2. september 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Efter mig syndfloden: Ondt blod størkner ikke så let i politik

Det er hoveder, ikke høveder, som bestemmer, hvem der skal være høvding i Venstre. Derfor er Lars Løkke Rasmussen ikke længere formand for Venstre, Danmarks Liberale Parti. Gennem årene har han udpint sin opbakning nedefra, fra partiets græsrødder, og hans hidtidige evne til at bølle, forhandle, intimidere, sortsnakke og charmere sig igennem rakte heller ikke […]

Kære læser

”Andenrangstyskerne” førte AfD til jordskredsvalg

Højrejordskred. Højrefløjspartiet Alternative für Deutschland (AfD) havde en god dag i går, da der var regionale valg i de østtyske delstater Sachsen og Brandenburg. Det kontroversielle parti er gået markant frem i forhold til deres valgresultat ved det sidste delstatsvalg i 2014. I Sachsen stemte mere end hver fjerde borger på AfD. Helt præcist fik […]

Det bedste vi har set

Høeck i Poesibogen

Høeck i Poesibogen

I går havde vi i denne sektion et herligt billede fra 1980’erne af digtergruppen Bandet Nul bestående af Klaus Høeck, F.P. Jac og Asger Schnack. Men nedenunder var der, på grund af en halvt teknisk, halvt menneskelig fejl, mumletekst i stedet for rigtig tekst. Det, der skulle have stået, var, at digteren Klaus Høeck (f.1938) gæstede radioprogrammet ‘Poesibogen’ på 24syv i weekenden. Høeck er blevet en ældre herre, og han er helt sikkert pænt svær at styre i et interview, men man kunne mærke, at værten Knud Brix, der både er revolverjournalist og selv digter, har kunnet øve sig på ikke helt nemme digterronkedorer som Jess Ørnsbo, Peter Laugesen og Henrik Nordbrandt, som han har haft i studiet i løbet af 2019.

Var pretty boy Trudeau bare varm luft?

Var pretty boy Trudeau bare varm luft?

I oktober er der føderalt valg i Canada, og spørgsmålet er, om der bliver ”four more years” til landets 47-årige premierminister, gulddrengen Justin Trudeau. The Guardian har en longread her om Trudeaus storhed og fald. Det er ikke, fordi han har gjort noget ulovligt, men det er, som om gassen er gået af ballonen. ”Takket være hans dygtige brug af sociale medier, blev han kaldt Instagram-alderens første premierminister – men efter fire år ved magten er der dukket sprækker op i hans image.” Velskrevet og vellæst.

Amazonas i øjenhøjde

Amazonas i øjenhøjde

Mens orkanen Dorian raser på Bahamas, står store dele af Amazonas stadig i flammer. Det er svært at forstå omfanget af skovbrandene, når størstedelen af de billeder, man ser, er taget i fugleperspektiv. Time Magazine har en stærk fotoserie af dokumentarfotografen Sebastián Liste, som på en eller anden måde er kommet helt tæt på flammerne.

Spisesedlen

Halvdelen af bestyrelsen i Venstre Odense Nord trækker sig. ”Jeg er færdig med Venstre,” siger Jan Radoor, der har været medlem af partiet i 20 år, til Fyens Stiftstidende. ”Man kan simpelthen ikke behandle en mand (Lars Løkke Rasmussen, red.) på den måde. Det er uværdigt.” Også formand Tom Kallehauge og Conny Gade udtræder af bestyrelsen.

Kraftigste storm i nyere tid raser på Bahamas. Natten til mandag har orkanen Dorian forårsaget enorme ødelæggelser og oversvømmelser på øgruppen Bahamas. Med en vindstyrke på 325 km/t og en kategori-5-klassificering er det den kraftigste orkan, som er registreret i moderne tid på Bahamas. Den forventes at ramme dele af USA’s østkyst, hvor omkring en million mennesker i dag skal evakueres.

Grækenland flytter 635 asylansøgere fra overfyldt lejr på Lesbos. Flygtningelejren Moria på øen Lesbos huser 11.000 flygtninge – eller fire gange flere, end der er kapacitet til, og derfor bliver en procentdel flyttet til det nordlige Grækenland. I sidste måned ankom 7.000 flygtninge til Grækenlands kyster.

Indonesien forbyder demonstrationer i Papua. Efter to ugers massedemonstrationer i landets største provins har politiet bandlyst folkeforsamlinger, som kan føre til ”anarkistiske handlinger”. Søndag blev et antal demonstranter anholdt i forbindelse med sammenstød i provinsens hovedstad, Jayapura. Det skriver AFP.

Boris Johnson truer med at ekskludere kontrære partifæller. Storbritanniens premierminister vil smide oprørske elementer i sit parti på porten, hvis de stemmer med oppositionen for at forhindre et no-deal-brexit. I så fald vil Det konservative Parti miste sit flertal i det britiske parlament, som tirsdag vender tilbage efter sommerferien.

Et sidste ord

I dag vender Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun tilbage i æteren med deres Den korte radioavis på 24syv. Varm op til programmet med en lille uhyggelig lejrbålshistorie fra Kisser, hvor hun forestiller sig det, hun frygter allermest: En verden, hvor de krænkede vandt.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12