20. juni 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Lige nu er der ikke andet at gøre end at afvente og eventuelt bide negle

”I’m not a girl/ Not yet a woman/ All I need is time/ A moment that is mine/ While I’m in between” Britney Spears, 2002   Retter vi blikket mod den politiske scene, er det et temmelig spændende døgn, vi er gået ind i. Eller kan man kalde det et mellemdøgn? Tiden bæver og dirrer, […]

Kære læser

Donald Trump har fundet sin nye hovedfjende: Socialismen

Mere af det samme. Donald Trump var tilbage i sit rette element, da han ved et vælgermøde i Florida tirsdag skød sin præsidentvalgkamp i gang foran ca. 20.000 larmende supportere. De store rallies har altid været the Donalds største politiske force. Her har han kunnet levere vilde og ofte små-improviserede taler, der er gået lige […]

Spisesedlen

EL, SF og S enige om klimaaftale. Gårsdagen bød på drama i regeringsforhandlingerne, da de tre røde partier blev enige om en klimaaftale uden Radikale. Morten Østergaard (R) udeblev fra forhandlingerne, da han ikke ønsker at indgå delaftaler, eftersom økonomien ikke er forhandlet på plads. Delaftalen indeholder løftet om en bindende klimalov med mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030.

FN-rapport: Saudi-Arabiens kronprins bærer ansvar for Khashoggi-drab. Rapporten konkluderer, at der er ”troværdige beviser” for, at Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman og andre højtstående personer er ansvarlige for mordet på den saudiarabiske journalist og systemkritiker Jamal Khashoggi. Khashoggi blev dræbt sidste år, da han d. 2. oktober gik ind på på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul.

Iran skyder amerikansk ”spiondrone” ned. Iran har skudt en ubemandet drone ned i Hormuzstrædet. De hævder, at den amerikanske drone befandt sig i iransk luftrum, og dermed mener de, at USA har forbrudt sig mod Iransk suverænitet og forsøgt at forværre forholdet mellem de to lande. USA bekræfter, at en af deres droner er blevet skudt ned, men de påstår, at den fløj i internationalt luftrum.

Vestagers skæbne kan blive afgjort i aften. I aften mødes EU’s 28 regeringsledere med målet om at få besat unionens topposter. Margrethe Vestager, der siden 2014 har været EU’s konkurrencekommissær, er i spil til at få EU’s tungeste post som formand for Europa-Kommissionen. Lars Løkke Rasmussen repræsenterer Danmark som fungerende statsminister, og der spekuleres i, om også han kunne være i spil til en toppost.

Henrik Dam Kristensen bliver formand for Folketinget. Kongelig undersøger Mette Frederiksen fortæller, at hun har fået opbakning fra alle folketingets partier til, at Henrik Dam Kristensen i morgen kan blive valgt som ny formand for Folketinget. Den 62-årige socialdemokrat har knap tre årtiers erfaring fra Folketinget.

Et sidste ord

Det handler ikke om at vinde, det handler om at være med. Med mindre man bogstaveligt talt får tæsk af at være med. Vi giver jer: verdens værste bokser.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12