18. august 2022

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Liz for prez?

Flashback til for nogle og tyve år siden: Republikaneren George W. Bush er USA’s præsident. Bush virker ikke super kvik, og han har i den grad daddy issues i forhold til sit ophav, George Bush senior, der også var præsident. Men man må give ham, altså junior, at han har en folkelig appel. På en eller […]

Kære læser

Fronterne trækkes ideologisk op

Søren Pape er pludselig konservativ, så det gør noget. I modsætning til forbilledet Poul Schlüter – som ganske pludselig blev statsminister i 1982, og som berømt udtalte: “jeg er ikke så konservativ, at det gør noget“ – har De Konservatives nuværende formand valgt at tone mere rent flag. I ugens løb har han ikke alene […]

Det bedste vi har set

Fattige forsøgskaniner

Mange medicinalvirksomheder – herunder Novo Nordisk og Lundbeck – udliciterer dele af deres medicinske forsøg i Indien, hvor prisen måske er lav, men testpersonerne også mere desperate. Danwatch fortæller, hvordan såkaldte Contract Research Organisations (forkortet CRO) skyder op i landet, og lokker fattige indere til at sætte helbredet på spil for hårdt tiltrængte penge. Heldigvis har 32-årige Bhagwat Patil fået en god idé til en app, der kan løse nogle af de værste problemer.

Landet der hader kvinder

“Hele deres identitet er blevet taget fra dem – deres planer, deres formål, deres fremtid, deres drømme.“ Politico skildrer – med hjælp fra den dygtige danske fotograf og Afghanistankorrespondent Nanna Muus Steffensen – hvordan kvinderne i Afghanistan er blevet ramt af Taliban-regimet. Billederne er suveræne.

Årh, sej ringetone!

Vi er nu nået til det punkt i verdens udvikling, hvor yngre internetbrugere er begyndt at være nostalgiske omkring gamle Nokia-ringetoner, de ikke selv er vokset op med. Vox har talt med den 20-årige skotte bag Twitter-profilen @ringtonebangers, der samler på gamle, mobile øreplager. Og så filosoferes der ellers lidt over, hvordan ringetonerne har haft en reel indflydelse på moderne popmusik, ligesom en af Nokias gamle komponister fortæller om sit arbejde. Måske er det egentlig meget godt, at folk ikke længere føler det nødvendigt udtrykke en personlighed gennem de lyde, deres telefoner laver.

Spisesedlen

Guterres og Erdoğan mødes med Zelenskij i Lviv. Torsdag ankommer FN’s generalsekretær, António Guterres, samt Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, til nye drøftelser med præsident Volodymyr Zelenskij i Ukraine. Her ventes den såkaldte kornaftale at blive drøftet, ligesom parterne også vil diskutere situationen omkring atomkraftværket i Zaporizjzja, som Rusland har besat.

Sverige giver 21 mia. kr. i strømstøtte til svenske husholdninger. På et pressemøde kunne Sveriges statsminister Magdelena Anderson onsdag fortælle, at Svenska Kraftnät vil kompensere borgerne for de høje elpriser, der er et resultat af Ruslands invasion af Ukraine. “Vi kommer ikke til at tillade, at Putin holder svenske husholdninger og virksomheder som gidsler,“ lyder forklaringen fra Andersson.

Mindst 21 dræbte efter bombeangreb i moské i Kabul. Det oplyser afghansk politi. Blandt de dræbte er moskéens imam, mens yderligere 33 mennesker meldes sårede. Ingen har endnu taget ansvar for angrebet, der kommer en uge efter, IS dræbte en imam i et selvmordsbombeangreb, ligeledes i Kabul. Terrororganisationen har siden Talibans magtovertagelse i Afghanistan foretaget flere angreb mod personer med forbindelse til Taliban.

Regeringen vil begrænse bevillingen af turistvisa til russere. “Hvis det ikke kan lade sig gøre med en fælles løsning, vil vi fra dansk side se på muligheden for at indføre begrænsninger, der skal få antallet af russiske turistvisa længere ned,“ udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til TV 2. Ifølge Kofod er han allerede i dialog med sine europæiske kollegaer om at indføre fælles EU-regler, der skal holde russiske turister ude af EU.

WHO’s generaldirektør beskylder verden for indifference over for etiopierne. Ifølge Tedros Adhanom Ghebreyesus – der selv er etiopier – er den igangværende humanitære krise i Tigray-regionen “den værste katastrofe på Jorden“, hvorfor han undrer sig over verdensledernes manglende hjælp. Godt seks mio. mennesker er fangede i Tigray, der i 21 måneder har været under belejring af den etiopiske regering.

Et sidste ord

Så kan man da tale om at gøre kunsten mere levende.

Føljeton er heldigvis også i fuld vigør. Vi ses i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12