21. december 2018

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Lad os alle bede for Lars Løkke Rasmussen

Åh, Gud. Nej, nej, nej. Hvad er det dog for noget snavs? En talemåde, vi ikke bruger så tit her på Føljeton, er: ”Der går ikke røg af en brand, uden af der er ild i den.” For det første ligger den simpelthen dårligt i munden. Den er ikke så mundret som for eksempel ”der […]

Kære læser

I Rusland ønsker Putin sig en ny kold krig

Cubanere spiller ikke baseball. I september 1962 spottede en medarbejder fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA en fodboldbane på Cuba. Det er umiddelbart ret så uskyldigt, men CIA-agenten så anderledes på det: Cubanere spiller baseball, russere spiller fodbold. Dermed var det dette næsten Sherlock Holmes-agtige ræsonnement, der gjorde amerikanerne opmærksomme på den russiske tilstedeværelse på Cuba […]

Spisesedlen

Jim Mattis trækker sig som amerikansk forsvarsminister. Det sker i protest mod Donald Trumps kontroversielle beslutning om at trække amerikanske tropper hjem fra Syrien. I sit afskedsbrev skriver Mattis, at Trump bør have en forsvarsminister, hvis synspunkter stemmer bedre overens med Trumps egne. Mattis forlader officielt stillingen ved udgangen af februar.

Regeringen og DF afsætter 60 mio. kroner til forundersøgelse af ny Kattegat-forbindelse. Pengene vil blive taget fra finansloven for 2019 og har til formål at undersøge mulighederne for at bygge enten en fast vejforbindelse eller kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Kattegat. Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelse.

Gatwick-lufthavnen i London genåbner efter dronekaos. Lufthavnen har fredag genoptaget et begrænset antal flyvninger, efter at to uautoriserede droner siden onsdag aften har holdt lufthavnen lukket. Det britiske politi er fortsat på jagt efter droneoperatøren, som de mener kan være en mulig klimaaktivist. I alt har 120.000 passagerer været ramt af aflyste flyafgange.

Novo Nordisk Fonden donerer en milliard til det kommende National Genom Center. Det besluttede fondens bestyrelse torsdag aften. Centeret har til formål at udbrede brugen af såkaldt personlig medicin, der er medicin tilpasset den enkelte patient. Tilskuddet fra Novo-fonden skal bruges til både etablering og drift af centeret.

Mine-eksplosion dræber 13 i Tjekkiet. Eksplosionen fandt sted i en mine 800 meter under jorden ved byen Karvina. Af de dræbte minearbejdere var 11 polske statsborgere og to tjekker. Polens premierminister Mateusz Morawiecki og Tjekkiets premierminister Andrej Babis har begge kondoleret til ofrenes familier og forventes at ankomme til minen fredag.

Et sidste ord

Formanden for Det Europæiske Råd ønsker dig en glædelig jul her. Polske Donald Franciszek Tusk er nem at holde af. Hvis du har tid, så læs også lige hans vidunderlige takketale fra forleden, da han modtog en æresdoktorgrad på Dortmunds Tekniske Universitet. ”Stop! – ville min kone råbe, hvis hun var her, for hun siger altid, at jeg skal lade være med at reducere mit liv til fodbold”.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12