2. juli 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Vold mod kvinder og Volbeat

Somme tider sker det, at en nyhed tikker ind, som på rekordtid er i stand til at tage os igennem en rutschebanetur af reaktioner. En følelse af umiddelbar eufori erstattes af en undren, der snart kammer over i indignation. Tænk på det, som hvis dine forældre kom og fortalte dig, at de har solgt alt […]

Kære læser

Et dyt i Posthornet

I foråret var Oliver Stilling medvært på det mediekritiske underholdningsprogram ’Bladet fra munden’ på Radio24syv. Her diskuterede han og Nanna Winther danske tidsskrifter og magasiner fire sendetimer om ugen. I analyseserien her ser Stilling på sine bedste oplevelser på bladfronten. Mandag: overblik. Onsdag: Beboerbladet. I dag: Posthornet. Optimismen i behold. Det er måske ikke alle, […]

Det bedste vi har set

Superhelten, USA ikke skulle have haft

Superhelten USA ikke skulle have haft

Amerikanerne bliver formodentlig ikke færdige med at tale om den særlige anklager Robert Mueller lige foreløbig. Som vi nævnte i sidste uge, fik Muellers maratonhøringer i to amerikanske kongresudvalg eksempelvis en lidt blandet modtagelse hos de amerikanske kommentatorer. Nu er journalisten Matt Taibbi så også klar med en holdning. Taibbi har tidligere udgivet et ekstremt langt og polemisk, men også ret velskrevet takedown af mediernes behandling af Mueller-undersøgelsen. Nu går Taibbi igen de amerikanske medier på klingen, denne gang som følge af reaktionerne på Muellers høring – og det er omtrent lige så provokerende og veloplagt som sidst.

Semikolon; et undervurderet symbol

Semikolon; et undervurderet symbol

En bog om semikolonets historie lyder måske ikke som den vildeste page-turner. Men vi må ærligt indrømme, at The Paris Reviews uddrag fra historikeren Cecelia Watsons nyudkomne Semicolon: The Past, Present, and Future of a Misunderstood Mark er så tilpas nørdet, at den faktisk bliver medrivende. Prøv bare at se begejstringen over de mange udtryksformer, som moderne skrifttyper giver det lille tegn: ”We moderns have accumulated a host of characterful semicolons to choose from: Palatino’s is a thin flapper in a big hat slouched against the wall at a party. Gill Sans MT’s semicolon has perfect posture, while Didot’s puffs its chest out pridefully.” Tænk, at beskrivelsen af et semikolon kunne være så poetisk; det er da en kort tænkepause værd.

Martin A. Hansen digtede sin egen Moby Dick

Martin A. Hansen digtede sin egen Moby Dick

I 1954 besluttede forlaget Gyldendal, at Herman Melvilles klassiker Moby Dick langt om længe skulle udkomme på dansk. Men da romanen var en 1.000-siders moppedreng om hvalfangst, frygtede forlaget, at den ikke ville blive sællert. Derfor fik de maleren Sven Havsteen-Mikkelsen til at lave illustrationer til bogen og den berømte forfatter Martin A. Hansen til at skrive et forord. Problemet var bare, at Martin A. Hansen ikke anede det fjerneste om Melville. Resultatet blev en tekst, der er noget nær det bedste, Hansen har skrevet, men som samtidig giver et gennemført vrangbillede af både Melville og Moby Dick. Flemming Chr. Nielsen, der har oversat Herman Melvilles samlede værker til dansk, er på pletten hos POV for at rette op på bondefangeriet.

Spisesedlen

Donald Trump varsler nye handelstariffer på kinesiske varer. Den amerikanske præsident beskriver de nye tariffer som en ”tillægstold” på 10 pct., der vil ramme kinesiske varer til en sammenlagt værdi af 300 mia. dollars fra den 1. september i år. Den nye eskalering i den verserende handelskrig mellem USA og Kina får fredag aktieindekset Dow Jones til at falde med én pct.

Rwanda lukker grænsen til DR Congo som følge af ebolaudbrud. Rwandas beslutning kommer efter registreringen af et tredje tilfælde af ebola i den congolesiske millionby Goma, der grænser op til Rwanda. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) beskriver det årelange ebolaudbrud i DR Congo, der indtil videre har kostet mere end 1.800 mennesker livet, som en international krisesituation for folkesundheden.

Saudi-Arabien fjerner rejserestriktioner for kvinder over 21. Indtil nu har det kun været muligt for saudiske kvinder at få udstedt et pas og rejse ud af landet, hvis de har fået tilladelse til det fra en mandlig værge (fx deres mand eller far). Det laver en række nye regler nu om på. Regelændringerne gør det også muligt for kvinder i Saudi-Arabien at registrere ægteskab eller skilsmisse eller at få forældremyndighed over deres mindreårige børn.

Bangkok ramt af flere mindre eksplosioner. Myndigheder rapporterer om i alt seks mindre eksplosioner ved tre forskellige lokationer i den thailandske hovedstad, herunder ved et regeringskompleks i den nordlige del af byen. Fem mennesker meldes let sårede. Eksplosionerne finder sted, samtidig med at Bangkok agerer vært for et diplomatisk topmøde, hvor blandt andre den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo er på gæstelisten.

ASAP Rocky erkender vold. Ved aflæggelsen af sin forklaring i byretten i Stockholm indrømmer den amerikanske rapper, at han har slået og sparket en 19-årig mand i Stockholm i slutningen af juni. Den endelig dom i sagen forventes afsagt senere i dag.

Et sidste ord

Generelt føler vi, at tamburinen er ret undervurderet, men det her tager alligevel instrumentet til nye højder.

Rigtig god weekend – vi er tilbage igen på fuldt blus mandag.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12