20. februar 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Kodenavn: Kommune 5

Hvem er den største mystiker i moderne politik? To oplagte bud kunne være statsminister Lars Løkke Rasmussen eller USA’s tidligere forsvarsminister Donald Rumsfeld. Sidstnævnte udtalte berømt i 2003: ”Som vi ved, er der kendt viden; der er ting vi ved, at vi ved. Vi ved også, at der er kendte ukendte; det vil sige, at […]

Kære læser

Vedrørende Klaus Riskærs valgplakat

Et par minutter. Velkommen til billedanalytikerhjørnet. I dag skal vi tale om Klaus Riskær Pedersens nye valgplakat. Alle danskere kender Riskærs historie, og hvis man ikke gør det, er man enten relativt nyankommen eller nyfødt. Riskær er den højt begavede, utrættelige, kreative gulddreng, som er god til at lave penge og virksomheder, men som desværre […]

Spisesedlen

Danske Bank lukker i Rusland og Baltikum. Danske Bank har accepteret de estiske myndigheders påbud om at indstille alle bankaktiviteter i Estland. I en selskabsmeddelelse fortæller banken desuden, at den trækker sig fra Letland, Litauen og Rusland. Ifølge banken selv sker det uafhængigt af meddelelsen fra det estiske tilsyn.

Regler om familiesammenføring ændres. Udlændinge, der vil have deres børn med til Danmark, skal søge om det senest tre måneder efter, at forælderen selv har fået opholdstilladelse i Danmark. Til gengæld skal det ikke længere være et krav, at der er udsigt til vellykket integration af barnet. Det er regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet blevet enige om i en ny aftale. Aftalen er blevet til på baggrund af Mint-sagen, hvor en thailandsk pige blev udvist af Danmark.

Tusinder demonstrerer i Paris mod antisemitisme. Det sker efter en bølge af antisemitiske overgreb i Frankrig. Senest er omkring 100 gravsten på en jødisk kirkegård i den østlige del af landet blevet overmalet med hagekors. Antisemitiske forbrydelser er i Frankrig steget med 74 pct. i 2018 efter to års fald, og ”de gule veste”-bevægelsen bliver beskyldt for at opildne til jødehad.

Endnu et Labour-medlem springer fra. Det britiske venstrefløjsparti Labour mister endnu en parlamentariker, efter at medlem af Underhuset Joan Ryan i aftes bekendtgjorde, at hun forlader partiet. I stedet tilslutter hun sig den gruppe af syv afhoppere, som mandag sagde farvel og tak til partiet. Ryan beskylder sit nu tidligere parti for at være ”inficeret med en plage af anti-jødisk racisme” og kalder Labour-leder Jeremy Corbyn ”uegnet” til posten som premierminister.

Regeringen vil indføre en ny whistleblowerordning. Ordningen skal indføres i hele statsapparatet, så det bliver nemmere for ansatte at indberette kritisable forhold anonymt. Det er planen, at whistleblowerordningen træder i kraft i Justitsministeriet, politiet og PET allerede fra 1. marts, og at den efter sommerferien udrulles i resten af staten. Ordningen møder dog kritik og frygt for, at den kan medføre misbrug og chikane.

Et sidste ord

Når vi laver overskrifter, forsøger vi altid at være så præcise som muligt. Men vi har endnu ikke ramt den lige så meget i røven som den her avis. Det kan man da kalde æggende, dækkende og vækkende!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12