21. marts 2017

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Dansk Møntvaskeri

Etisk bankvirksomhed er en by i Rusland, i hvert fald for Danske Bank. Eller snarere en estisk by. Danske Bank er netop blevet afsløret i en kæmpe hvidvasknings-skandale, som rejser spørgsmålet: Hvornår vil de ansvarlige blive stillet til ansvar? Hvor længe kan bankdirektører overleve at medvirke til organiseret kriminalitet? For Dansk Bank i Estland var […]

Kære læser

Asrin Mesbah har ”en holdbar, lækker løsning”

Pernille Vermunds afgangsprojekt fra Arkitektskolen i 2001, ‘Ungdomsboliger for asylansøgere’, kan sagtens opføres med Føljeton som bygherre, mener juridisk rådgiver Asrin Mesbah, der kender udlændingeloven ud og ind. Sådan nogle boliger vil ikke bare løse en masse problemer for landets kommuner, de vil også være en god forretning for private investorer. Præmissen for projektet skal bare ændres en lille smule, siger hun.

Det bedste vi har set

I dag er der premiere på de to fuldblodsdanske film i hovedkonkurrencen. … Når du kigger væk er et bevidsthedsfilosofisk menneskestudie. The John Dalli Mystery er gavtyvegakket politisk kritik af EU. Men begge film indeholder et par af de hemmelige ingredienser, som har gjort moderne dansk dokumentar til en verdenssucces.

Spisesedlen

Flere end 62.000 børn blev sidste år ramt af stramninger i kontanthjælpssystemet. Eller mere præcist: 62.073 danske børn har forældre, der i de sidste tre måneder af 2016 er blev ramt af kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen eller begge dele. Det fremgår af svar til Folketinget fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Han uddyber: ”Det er da – om man så må sige – en betydelig del af børn, hvis forældre er ramt af kontanthjælpsloftet eller 225-timers-reglen.” Samtidig holder han fast i, at ydelserne er ”rimelige” – også selv om man bliver skåret.

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan går til angreb på Europa. Gennem de seneste døgn har Tyrkiets ‘stærke mand’ intensiveret sine udfald mod europæiske statsledere, og her til formiddag har Erdogan annonceret, at forholdet til hele EU nu vil blive taget op til revision. Ved samme lejlighed kaldte han Europa for ”fascistisk og grusomt”.

Lego-ejer er verdens 35. rigeste. Kjeld Kirk Kristiansen tager endnu et jættespring opad på Forbes’ liste over klodens super-rich. Med en formue på 21,1 mia. dollars er klodsmanden nu verdens 35. rigeste milliardær. I 2015 var han helt nede som nummer 129. Næste dansker på listen grundlæggeren af Bestseller, Anders Holch Povlsen på 226.-pladsen. Til sammenligning ligger USA’s præsident Donald Trump nu ‘kun’ på plads nummer 544.

Kulturministeren fratager Kvinfo biblioteksopgaver. Kvindecentret har ellers hidtil drevet et bibliotek med fagbøger om køn og ligestilling samt historisk materiale om kvinders vilkår. Men nu lukkes biblioteket, og opgaven lægges i stedet under Det Kongelige Bibliotek. Kulturministeren forklarer i en pressemeddelse beslutingen med, at ”biblioteksopgaven kun udgør en del af Kvinfos opgaver”, mens Kvinfos direktør Suzanne Moll påpeger, at biblioteksdriften netop hænger sammen med Kvinfos øvrige arbejde.

Der er noget råddent i Danmark. I hvert fald har vi mistet positionen som verdens lykkeligste land. I årets lykke-rapport har Norge overtaget førerpositionen, ja, selvfølgelig Norge, eller Noreg, som de satans heldige Skam-typer kalder landet mod nord, der flyder med olie og gas. Til gengæld er kineserne ikke blevet mere lykkelige i de seneste 25 år.

Et sidste ord

Så var der den om rabbineren, præsten og ateisten, der mødtes og røg en joint. Nej, det er ikke starten på en lam joke, men derimod både helt reelt og ret underholdende.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12