2. februar 2022

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Pprrpffrrppfff. Ude. Putin

Ulysses fylder 100 år i dag. Verdens mest kendte roman, som ingen har læst. Her skal pronomenet “ingen“ nok tages med et gran salt; nogen må jo have læst den irske forfatter og digter James Joyces (1882-1941) murstensværk om en enkelt dag (16. juni) i hovedpersonen Leopold Blooms liv. Karsten Sand Iversen, den uoversættelige bogs seneste danske […]

Kære læser

Bennys bukser brænder

Den sorte sandhed blev skjult, da S-regeringen sidste sommer fik opbakning fra et flertal på Christiansborg til den nye plan for massive investeringer i infrastruktur. Som fagbladet Ingeniøren har afsløret, undlod Transportministeriet bevidst at fremlægge detaljerede oversigter over CO2-udledningen, selvom flere af partierne på den ene side specifikt havde efterspurgt sådanne beregninger, og embedsværket på […]

Det bedste vi har set

En losseplads og en arbejdsplads

En losseplads og en arbejdsplads

For 20 år siden var plastikaffald værdiløst, men nu er senegalesiske affaldsplukkere blevet afhængige af lossepladsens uformelle økonomi. I de evigt voksende skraldebunker leder affaldsplukkerne efter regnbuefarvet plastik, der kan sælges til alt fra kinesiske købmænd til avantgarde fashiondesignere. Senegals regering har dog planer om at lukke den gigantiske losseplads og formalisere landets affaldssortering. Det er gode nyheder for klimaet, men mindre gode for dem, der betragter lossepladsen som deres arbejdsplads. The New York Times tegner et portræt af Mbeubeuss-lossepladsen i Senegal (med gode billeder).

Optimismen smitter

“De er skøre, de danskere,“ siger resten af verden i bedste Asterix-stil, mens vi jubler over genåbningen. Kigger man på smittetallene virker det, isoleret set, da også lidt vildt, at vi nu har budt coronarestriktionerne adieu. Som professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet (og leder af HOPE-projektet) Michael Bang Petersen fortæller i denne oplysende Twitter-tråd, er der dog ingen ko (eller bautasten) på isen. Intensivafdelingerne kan fint følge med, vaccineopbakningen er høj, og befolkningen er ikke længere så bange for corona. Sagt med andre ord: Håbet lever i bedste velgående.

O Brother, Where Art Thou?

Hvad gør man, hvis ens bror – som man ellers har haft et tæt, produktivt samarbejde med – pludselig går solo og laver en anmelderrost filmatisering af Shakespeares Macbeth? Jamen, så “anmelder“ man da filmen på bedste broderlige vis. Hvis den ægte Ethan Coen skrev en anmeldelse af Joel Coens nye mesterværk, ville det i hvert fald ikke undre os, hvis det her var resultatet. Det er Macbeths forræderi mod Banquo om igen.

Spisesedlen

Mislykket kup i Guinea-Bissau. Flere medlemmer af Guinea-Bissaus sikkerhedsstyrker er blevet dræbt under kupforsøget, der fandt sted i det vestafrikanske lands hovedstad. Gerningsmændene trængte ind i regeringspaladset, hvor landets præsident og premierminister befandt sig. Ifølge præsidenten, Umaro Cissoko Embaló, er det uklart, hvem der står bag kupforsøget, som han kalder “et mislykket angreb på demokratiet“.

Amnesty International kalder Israel for et apartheid-system. Ifølge en ny rapport fra menneskerettighedsorganisationen begår Israel forbrydelser mod palæstinenserne såsom drab, tvangsflytninger, begrænsning af bevægelsesfrihed og begrænsning af borgerrettigheder. Israels udenrigsminister, Yair Lapid, afviser Amnesty Internationals rapport med begrundelsen, at “Amnesty citerer terrororganisationers løgne“.

Dansk Folkeparti har fået ny gruppeledelse. Retsordfører Peter Skaarup blev genvalgt som gruppeformand, og Kristian Skibby, der støttede Marin Henriksens valgkamp, er den nye gruppesekretær. Messerschmidt havde ellers peget på henholdsvis finansordfører René Christensen, der blev gruppenæstformand, og skatteordfører Dennis Flydtkjær. Partistifter Pia Kjærsgaard er blevet fravalgt til ledelsen.

Medicinalgiganter indgår forlig med USA’s oprindelige befolkning. Firmaerne skal betale knap 3,9 mia. kr. til bl.a. Cherokee-stammen. Milliardforliget skyldes, at millioner af amerikanere er blevet afhængige af opiumsbaserede smertestillende piller. Den såkaldte opioidkrise har ramt USA’s oprindelige befolkning særligt hårdt, og erstatningen skal gå til behandling og forebyggelse af misbrug.

Norsk domstol afviser Breiviks ønske om prøveløsladelse. Retten mener, at den terrordømte Anders Breivik skal holdes indespærret i et fængsel, fordi han fortsat vurderes til at være en samfundstrussel. Ifølge Breiviks forsvarer, Øystein Storrvik, vil hans klient anke afgørelsen.

Et sidste ord

Neil Young har fjernet sin musik fra Spotify i protest mod streamingtjenestens samarbejde med den kontroversielle podcaststjerne Joe Rogan. Den ægte trussel er dog kommet fra sangeren James Blunt.

Goodbye My Lover, vi ses i morgen.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12