skulle igennem to afstemninger mandag, som kunne stille den i mistillidskvotum. Ni stemmer i Nationalforsamlingen var med til at redde regeringen, som fik 278 stemmer imod sig. Der skulle have været 287 stemmer imod regeringen for aftrædelse.

Enorme løn-bonusser i energibranchen får minister til at kræve en redegørelse. Efter Jyllands-Posten søndag afslørede to medarbejderes bonusser på 250 og 300 mio. kr., kræver klima-, energi- og forsyningsministeren nu en afklaring. ”Bonusser i denne størrelse er i mine øjne ude af proportion, og derfor indkalder jeg branchen til at redegøre for sagen,” siger minister Lars Aagaard (M) til Ritzau.

Rasmus Paludan udelukkes fra Storbritannien. Det sker, efter Paludan havde planer om at udføre en koranafbrænding. Det skriver BBC. Mandag sagde den britiske sikkerhedsminister Tom Tugendhat, at Paludan nægtes adgang til landet. Afbrændingen skulle være en protest imod fire elevers bortvisning fra en skole i Wakefield. De er blevet bortvist fordi de har beskadiget en koran.

Et sidste ord

Det er ikke altid lige sjovt at fremvise sit CV.

Ses!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12