20. april 2022

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Regeringens nordjyske golem

I nordisk mytologi har vi Møkkurkalfe, en lerkæmpe, der får liv af jætten Hrungner ved hjælp af troldomskunst. I jødisk mysticisme findes golem, en menneskelignende skikkelse skabt af ler, der både kan beskytte og sprede rædsel. Det er vel ikke for ingenting, at den jødiske folklore ofte nævnes som inspirationskilde til Mary Shelleys Frankenstein. Mest berømt […]

Kære læser

Det er ikke nok for øjet at se: Stemningsrapport fra den amerikanske kunstscene

Hvis du udelukkende holder dig til Whitney-museets 7. etage, står kunstverdenen præcis som den plejer. Du vil se værker af Edward Hopper, Jackson Pollock og Andy Warhol, præcis som man plejer at kunne det, og de vil tage sig ud, som de altid har gjort. Hvilket ikke er dårligt. Formaster du dig til at tage […]

Det bedste vi har set

Litauerne fik nok af ”toksisk” gas

Litauerne fik nok af “toksisk“ gas

Fra og med indeværende måned er Litauen ikke længere afhængig af russisk gas. Eller som den litauiske præsident Gitanas Nausėda skrev på Twitter for et par uger siden: “For nogle år siden traf mit land nogle beslutninger, som gør, at vi i dag kan gøre os energifri i forhold til aggressoren. Hvis vi kan, så kan resten af Europa også!“ Politico Europe har historien om hvordan.

Overbegloet af den kinesiske stat

Overbegloet af den kinesiske stat

Hehe, det virker helt gakgak: Alene i Holbæk Kommune hænger der 200 kinesiskproducerede overvågningskameraer på kommunale bygninger. Tager man hele det område, som TV 2 Øst dækker, er der 700 kinesiskproducerede på offentlige bygninger. Den lokale tv-station har lavet en udemærket webdok om problemet, der starter sådan her: “22 digitale øjne kigger med, når du skal på biblioteket i Nakskov.“

Pengeportrætter

Hvad skal man gøre for at få sit ansigt på en pengeseddel? Du kan fx skrive under på nogle love eller være den første til at bestige et stort bjerg. Historisk set har det også været en fordel at være en hvid mand og rigtig gerne forfatter eller politiker. Men det er der heldigvis nogen, der arbejder på at ændre. The Pudding ser på pengeseddelsportrætter fra hele verden.

Menneskevennen Brandon

Menneskevennen Brandon

Husker du fotobloggen (eller hvad man skal kalde den) Humans of New York? ‘Brandon Stantons empati-imperium: Hvordan Humans of New York blev en enmands-filantropi-maskine’. Langt, læseværdigt og opløftende portræt i New York Magazine. Tjek også HONY’s hjemmeside her.

 

Mod det uendelige

… Univers! Megarigmanden Elon Musk har gang i lidt af hvert. Han er bl.a. i fuld sving med at forsøge at sende mennesker til Mars. Efter planen skal det ske allerede før 2030. Men hvordan i alverden skal vi indrette os på den golde røde planet? Radioværten Frederik Dirks Gottlieb og astrofysikeren Anja C. Andersen gjorde sig bemærket med DR-podcasten Flyvende Tallerken, hvor de undersøgte, hvad vi egentlig ved om UFO’er og liv i rummet. Nu har de igen vendt blikket mod rummet i en underholdende og herligt nørdet podcast om marsmissionens udvikling.

Spisesedlen

Rusland lægger pres på de sidste ukrainske soldater i Mariupol. Russiske styrker har omringet stålværket Azovstal, hvor de sidste ukrainske tropper i den sydøstlige by Mariupol befinder sig. Det russiske forsvarsministerium har givet tropperne indtil kl. 15 dansk tid til at overgive sig. Lykkes det russiske styrker at overtage Mariupol, vil det forbinde pro-russiske separatistområder med Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014.

Regeringen præsenterer ny skat på CO2 kl. 12. Regeringens bud på en ny CO2-skat indeholder en beskatning på 750 kr. pr. tons CO2 for ikke-kvotebelagte virksomheder og 375 kr. pr. tons for allerede kvotebelagte virksomheder. Derudover foreslår regeringen en skatterabat til virksomheder, der benytter sig af såkaldte mineralogiske processer, såsom cementfabrikken Aalborg Portland.

Norge vil sende missiler til Ukraine. Det siger Norges forsvarsminister Bjørn Arild Gram. Det drejer sig om 100 missiler af typen ‘Mistral’, som det norske forsvar havde planlagt at udfase, hvorfor donationen ikke vil have store konsekvenser for det norske forsvar. “Men det er fortsat et moderne og effektivt våben, som vil være til stor nytte for Ukraine. Andre lande har desuden doneret lignende våbensystemer,“ siger forsvarsministeren til det norske nyhedsbureau NTB.

Én dræbt og 14 sårede under demonstrationer i Sri Lanka. Tirsdag affyrede politiet skud under store demonstrationer i byen Rambukkana. Mindst tre personer er i kritisk tilstand. Demonstrationerne er en reaktion på Sri Lankas værste økonomiske krise siden landet blev selvstændigt i 1948. Tirsdag hævede Sri Lankas største brændstofforhandler priserne med næsten 65 pct. Skudepisoden er blevet fordømt af Sri Lankas FN-repræsentant samt udsendte fra USA og EU i Sri Lanka.

Mistanke om brud på arbejdsmiljølovgivningen i DF. Efter et besøg i Dansk Folkeparti d. 30. marts rejste Arbejdstilsynet mistanke om, hvorvidt arbejdsforholdene i partiet var sundhedsmæssigt forsvarlige og hvorvidt forholdene overholder arbejdsmiljølovgivningen. Det skriver TV 2, som nu har fået aktindsigt i rapporten. Arbejdstilsynet har tilbudt hjælp og vejledning til at forbedre arbejdsmiljøet, hvilket partiet ifølge gruppeformand Peter Skaarup har takket ja til.

Et sidste ord

Internettet er ikke i krise, og alt skal nok gå. Okay, internettet er i krise, og alt kommer nok ikke til at gå, men den her Twitter-tråd geninstallerede lige vores tro på menneskeheden (læs: TikTok) i to minutter.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12