17. november 2020

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Himmelfaldne zombiefugle

Naturen har åbnet himlen og helvedes sluser på én og samme tid. Èn ulykke kommer sjældent alene: I Tustrup ved Randers er masseaflivningen af 25.000 høns netop gået i gang, og imens dratter de vilde fugle livløse ned fra oven. Endnu en luftbåren pestsygdom hvirvler ind over vores allerede udmagrede kongerige – svævende på våde […]

Kære læser

The Queen’s Gambit sætter alt på et bræt

Aldrig før er et skakbræt blevet filmet fra så mange forskellige vinkler – og aldrig før har det været så medrivende. Netflix’ seneste kæmpehit The Queen’s Gambit er rendyrket skakglæde, selv for dem der ikke kan lide skak. Den springer ufortrødent ud i sportsdramaets velkendte fortællestruktur, men tårner snart over modstanderne med sine mange smarte […]

Spisesedlen

Det bliver nu lovligt at slå alle mink ihjel. Det står klart, efter Enhedslisten, Radikale, SF og Alternativet er blevet enige med regeringen om en ny aftale, der vil gøre det midlertidigt forbudt at holde mink frem til udgangen af 2021. I aftalen indgår også en såkaldt tempobonus på 30 kroner per mink, som vil gå til avlere, der har aflivet hele deres minkbesætning senest den 19. november.

Ny lovende coronavaccine er næsten 95 pct. effektiv. Det fortæller vaccinens producent Moderna mandag. Nyheden kommer kun kort tid efter, at medicinalvirksomheden Pfizer i sidste uge fortalte, at deres tilsvarende vaccine ser ud til at være 90 pct. effektiv. Sammenlignet med Pfizers vaccine skal Modernas kun opbevares ved minus 20 graders celsius – hvilket ses som et yderligere plus.

Sverige strammer forsamlingsforbud. Fra den 24. november og foreløbigt fire uger frem vil det nu kun være tilladt for otte mennesker at samles til offentlige arrangementer i landet. Det sker for at bekæmpe en markant stigning i coronasmittetallene i Sverige. ”Dette er et meget klart signal til enhver i vores land om, hvad der kommer til at gælde fremover. Gå ikke i gymnastiksalen, gå ikke på bibliotek og arranger ikke middag derhjemme”, formaner statsminister Stefan Löfven på et virtuelt pressemøde.

Omkring 25.000 høns nær Randers skal aflives. Det meddeler Fødevarestyrelsen efter den alvorlige fugleinfluenza H5N8 er blevet fundet i en hønsebesætning i Trustrup. Fundet fører også til et delvist stop for eksport af æg, fjerkræ og fjerprodukter til visse markeder uden for EU i tre måneder. Myndighederne er i øjeblikket i fuld gang med at teste fugle i hele landet for smitten.

Københavns Lufthavn lukker 40 pct. af sit terminalområde. Nedlukningen vil gælde frem til udgangen af 2021. Det sker for at mindske lufthavnens udgifter, mens flypassagererne udebliver. Området, der nu lukkes, omfatter 24 ud af lufthavnens 78 gates. ”Hver en krone vi kan spare er helt afgørende i en tid, hvor lufthavnen har mistet stort set alle indtægter […]” udtaler driftsdirektør Christian Poulsen til flymediet Check-In om beslutningen.

Et sidste ord

Den dygtigste, men også mest uartige, dreng vi nogensinde har set.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12