18. marts 2019

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Blændet af solen

Uden nogen videre grund skyder og dræber Albert Camus’ hovedperson Meursault en araber på en strand i Algeriet. Det sker omtrent halvvejs inde i romanen Den Fremmede og er et udtryk for total meningsløshed. Meursaults handling er absurd udi det ekstreme og skyldes ifølge ham selv noget så banalt, som at han fik solen i […]

Kære læser

Krim lignede en ubetinget succes for Putin, men fem år efter annekteringen hober problemerne sig op

En problematisk genfødselsdag. I dag for præcis fem år siden underskrev Ruslands præsident Vladimir Putin en lov, der indlemmede den ukrainske halvø Krim i Rusland. Forinden havde anonyme pro-russiske militærfolk taget kontrollen over området, og selvom russerne nægtede kendskab til den militære aktion, er det senere kommet frem, at russiske specialstyrker var dybt involveret i […]

Det bedste vi har set

Nudelhår er større i Kina, end vi troede

Nudelhår er større i Kina, end vi troede

What the … ? Det kan godt være, vi ikke er lige i målgruppen, men det er gået en smule hen over hovedet på os, at ”den danske Justin Bieber”, som Bloomberg her kalder popstjernen Christopher ‘Nudelhår’ Nissen, har ”made it big in China.” Han har simpelthen penetreret det umulige kinesiske marked. Og det er Andy Ma, Warner Musics administrerende direktør i Kina, som har udviklet Christophers marketingstrategi. ”Christopher besøgte Kina første gang i 2014 for at optræde i tv-shows i Shanghai og Changsa, 1.000 kilometer mod vest i Hunan-provinsen. Fra dag 1 valgte Ma at positionere ham som mindre tilknappet end det typiske popidol. Han måtte fremstå sjov og behagelig, men ikke fjollet. Kinesiske talkshowværter elsker at stille berømtheder underlige udfordringer og opgaver. Lige meget hvad de beder om, sagde pladeselskabscheferne til ham, så gør det.”

+ Berlingske har i øvrigt et udmærket interview med Christopher.

Brexit skåret ud i pap

Brexit skåret ud i pap

Tja, brexit er allerede i sig selv det vildeste vaudeville. Men hvordan forklarer man brexit for den gennemsnitlige amerikaner? Den amerikanske komiker og tv-vært Samantha Bee har sat en brite på opgaven. Det er sgu sjovt. Se det og bliv klogere.

Konservativt hykleri?

Konservativt hykleri?

En fyr, der hedder Frank Poulsen, som vel kan betegnes som aktivist, er begyndt at lægge nogle små videoer ud på Facebook. Han er ret underholdende. I den her trækker han tæppet væk under Det Konservative Folkeparti i forbindelse med deres nye slogan ‘Lad os samle hele Danmark om en grønnere fremtid’. Partiet slår nemlig nu til lyd for ”en ny klimalov”. Men som Poulsen anfører, mens han står i Københavns trafik foran et kæmpebanner med Søren Papes kontrafej på: ”En ny klimalov? Det er sjovt, at der står det, for det er nemlig ikke mere end et par uger siden, at 65.000 danskere stillede et folkeforslag om, at vi skulle have en ny klimalov. Det har Søren Pape, de konservative og hele regeringen afvist.”

+ Nu hvor vi taler om klimaet: I The Conversation svarer en klimaekspert på spørgsmål fra teenagere. Virkelig gode spørgsmål, virkelig gode svar.

Spisesedlen

Regeringen kan ikke indfri EU’s vandmiljøkrav og vil have udsat deadline. Danmark lever ikke op til EU’s krav om kvaliteten for vandmiljøet og forsøger nu at rykke deadline, skriver Berlingske. Det er ikke første gang, deadline er blevet rykket, siden EU’s vandrammedirektiv blev vedtaget i 2000. Især landbruget udleder store mængder næringsstoffer, siger havbiolog Stiig Markager. ”I midten af 00’erne går indsatsen i stå, og siden 2011 er udledningerne steget,” siger han. ”Der har ikke vist sig politisk vilje til at gennemføre den omstilling.”

Mindst 89 er omkommet efter cyklon i Zimbabwe. De sydøstlige dele af landet, som i forvejen kæmper med tørke og økonomiske problemer, er blevet hærget af cyklonen Idai. Chimanimani-distriktet er blevet afskåret fra resten af landet af voldsom regn og vindstød med op til 170 km/t, som har fejet veje og broer væk og slukket for strømmen, skriver Reuters. I Mozambique har Idai udslettet 90 pct. af byen Beira, skriver Africanews.

Kina siger, de har fængslet 13.000 ”terrorister” i Xinjiang-provinsen. Af en netop offentliggjort hvidbog, hvori Kina forsvarer sine kontroversielle såkaldte afradikaliserende foranstaltninger rettet mod uighurerne, det muslimske mindretal i Xinjiang-provinsen, fremgår det bl.a., at myndighederne siden 2014 har opløst 1.588 voldelige terrorbander, arresteret 12.995 terrorister, straffet 30.645 personer for 4.858 ulovlige religiøse aktiviteter og konfiskeret 345.229 kopier af ulovligt religiøst materiale. Men Kina fordrejer sandheden for at undertrykke uighurerne-folket, lyder det fra en uighur-talsmand.

Mere landbrugsareal omlægges til økologi. Flere og flere landmænd lægger om. Således udgør det økologiske landbrugsareal nu mere end 10 pct. af det samlede areal, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2018 steg arealet af økologisk landbrugsjord med 34.140 hektar.

Danske virksomheder betalte rekordhøj selskabsskat i 2017. Den samlede selskabsskat beløber sig til 71,9 mia. kroner, viser tal fra Danmarks Statistik. Det skyldes, at virksomhedernes overskud steg med 51,6 mia. kroner i forhold til 2016.

Et sidste ord

Det er altid spændende at få et indblik i, hvordan storpolitik fungerer. På nettet er der begyndt at florere tv-billeder fra Storbritanniens forsøg på at forlade EU. Fascinerende!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12