19. marts 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Gode nyheder!

Mennesket kan overleve ca. 3 dage uden vand. Vi kan overleve op mod tre uger uden mad, men det helt store spørgsmål er, hvor længe vi kan overleve i vores eget hjem uden at blive komplet sindssyge. Der er kun gået små fire dage siden ”karantænen” trådte i kraft, og vi er allerede ramt af […]

Kære læser

Interview med Jonathan Safran Foer uden Jonathan Safran Foer

Føljeton havde i går en interviewaftale med den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer. Interviewet skulle have handlet om Foers nye bog ”Vi Er Vejret,” der netop er udkommet på dansk. Bogen er en essayistisk fortælling, hvor Foer med udgangspunkt i sig selv og verdenen omkring ham undersøger, hvorfor vi har så svært ved at forstå […]

Spisesedlen

Regering og folketing enige om hjælpepakke. Folketingets partier har i nat handlet en hjælpepakke på plads, som samtlige partier bakker op om. Pakken indeholder blandt andet: kompensation til selvstændige, øget adgang til dagpenge og sygedagpenge, at rammen for statsgaranterede låneordninger for store som for små og mellemstore virksomheder forhøjes, og så må studerende tage større SU-lån.

Europæisk centralbank lancerer milliardstor hjælpepakke. Den Europæiske Centralbank (ECB) meldte i går ud, at den står klar til at hjælpe de hårdt ramte europæiske økonomier med 750 mia. euro. Banken vil foretage støtteopkøb i markederne af værdipapirer udstedt af både offentlige og private institutioner.

Merkel taler til tyskerne. Herhjemme har vi dronningen, i Tyskland har de Mutti Merkel. Ligesom dronningen har Merkel aldrig (ud over til nytår) talt direkte til sin befolkning i en tv-transmitteret tale, men det gjorde hun i går, og her sagde hun, at Covid-19 er ved at sende Tyskland ud i den værste krise siden Anden Verdenskrig. Antallet af smittede i Tyskland er nu over 10.000.

Flytrafik til og fra Grønland indstilles. Grønland kunne i går konstatere sit andet sygdomstilfælde med corona, og det har fået myndighederne til at lukke hovedstaden Nuuk ned, ligesom det er blevet meldt ud, at alle passagerrejser med både fly og skib fra Nuuk er indstillet. Fra fredag stopper alle flyvninger med Air Greenland også fra Kangerlussuaq.

Ingen nye smittede i Wuhan. For første gang siden coronavirusudbruddets start er ingen personer det seneste døgn blevet registreret som nye coronasmittede i den kinesiske by Wuhan. Det viser en opgørelse fra Kinas Nationale Sundhedskommission. Byen var pandemiens oprindelige epicenter.

Et sidste ord

Vi slutter med den ultimativt opløftende video i en mørk tid: Pingviner der går på trapper.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12