17. september 2020

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Tag afstand fra dig selv

”Jeg må bare sige, at jeg tager afstand fra mig selv.” Det er et citat fra Alternativets tidligere integrationsordfører Uzma Ahmed, der i 2015 brød partilinjen ved at sige, at indvandrere, der ikke vil Danmark, skal hjemsendes. Men det er ikke bare et citat. Det er en også en følelse. Tænk blot på de dage, […]

Kære læser

Facebook-protestens nye ansigt

Vi er ikke helt sikre på, hvordan verden skal overleve, men stjerner såsom Kim Kardashian, Leonardo DiCaprio, Sacha Baron Cohen og Jennifer Lawrence lovede onsdag, at de ville undlade at lave opdateringer på Instagram og Facebook gennem en hel dag. Tiltaget er det nyeste led i den såkaldte #StopHateForProfit-kampagne, der forsøger at lægge pres på […]

Spisesedlen

Nye coronaregler træder i kraft i københavnsområdet. Fra i dag skal man bære mundbind, hvis man vil på restaurant i København eller i en af de 16 omkringliggende kommuner. Man bliver desuden også tvunget til at gå tidligt hjem, for beværtningerne skal lukke kl. 22. Det sker i et forsøg på at dæmme op for det lokale udbrud af coronavirus. De nye regler gælder foreløbigt til 1. oktober.

Kvindelige politikere melder om sexistisk kultur i dansk politik. De seneste dage har flere kvindelige politikere berettet om en sexistisk og grænseoverskridende kultur på Christiansborg og i dansk politik generelt. Folketingsmedlem fra De Radikale, Lotte Rod, fortæller fx, hvordan hun har oplevet ”upassende berøringer” fra mænd i sit eget parti, og at sexisme i dansk politik er så almindeligt, at man blot har trukket på skuldrene af det.

Biden advarer Storbritannien. Hvis briterne bryder den brexitaftale, som de har indgået med EU, så bliver der ingen handelsaftale mellem Storbritannien og USA. Sådan lyder meldingen fra den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden. Biden skal ved valget i november forsøge at fravriste Donald Trump det amerikanske præsidentembede.

Hviderussisk oppositionsleder sigtet. Maria Kolesnikova er en vigtig del af den hviderussiske opposition og har stået for at organisere store folkelige protester mod landets styre. Nu har de hviderussiske myndigheder sigtet hende for at underminere den nationale sikkerhed. Gennem sit advokat fortæller Kolesnikova, at myndighederne har truet hende på livet og med 25 års fængsel.

Barbados vil af med den britiske dronning. Barbados’ premierminister Mia Mottley siger, at østaten vil fjerne den britiske dronning som landets statsoverhoved og i stedet erklære sig en helt selvstændig republik i november næste år. I en skriftlig udtalelse siger hun, at det er ”på tide helt at lægge vores koloniale fortid bag os.”

Et sidste ord

Ærlighed er vigtigt. Også i en coronatid!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12