21. marts 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Cirklens kvadratur

Det er lille fredag i aften, så lad os begynde med en britisk pub-quiz: Prøv at tegne et kvadrat, der har præcis samme areal som en 50 euro-cent-mønt. Ja, kvadratet og cirklen skal have nøjagtigt lige store arealer. Du må kun bruge en passer og en lineal, og så kan du ellers hygge dig med […]

Kære læser

Kunstig intelligens er ikke demokratiets redning

Noget for noget. Egentlig var der en meget sjov dobbelthed på spil i svarene på en nylig spørgeskemaundersøgelse fra det spanske IE University, der havde til formål at måle europæernes holdning til teknologi. Her gav mere end to tredjedele udtryk for, at de ønsker større politisk regulering af ny teknologi, blandt andet for at forhindre […]

Spisesedlen

May beder om brexit-udsættelse. Theresa May har bedt EU om at få udsat det britiske exit fra Unionen til 30. juni. En udsættelse kræver dog en godkendelse fra de resterende EU-lande, og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, sagde i onsdag, at en udsættelse vil ”være på betingelse af en positiv afstemning om udtrædelsesaftalen i Underhuset.” I en tale gjorde May sig uvenner med netop Underhuset, da hun gav dem skylden for det skandaleramte forløb.

New Zealands regering forbyder salg af halvautomatiske rifler. Premierminister Jacinda Ardern fortalte natten til torsdag dansk tid, at regeringen satser på at få de nye stramninger gennemført i starten af næste måned. I mellemtiden vil den sørge for, at det i praksis bliver umuligt at købe de halvautomatiske rifler. Stramningen af våbenloven kommer efter sidste uges terrorangreb på to moskéer i byen Christchurch, hvor 50 mennesker blev dræbt af skud fra halvautomatiske rifler.

Kvinde sigtet for hvidvask af 105 millioner. Den 45-årige kvinde er blevet varetægtsfængslet i 4 uger, og hun er den første, der er blevet sigtet efter den nyligt skærpede hvidvaskbestemmelse i den danske straffelov. Sagen drejer sig om systematisk opdigtede handler gennem en række selskaber med fiktive udenlandske kunder.

Vestager er officielt kandidat til topposter i EU. EU-Parlamentets liberale gruppe, Alde, vil senere i dag præsentere bl.a. Margrethe Vestager som en af gruppens kandidater til en toppost i EU. Det bekræfter Vestager over for Politiken. Vestager er dermed også er i spil om posten som formand for EU-Kommissionen. Alde stiller som den eneste gruppe et hold af kandidater i stedet for en enkelt såkaldt spitzenkandidat.

Victor Orbáns parti suspenderet fra europæisk partigruppe. Den ungarske premierminister og hans højrefløjsparti Fidesz er blevet suspenderet fra EU-Parlamentets konservative gruppe, EPP. Det sker, efter at Fidesz har kørt en kampagne i hjemlandet, hvor de med konspirationsteorier angriber bl.a. formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker. Flere konservative partier har krævet Fidesz smidt ud, men han slipper altså med suspendering.

Et sidste ord

Nå, men hvad går vores venner i Norge så og laver i de her dage? Tjo, nogle af dem har besluttet at bygge et ur, der ændrer sig ved håndkraft hvert minut. Det hele streames live på youtube lige nu. Tænk, hvad vi i Danmark ikke havde haft tid til, hvis det var os, der var løbet med oliepengene.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12