Ugen begyndte med en dobbelt-op på valg. Først tog Oliver Stilling sig af søndagens nervepirrende opgør i Tyrkiet, hvor hverken præsident Recep Tayyip Erdoğan eller udfordreren Kemal Kılıçdaroğlu kunne mønstre over 50 pct. af stemmerne – hvorfor de nu skal ud i en ny runde, som Erdoğan er favorit til at vinde. Dernæst tog undertegnede (David Dragsted, i egen parentes) sig af den interessante udvikling i Thailand, hvor 42-årige Pita Limjaroenrat fra partiet Gå Fremad står til at blive ny premierminister – hvis militærjuntaen altså er med på idéen. Begge tekster kunne selvfølgelig læses i Føljeton mandag.

Dagen efter var temaet noget så sexet som udenrigspolitik. I anledning af at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tirsdag præsenterede regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi på Københavns Universitet, tog jeg et kig på Løkkes eksplosive “pragmatiske idealisme”. Den spøgte også i Emma Louise Stenholms nyhedsanalyse, der med udgangspunkt i europarådstopmødet i Reykjavik undersøgte, hvad Løkke mon vil med Europarådet.

Onsdag skrev Oliver Stilling om den kortlægning, DR har lavet sammen med norske NRK, svenske SVT og finske YLE over et netværk af personer i Norden, “som nærmest systematisk spreder “disinformation”, der stammer fra russiske aktører, statsmedier og såkaldte troldefabrikker”. Netværket tæller bl.a. en dansk “borgerjournalist” ved navn Jesper Larsen, som i en radioudsendelse på det nye 24syv har sagt, at han slet ikke tror på, at russiske soldater stod bag den veldokumenterede massakre på civilbefolkningen i den lille ukrainske by Butja. Jøsses.

Den faste Føljeton-læser vil allerede vide, at vi pt. er på en ny rundtur i Europa for at skrive om lande, der sidder i EU’s venteværelse. Et af dem er Nordmakedonien, som Emilie Ewald har besøgt. Selvom Nordmakedonien har været kandidatland siden 2005 (og bl.a. har tilføjet “Nord” til sit navn for at løse en strid med nabolandet Grækenland) fortsætter andre nabokonflikter med at spøge; ikke mindst forholdet til Bulgarien. Så vil Nordmakedonien mon nogensinde komme i mål?

Efter at have holdt helligdagen, ja, hellig, vendte Føljeton tilbage med fornyet energi fredag. Her så jeg på et slægts- og naboskab, der egentlig burde kunne kaste en alliance af sig. Men selvom den belarusiske oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja har forsøgt at byde sig til, tøver Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij stadig med at omfavne hende. Man kan vel heller ikke kramme alle.

Som reaktion på den nye vejafgift i Danmark, har arrige lastbilschauffører truet med både bål, brand og vejblokader. Da det kom til stykket, endte ugens varslede demonstrationer imidlertid med at blive pænt nedskalerede. Lars Trier Mogensen leverede en god, ond og grusom analyse af dramaet, der ikke bare er et spørgsmål om transport, men også om forfejlet klimapolitik:

“Klimarådet afviser, at klimaeffekten vil være nævneværdig, fordi SVM-regeringen samtidig insisterer på at holde dieselafgiften nede på et niveau, der ligger langt under fx priserne i Tyskland. Derfor er det ikke kun de vognmænd, der slet ikke vil betale mere, som kritiserer forslaget, men i høj grad også flere af de grønne organisationer, som ikke engang betragter vejafgiften som klimapolitik. […] I den grusomme analyse handler vejafgiften slet og ret om at skrabe ekstra penge i statskassen, godt en milliard kroner om året.”

Og på den måde nåede vi til vejs ende. Men bare rolig: Føljeton skal nok også køre videre i næste uge. God weekend! /David Dragsted