2. april 2022

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Fukuyamas store nederlag?

Friedrich Nietzsche sagde det nu meget godt – og polemisk: “Tidligere søgte man at få en følelse af menneskets herlighed ved at pege på dets guddommelige herkomst: Dette er nu blevet en forbudt vej, for ved dens dør står aben, sammen med andre rædsomme dyr, og viser fuld af forståelse tænder, som for at sige: […]

Det bedste vi har set

USA kører på Dunkin’ Donuts, LA kører på Adderall 

… Også kendt som speed, amf eller ferietabletter, hvis du var ung i 80’erne. Kært barn har mange navne, men amfetamin på pilleform har alle dage været et populært funktionsmedikament for de skruppelløse. Og skruppelløse er de i Los Angeles, som nu er løbet tør. Ja, den er god nok. Der er ikke mere Adderall i englenes by, for indbyggerne har spist det hele. Hvordan gik det til, at hele byen blev hooked på receptpligtig amfetamin? Los Angeles Magazine har den velskrevne historie.

Kafkas korte hypokonderliv

Hver dag inden aftensmaden, dyrkede han ti minutters motion foran et åbent vindue lige så splitterravende, som da han blev født. Det havde den danske sundhedsguru Jørgen Peter Müller nemlig foreskrevet i sin bestseller Mit system fra 1904. Forfatteren Franz Kafka levede hele sit liv i frygt for sygdom – lige indtil han døde af tuberkulose som 40-årig. Men for Kafka hang helbredsmanien sammen med det litterære, som “en grundlæggende indstilling til verden, en måde at udsætte sit liv og sine relationer for endeløse dissektioner og fortolkninger på“. En læsværdig en artikel om sygdom og sundhed i Kafkas korte liv.

The dude of Duke

Ken Wissoker sammenligner sin tid som collegeradio-DJ med sit virke som udgiver af forskningslitteratur: “Det handler om at finde ud af, hvor lyden er, hvor den kommer fra.“ Lige nu er det “lyden“ i queer- og etniske studier, som han arbejder på at integrere i den amerikanske akademiske offentlighed. Wissoker er redaktør for Duke University Press, som udgiver forskning under devisen, at den slags godt må tage chancer og have farverige forsider. The New Yorker har leveret et velskrevet portræt af en afslappet gut med surfersprog, der kan blive så opstemt af at tale om kulturstudier, at journalisten frygter, at han får luften galt i halsen.

En dårlig dag for antimyndighedsekstremisterne

Onsdag vurderede højesteret, at den årelange logning af danskernes data, trods EU-domstolens afgørelser, ikke har været ugyldig. Dermed blev det en sand hurra-dag for alle landets masseovervågningsentusiaster. Knap så meget for antimyndighedsekstremisterne. Ja, der er lange ord i spil, men heldigvis rydder journalist Anders Kjærulff lidt op i sagerne på sin hjemmeside Garagen, som er hans “billedboble, ord- og lyd-strøm fra den lille garage i det store internet“, som han selv beskriver det. Lidt af en ordstrøm, men bestemt et kig værd.

‘Hulen’ under Berkeley

‘Hulen’ under Berkeley

Kælderen under det prestigiøse universitet nærede i 1987 en årgang fuld af de mest innovative programmører i USA’s historie. De fandt hinanden i ‘Hulen’, fordi ingen af dem kunne se. De blev sammen pga. det enestående kreative miljø: “Vi elsker at fortælle os selv, at genier står alene. Når en succeshistorie involverer en person med et handicap, bliver den ofte framet som en historie om at overkomme noget, en inspirerende fortælling om vedholdenhed i mødet med den ubegribelige tragedie: at miste en sans eller en egenskab. Men historien om Hulen viser det modsatte. At geni næres af fællesskab, vidensdeling, redskaber og ressourcer. At handicap ikke er en forbandelse.“

 

Spisesedlen

Du har åbnet for weekendens Føljeton, og du ved, hvad det betyder: Det er blevet tid til en gennemgang af ugen der GAK. Har vi selv fundet på det elendige ordspil? Forhåbentligt ikke, men here goes:

Det var umuligt at komme igennem mandagen uden at forholde sig til, at skuespilleren Will Smith håndkyssede komikeren Chris Rock ved søndagens Oscar-show. Inden diskussionen blev gammel, nåede David Dragsted at komme på sagen med en gennemgang af Smiths sceneshow ud fra aristotelikerens, kantianeren og utilitaristens perspektiv. Selv er vi mest på den sidste vogn, for “blev vi ikke alle sammen en lille smule lykkeligere af, at Will Smith gav Oscar-showet en uventet kæberyster“?

Som om der ikke var nok på programmet med alle de thinkpieces om vold, man skulle pløje sig igennem på Twitter, kom Tibetkommissionen Vol. 2 også med en ny konklusion, og denne gang peger pilen ikke kun på politiet, men også på Udenrigsministeriet og PET. Oliver Stilling skrev en ‘Kære læser’ om sagen og hans dom var om muligt endnu klarere end kommissionens: Bananstat.

Tirsdag knappede David Dragsted to af de kolde op, for Carlsberg har besluttet sig for at indstille deres produktion i Rusland. Hvilken heltegerning, her fem uger efter krigens udbrud. Heldigvis for bryggeriet vurderes det kun at have en mindre indflydelse på deres indtjening, så det er vist, hvad man kan kalde en gratis omgang. Mere tørlagt gik det for sig i Istanbul, hvor repræsentanter fra den ukrainske og russiske regering skulle mødes til forhandlinger. Forud for mødet havde Ukraines udenrigsminister advaret imod at røre noget, der blev serveret under mødet med russerne. Selve samtalen bragte heller ikke noget videre spiseligt med sig.

Samme dag skrev jeg – Asta Kongsted – noget så aparte i Føljeton-regi som et essay. Jeg har den seneste tid skrevet om udviklingen i det danske asylsystem, og det har bragt mange overvejelser med sig om, hvordan man fremstiller mennesker i nød, hvad den personlige fortælling skal gøre godt for og om enkeltsager risikerer at overskygge kritikken af de politiske strukturer. (Spoiler alert: Det er der noget, der tyder på, de gør).

Jeg fortsatte i samme rille onsdag, for her kom en rimelig opsigtsvækkende sag på bordet. En kurdisk iransk kvinde er sammen med sine to børn blevet tvangsdeporteret til Iran på et udløbet pas. Det hele er blevet videofilmet, og bl.a. ses fire betjente ovenpå kvinden mens adskillige offentligt ansatte kigger på. Sagen er fuldstændig afsindig, men igen påpegede jeg, at den ikke er en enlig svale, men snarere et udtryk for et farligt skred i asylsystemet.

David Dragsted kiggede i ‘Nyhedsanalysen’ mod USA, for her offentliggjorde landets tidligere præsident Donald Trump en pressemeddelelse, og den handlede om… det hole-in-one han har lavet på sit golfresort i Florida. Den var tilmed lang, pressemeddelelsen, og det gav David lyst til at undersøge, hvad han mon ikke sagde, mens han fablede løs om sine evner med en kølle.

Har man delt kontor med Oliver Stilling den forgangne uge (og det har jeg jo), så vil man vide, at han har hungret efter en lejlighed til at behandle vores eget tidligere statsoverhoved, Anders Fogh Rasmussen. Konsulenten Fogh kom nemlig i weekenden med nogle virkelig dårlige krigsråd, og som Oliver skrev i en ‘Kære læser’ torsdag: “Helt sikkert, oberstløjtnant Fogh: Lad os skræmme Putin, der allerede er trængt helt op i en krog, og mens han sidder i Kreml og bævrer med en finger på atomknappen, laver vi lige en knibtangsmanøvre à la Napoleon på nogle af hans tankvognsdivisioner i det nordøstlige Ukraine.“

Nord for København kan man lige nu se den ikoniske fotograf Diane Arbus’ værker på Louisiana. Det har Jon Kvist Sommer, og han er stærkt begejstret: “Arbus er en form for voyeur, men hun dyrker det blufærdige og karikerede. Hun lader sine modeller fortælle deres egne historier, hvor påtagede eller ærlige de end måtte være. Det var tydeligvis en måde, hvorpå fotografen kunne komme endnu tættere på dem. Alle Arbus’ modeller er både meningsfulde og værdige,“ som han skrev i sin anmeldelse af udstillingen.

Vi synes ikke, aprilsnarre er sådan ubetinget sjove, og det er så én ting, vi har tilfælles med Kina. Til gengæld kan vi godt sætte pris på en god joke, og sådan en er topmødet mellem EU og Kina, der begyndte fredag. For hvis det skal lykkes EU at presse Kina til ikke at støtte Rusland, kan det nok blive nødvendigt at “droppe de diplomatiske listefødder og træde Beijing lidt over tæerne“. Det er der bare ikke meget, der tyder på, man har tænkt sig, skrev Emilie Ewald i en ‘Kære læser’.

Lars Trier Mogensen rundede ugen af med at kigge på lidt stemmeseddelssemantik. Når vi d. 1. juni skal stemme om afskaffelse af Forsvarsforbeholdet, vil der nemlig på stemmesedlen stå: “Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?“ Det kan lyde tilforladeligt, men det er en rimelig farvet udlægning af spørgsmålet, som har fået nej-fløjen helt op i det røde felt. Som Lars kan fortælle, er der dog stort set aldrig blevet forelagt danskerne en stemmeseddel med et neutralt formuleret spørgsmål. Med stridsmålet er valgkampen nu til gengæld for alvor skudt i gang for både ja- og nej-sigere.

Det var alt for denne uge. Vi ses i den næste! /Asta Kongsted 

Et sidste ord

Vi elsker Venn-diagrammer.

Føljeton er tilbage i næste uge. Ses!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12