2. oktober 2023
Efter weekendens valg i Slovakiet står den pro-russiske populist Robert Fico tilbage som sejrherre. Hvad betyder det for EU og Ukraine?
Kære læser
Jo mere påtrængende et spørgsmål er, desto mere har politikerne en uheldig tendens til at kløjes i svarene. Holdningerne inde på Christiansborg til de mest eksistentielle emner er som oftest flydende, diffuse og tæt på meningsløse. Paradoksalt nok tør partierne i Folketinget kun sjældent tage klar stilling til de mest intense livsanliggender. I stedet fritstilles […]
Det bedste vi har set
I midten af 1980’erne havde Akyaaba Addai-Sebo en samtale med en kollega, der blev definerende for resten af hans arbejde og aktivisme. “Jeg besluttede, at ethvert barn, der vokser op i Storbritannien, skal have en påskønnelse og en forståelse af Afrika og afrikanere – deres bidrag til verdens civilisationer fra antikken til nutiden.” The Guardian har interviewet grundlæggeren af Black History Month, der i oktober fejres i Storbritannien. Det er en måned med fokus på mennesker med afrikansk afstamnings aftryk på historien. Mon ikke det kunne være meget godt at bevare det året rundt?
Adoption eller trafficking?
I sidste uge anbefalede vi vores tidligere kollega Asta Kongsteds glimrende artikel om et korrupt adoptionssystem i Sydkorea. Nu har hun taget turen videre til Genstart for at sætte ord på sit arbejde med at afdække en industri, som den sydkoreanske regering selv har sammenlignet med børnehandel.
Til forsvar for rotten
Har vi ikke allesammen fået et ømt punkt for rotter efter mesterværket Ratatouille? Filmen, hvor rotten Remy drømmer om at blive kok på en trestjernet michelinrestaurant i Paris. Okay, måske ikke. Men hvis Disneys forsøg på rottepropaganda ikke fik dig overbevist, gør Hakai Magazine endnu et forsøg. Som endda er evidensbaseret. De afkræfter rottens rolle som skurk under den sorte død og præsenterer en række laboratorieeksperimenter, der viser, at rotten har en særligt veludviklet empati.
Spisesedlen
Danmark åbner nyt ambassadekontor i Ukraine. (Udenrigsministeriet)
Katalin Karikó og Drew Weissman vinder nobelprisen for forskning i mRNA-teknologier. (Nobelförsamlingen)
Nærsynet
Uden Jens Juul Holst …
… ville den danske økonomi kuldsejle. Den danske regering har således alt at takke den 78-årige professor ved Biomedicinsk Institut for at opdage tarmhormonet GLP-1, der kan helbrede sukkersyge og samtidig hæmme appetitten.
Således har Jens Juul Holst banet vejen for den slankemedicin, der er blevet en milliardforretning for medicinalindustrien – og som har sikret Novo Nordisk en større økonomi end Danmarks samlede BNP.
Godt nok vandt Holst ikke formiddagens uddeling af nobelprisen i medicin eller fysiologi, som han ellers var indstillet til, men det tager han tilsyneladende let på. For som han sagde i et interview med Videnskab.dk bragt her i weekenden: “Jeg lever et lykkeligt liv uden en nobelpris”.
+ Prisen gik til forskeren Katalin Karikó og Drew Weissmans fælles opdagelser inden for nukleosidmodifikationer, der har gjort det muligt at udvikle coronavacciner. I den her video forklarer de det relativt pædagogisk.
++ Med prisen følger en sum på 11 millioner svenske kroner. Selvom prissummen i år er højere end nogensinde, får den svage svenske krone værdien til at falde markant. Det betyder, at den faktiske sum faktisk er lavere end for 20 år siden, selvom prisen dengang lød på 1,3 millioner. Nobelfonden har dog ingen planer om at udstede beløbet i en anden valuta.
+++ Når Jens Juul Holst snakker om politik og pjat, kan det skyldes den ophedede amerikanske debat om GLP-1. I forskningskredse er der nemlig interne magtkampe om, hvem der opfandt hormonet. Blandt andet føler den serbiske forsker Svetlana Mojsov sig skrevet ud af historien. Mere om det i videnskabsmagasinet Science.
++++ Uddelingerne af nobelprisen fortsætter de næste dage med priser i fysik, kemi, litteratur og fred. Det sker ikke uden kritik, ligesom nobelprisen i økonomi, der uddeles i næste uge, slet ikke er en nobelpris.
Et sidste ord