19. oktober 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Metaverset har jo ikke noget tøj på!

Som om Facebook ikke var skræmmende nok i forvejen, barsler techgiganten stadig med sit næste store pièce de résistance: Oprettelsen at et såkaldt metavers, hvor folk – groft sagt – forventes at leve og ånde gennem det sociale medie. Med virtual reality-headset og augmented reality-teknologi (forkortet AR) skal man kunne dykke helt ned i Facebooks kaninhul, arbejde […]

Kære læser

Grøn fodbold, grå kampagne

I kampen mod klimaforandringerne har Europa-Kommisionen nu valgt at tage det tunge skyts i brug: En ny reklamekampagne udarbejdet i samarbejde med det europæiske fodboldforbund UEFA. Under hashtagget #EveryTrickCounts opfordres borgere til at dele deres bedste grønne tricks. For hvis vi alle gør en lille indsats, skal det hele jo nok gå; mange bække små, […]

Det bedste vi har set

De gakkede, ødelæggende huspriser

De gakkede, ødelæggende huspriser

Enhver kan se det: Boligpriserne skaber en skævvridning i landets største byer. Almindelige mennesker med en almindelig indkomst har ikke råd til at købe – endsige leje – en lejlighed med plads til familien. ”Vi skal have flere betalbare boliger – almene boliger, ejerboliger og gerne en ny type andelslejligheder. Men: Det kræver mindre marked og mere offentlig regulering,” skriver journalist og forfatter Lars Olsen i en kommentar i Altinget. Lad det være en anbefaling til at dykke ned i hans (og flere andres) glimrende bog Rige børn leger bedst (2021), som giver et signalement af det danske klassesamfund.

 

”Du skal huske, at du er ikke alene”

”Du skal huske, at du er ikke alene”

Den hmong-amerikanske forfatter Kao Kalia Yang har skrevet et fint brev til det nyligt ankomne flygtningebarn. ”Din far, som har en kraftig stemme, der, når han taler hmong, er dyb og blød som honning på vej ned gennem halsen, har mistet den på engelsk. På det nye sprog har hans stemme ingen kraft til at flytte sig. Luften i ham dør, når det når munden. Det eneste, han kan sige, er: ‘Hello, I’m sorry, please help me, thank you’.”

Igen halser mændene efter

Igen halser mændene efter

Kvinder har i langt højere grad end mænd ændret deres vaner for at tackle klimaforandringer. Det viser en undersøgelse foretaget blandt 10.000 personer i G20-landene, som Women’s Forum for the Economy & Society offentliggjorde mandag. Politico Europe har de væsentligste tal og pointer her. Rapporten finder du her.

Spisesedlen

Etiopien indrømmer luftangreb i Tigray-provinsen. Det sker blot få timer efter regeringen ellers havde afvist anklager om indblanding i angrebet, der mandag fandt sted i provinsens hovedstad, Mekelle. Ifølge medier kontrolleret af oprørsbevægelsen TFLP er tre personer omkommet. Borgerkrigen, der snart har varet et år, har foreløbigt dræbt tusinder og sendt to mio. mennesker på flugt.

Polen fastholder forfatningens forrang for EU-ret. ”Den polske forfatning står over enhver anden form for retskilde” , sagde Polens regeringsleder, Mateusz Morawiecki, tirsdag til Europa-Parlamentet. Her forsvarede han den nylige afgørelse fra landets forfatningsdomstol, der sætter forfatningen først, og som opfattes som et angreb på det europæiske samarbejde.

+ Ifølge formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen er der ”ingen tvivl” om, at EU vil tage handling. Men hvorfor smider EU ikke bare Polen ud? Føljeton har spurgt Adam Łazowski, professor i EU-ret ved University of Westminster, London.

Tyrkiet beder dansk ambassadør forklare sig. Det tyrkiske udenrigsministerium har givet Danny Annan og ni andre ambassadører en løftet pegefinger, efter de mandag opfordrede til aktivisten Osman Kavalas løsladelse. Kavala har siden 2017 været fængslet for beskyldninger om finansiering af protester og kupforsøg mod regeringen. I brevet henvises til domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der ikke finder tilstrækkelige beviser for fængslingen.

USA’s udsending til Afghanistan forlader sin post. Zalmay Khalilzad, der i 2018 blev udnævnt af den tidligere præsident Donald Trump, er efter Kabuls fald kritiseret for at være ”ansigtet på en af de største diplomatiske fiaosker i nyere tid”. ”Den politiske aftale mellem den afghanske regering og Taliban gik ikke som forventet”, skriver han i sit fratrædelsesbrev til udenrigsminister Antony Blinken.

Flere butikker vil stoppe indkøb af afghansk smykkesten. Det skriver Information, der mandag kunne afsløre, at danske krystal- og smykkeforhandlere sælger stenen lapis lazuli, selvom den er med til at finansiere Taliban. ”Vi skal sikre, at den lapis lazuli, vi bruger fremadrettet, ikke kommer fra Afghanistan”, siger Søren Lynggaard, medejer og direktør i Ole Lyngaard Copenhagen, Kongelig Hofleverandør, der erkender problemet, men ikke vil stoppe det nuværende salg.

Et sidste ord

Katte er bare virkelig ikke menneskets bedste ven

Hav en god tirsdag i skolernes efterårsferie!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12