u lige et helt americana-kompleks fra valgkampen derovre, fordi vi er så tæt på valgdatoen, og fordi der sker så meget. Først tager vi
Donald Trumps tweet fra i går: ”Så Saturday Night Lives snigmord på mig. På tide at sende det kedelige og usjove show på pension. Alec Baldwins portræt stinker. Medierne manipulerer valget.” Hvad var det, han ikke kunne lide? Det var bare
den her parodi på forrige søndags tv-duel, som markerede, hvor frygtelig en uge han har haft. Så går det bedre for Hillary Rodham Clinton, der var gæst i talkshowet The Ellen Show, hvor de viste hende deres omklippede version af tv-duellen, hvor
den nu verdensberømte tilhører Ken Bone spiller en prominent rolle.
+ New York Times har et ret fremragende interview med Clinton lige midt i valgkampen. Sidste sætning: ”Da jeg skulle til at gå fra vores interview, smilede hun, så mig i øjnene og lod mig tilbage med en henkastet påmindelse: ‘Som jeg har sagt til folk,’ sagde hun, ‘er jeg den sidste skanse mellem jer og dommedag.’”
++ Hvem klæder Donald Trump på rent politisk? Hvor kommer hans holdninger fra? Det gør blandt andre den højreorienterede konspirationsteoretiker og radiovært Alex Jones – og åbenbart til Jones’ egen overraskelse. I hvert fald ifølge denne lille video, som Clinton-ringhjørnet har bikset sammen.
+++ Og så er der en god klumme i britiske The Guardian om, at afsløringerne af Trumps kvindesyn viser, hvor meget kvinder generelt forventes at finde sig i.
”Som det sker så ofte, når jeg læser kvinders personlige historier om overgreb, er jeg chokeret over, hvor lidt chokeret jeg er. Der er intet nyt her. Vi har kunnet lugte gassen i årevis, og hver gang nogen som Oxford stryger en tændstik, starter der en ildebrand,” skriver klummisten Eva Wiseman. (Kelly Oxford er den canadiske forfatter, som i forrige weekend opfordrede kvinder til at dele deres overgrebshistorier på Twitter med hashtagget #notokay).