20. april 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Dyr kan også være ensomme

Selvom vi glæder os til genåbningen, tænker vi, at der vil være en vis tilvænningsperiode. Hvilken grimasse er det nu, man skal skære, når en fuld starut går i ekstase over Thomas Helmig på jukeboxen og spilder en halv fadøl udover en? Hvad gør man, hvis den fulde starut viser sig at være en selv? […]

Kære læser

Annalena Baerbock: Et bæredygtigt valg for De Grønne

De Grønne har valgt Annalena Baerbock som partiets første kanslerkandidat. Mens de konservative kæmper med meningsmålingerne, kan Baerbock meget vel blive det tyske Superwahljahrs store vinder.

Det bedste vi har set

David 2 – samme størrelse, men meget lettere

David 2 – samme størrelse, men meget lettere

I Galleria dell’Accademia i Firenze står pragtskulpturen David, som en ung Michelangelo huggede ud i årene 1501-04. Nu er der lavet en eksakt kopi af originalen ved hjælp af sygt avanceret 3D-teknologi. David 2, eller hvad de nu kalder den, vil være omdrejningspunktet for den italienske pavillon på Expo 2020, der løber af stablen i oktober. Deutsche Welle har historien (på engelsk).

”Meget mere dramatisk end de fleste aner”

“Meget mere dramatisk end de fleste aner“

“Tag for eksempel skoleområdet. Der er over 50 pct. af skolerne i København og hovedstaden, hvor den mest velstillede femtedel af befolkningen er i flertal. Man mister det fælles dannelsesgrundlag. Og børnene vokser op og får et helt skævt verdensbillede.“ Godt interview om storbyeliten og arbejderklassen med journalisten og samfundsdebattøren Lars Olsen, der er aktuel med debatbogen Rige børn leger bedst – et portræt af det danske klassesamfund.

+ Og apropos ejendomme i storbyen: Det populære værtshus Hong Kong i Nyhavn 7 er til salg. Tjek billederne her hos ejendomsmægleren. Gad vide, om der lugter af røg.

USA’s egne ekstremister

USA’s egne ekstremister

Den ekstremisme, der måtte true det amerikanske samfund, er ikke oversøisk, men hjemmegroet. Washington Post har en virkelig god artikel med masser af tal og data. Ikke overraskende er voldsparatheden mest monumental på den yderste højrefløj. Folk er vanvittige; de burde læse nogle romaner.

Spisesedlen

Frankrig spillede betydelig rolle ved folkedrabet i Rwanda. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport bestilt af det afrikanske lands regering. Ifølge den 600-sider lange rapport gjorde Frankrig “ingenting“ for at forhindre den etniske udrensning af tutsier under folkedrabet i 1994, hvor mindst 800.000 mennesker blev dræbt. Rapporten beskylder også Frankrig for at have forsøgt at skjule sin problematiske rolle i tragedien. Det skriver The New York Times.

Cuba får ny leder. For første gang siden revolutionen i 1959 vil en person, der ikke hedder Castro til efternavn, stå i spidsen for det kommunistiske styre. Det står klart, at Cubas kommunistiske parti (PCC) har valgt at udpege 60-årige Miguel Díaz-Canel som ny førstesekretær. Den nu forhenværende leder, 90-årige Raúl Castro, valgte fredag at trække sig for at give plads til “yngre“ kræfter.

NASA-helikopter foretager første flyvning på Mars. Mandag svævede heliktopter-dronen Ingenuity i 40 sekunder over den røde planets overflade, inden den gennemførte en sikker landing. “Det her kommer til at ændre måden, vi laver missioner til Mars og senere andre planeter på. I fremtiden vil vi ikke sende missioner ned på planeterne uden mindst én drone,“ fortæller DTU Space-professor John Leif Jørgensen til DR.

 

Flertal i FOA stemmer for overenskomst. I en pressemeddelelse fortæller fagforeningen, at et flertal på 75,5 pct. har takket ja til en ny treårig overenskomstaftale. Den indeholder bl.a. generelle lønstigninger i det kommunale og regionale på 5,02 pct. hen over de næste tre år. Også i Danmarks Lærerforening har medlemmerne takket ja til en ny overenskomstaftale.

Distortion bliver aflyst. Det bekræfter den københavnske gadefestival i en pressemeddelelse mandag. Aflysningen kommer efter, festivalen har vurderet, at det bliver svært at tjekke, hvorvidt deltagende har et gyldigt coronapas – ligesom forsamlingsforbuddet også ville være et problem. “Det føles uvirkeligt at skulle aflyse to år i træk,“ udtaler Distortion-direktøren, Thomas Fleurquin.

Et sidste ord

Hvad kan Jack Black få ud af en legetøjs-saxofon? Ret meget, viser det sig.

Vi jazzes ved!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12