21. januar 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Flodheste forsvinder ikke af sig selv

Colombia har et problem: Flodheste risikerer at overtage landet. Det kan måske undre lidt, for sidst vi tjekkede, stammer flodhesten altså ikke fra Sydamerika. Ikke desto mindre advarer en gruppe biologer i en ny videnskabelig artikel om, at flodhestene skal slås ned nu, hvis ikke deres indtog skal stikke helt af. Det er narkobaronen Pablo […]

Kære læser

Så… Hvad har Joe Biden egentlig tænkt sig?

Joseph R. Biden er blevet indsat som USA’s 46. præsident, og det skorter ikke på ambitionerne. Oprydningsarbejdet efter Donald Trump bliver monumentalt, men Biden er klar fra dag et. Ja, faktisk har han længe lagt op til, at de første 100 dage bliver særligt symbolske. Det er her, Joe Biden i en syndflod af præsidentielle […]

Det bedste vi har set

Ud af joggingtøjet

Ud af joggingtøjet

For tiden bliver Føljeton relativt ofte leveret til dig fra hjemmekontoret i joggingtøj. Ligesom så mange andre er vi hjemsendt, og så er det bare nogle gange lettere med et par løse bukser og en gammel trøje. Det er, indrømmet, rart, men vi er efterhånden også ved at tabe vores selvrespekt. Vores venner på Zetland har skrevet om, hvorfor det kan være en god idé at tage professionelt tøj på og stadse sig lidt ud, selvom man sidder derhjemme og knokler.

Ægte og falsk kunst

Ægte og falsk kunst

Kunstsamlere er vilde med russisk avantgarde. Det er du måske også, men du kan glemme det, for det er svimlende dyrt – de store værker bliver solgt for hundreder af millioner kroner. Hvis du nu faktisk er helt vildt rig, og beslutter dig for at investere i et sådan værk, så pas på, for de mange penge betyder, at der er masser af forfalskninger på markedet. I kunstmagasinet Apollo har de besøgt en udstilling, der viser både den ægte og den falske kunst. Her får du et interessant indblik i, hvordan man faktisk kender forskel.

Sidste dages Trump

Sidste dages Trump

Ikke mere præsident. I dag er Donald Trump bare Donald Trump, og det er han rigtig ked af. Faktisk så ked af det, at han siden valgnederlaget i november har kæmpet hårdnakket for at holde fast i magten. Axios har lavet en fremragende serie, der bringer os alle med ind i Trumps nedsmeltning i tiden efter valget. Der er nogle ret vilde historier og vanvittige anekdoter.

+ Her et lille indblik i hvor vanvittige fire år, det har været. New York Times har samlet alle de svinere, som Donald Trump har sendt afsted på Twitter, siden han meldte sig på banen som præsidentkandidat i 2015. Der er mange, og de er vilde. Vores favorit er et øgenavn til Amazon-ejeren Jeff Bezos: Jeff Bozo.

Spisesedlen

Joe Biden er USA’s præsident. Med et løfte om at arbejde for et mere samlet Amerika blev Joe Biden i går indsat som USA’s 46. præsident. ”I denne time har demokratiet sejret”, sagde Biden foran et stærkt decimeret publikum, der grundet coronasituationen primært bestod af en række politiske topfigurer. Få timer forinden havde Donald Trump forladt Det Hvide Hus – ovenikøbet i god ro og orden.

Flertal enige om anklageskrift mod Støjberg. Et flertal i Folketinget er blevet enige om, hvad det præcis er, den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skal tiltales for ved en rigsretssag. Anklageskriftet er endnu ikke offentliggjort, da Støjberg først skal have mulighed for at afgive sine kommentarer, men TV2 erfarer, at Støjberg tiltales for ulovlig administration.

Eksplosion i Madrid. En eksplosion i Spaniens hovedstad har dræbt mindst tre personer. Eksplosionen skete i en bygning på gaden Toledo, og det store brag har efterladt sig omfattende ødelæggelser på etageejendommen såvel som de omkringliggende bygninger. Myndighederne mener, at der er tale om en gaseksplosion.

Mindst 20 dræbt ved selvmordsbombeangreb i Bagdad. To terrorister har torsdag sprængt sig selv i luften ved et tøjmarked på Tayaran-pladsen i den irakiske hovedstad. Udover de dræbte er mindst 40 sårede. Det oplyser regeringskilder ifølge nyhedsbureauet AFP. Ingen terrororganisationer har endnu taget ansvar for angrebet.

Norge vil hjælpe Norwegian. Den norske regering melder sig nu klar til at hjælpe det kriseramte flyselskab med et såkaldt hybridlån, hvis ellers Norwegian kan få godkendt en opdateret redningsplan hos sine investorer. Planen indebærer blandt andet et lån på 4-5 mia. norske kroner fra risikovillige investorer, og at Norwegian desuden opgiver sine langdistancefly.

Et sidste ord

Findes der noget værre end at sidde til et møde, som kunne være klaret på en mail?

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12