17. maj 2022

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Kammerater i EU, foren jer!

“Det er kapitalistisk naivitet at tro, at man kan lave EU om indefra,“ lød det fra talerstolen på Enhedslistens årsmøde i weekenden. “Det svarer til at ville forvandle en dødelig fluesvamp til en lækker champignon,“ istemte et andet partimedlem. Men på det grønne kunstgræs i Hafnia-Hallen i Valby, hvor partiets længeventede årsmøde udspillede sig, spirede […]

Kære læser

“Vi er fanget i en endeløs spiral, hvor vi hele tiden efterspørger mere politi“

En debat, der aldrig rigtig har fået fodfæste i Danmark, er kritikken af fængselssystemet. Siden 1970’erne har såkaldte fængselsabolitionister som bl.a. aktivist og professor Angela Y. Davis aktivt kritiseret det amerikanske fængselssystem for at være grundlæggende racistisk i dets opbygning. Sammenholdt med at meget lidt tyder på, at hårdere straffe rent faktisk virker, har det […]

Det bedste vi har set

Retten til abort i Italien under pres

Retten til abort i Italien under pres

I det mærkelige, sammensatte støvleland Italien bliver det langsomt sværere og sværere for gravide at få foretaget en lovlig abort. Det er bl.a. den amerikanske kulturkrig og den yderste højrefløj i en uhellig alliance med den katolske kirke, som har en indvirkning, og det sker på regionalt niveau, hvor man ignorerer de nationale retningslinjer, skriver Politico Europe.

Lækket fra Libanon

Libanons økonomiske frie fald har ført til mangel på medicin, benzin og penge. Men da de libanesiske banker i 2019 blokerede de fleste fra at hæve eller overføre amerikanske dollars, kunne centralbankchefens søn ufortrødent flytte mere end 6,5 mio. dollars til udlandet. De penge er bl.a. gået til italienske luksusmøbler. OCCRP har hele tidslinjen og historien.

Hvis man kan, har man pligt

Hvis man kan, har man pligt

Da Rusland begyndte at føre krig i Ukraine, kørte værestedet Hellebros direktør, Eva Riedel, og daglige leder, Dorte Glad, afsted til den ukrainsk-polske grænse i en minibus. I dag huser Hellebro 29 ukrainske flygtninge, som indtil videre har turistvisum for tre måneder. “[Eva Riedel] fortæller, at det er væltet ind med frivillige, som gerne vil hjælpe. I en grad så der er flere frivillige på flygtningeprojektet end med arbejdet med de unge hjemløse. Både Eva Riedel og Dorte Glad håber, at nogle af de frivillige bliver i huset, når ukrainerne er kommet videre.“ Fin lille reportage fra Valby i Ud & Se.

Hvor uetisk er dag-til-dag-levering?

Hvor uetisk er dag-til-dag-levering?

“For mange mennesker er hurtig levering blevet en livline i pandemien – men sætter den endeløse cyklus af papkasser planeten, vores infrastruktur og arbejdere under pres?“ Hver lille beslutning, forbrugeren træffer, har en betydning for klimaet, er meldingen.

Moderator i Metaverset

I Metaverset fungerer sociale normer en smule anderledes end i virkeligheden. Men som moderator har Aaron Mak lært at skelne mellem trolls og dem, der bare har svært ved at finde sig til rette i deres digitale krop. Mak fortæller om en typisk dag på jobbet, som kan indebære at skulle smide digitale avatars ud for at råbe racistiske skældsord, men også at støde ind i andre avatarer og danse Macarena.

Spisesedlen

Ukrainske soldater evakueres fra Azovstal. Flere end 260 ukrainske soldater er blevet evakueret fra stålværket i Mariupol, der har været under russisk belejring i 82 dage. Ukrainske styrker ser dermed ud til at afgive kontrol over området. “Ukraine har brug for ukrainske helte i live,“ udtalte landets præsident, Volodymyr Zelenskij, mandag og meddelte, at arbejdet med at evakuere de resterende soldater nu fortsætter.

Isabella Arendt stopper som formand for Kristendemokraterne. Hun melder sig samtidig ud af partiet med øjeblikkelig virkning: “Jeg brænder for at gøre Danmark grønnere, friere og mere næstekærligt. Jeg har ikke længere en oplevelse af opbakning, og derfor tager jeg konsekvensen og har truffet denne beslutning,“ skriver Arendt i en mail til Ritzau.

Élisabeth Borne bliver ny premierminister i Frankrig. Landets præsident Emmanuel Macron udpegede mandag den nu forhenværende beskæftigelsesminister som ny premierminister. Borne er den første kvinde på posten, siden Édith Cresson var premierminister fra 1991 til 1992. Hun afløser Jean Castex, der efter to år er trådt tilbage fra embedet.

Hezbollah-koalition mister flertal efter valg i Libanon. Den militante gruppe har mistet sit parlamentariske flertal, mens oppositionen går frem. Selvom det sandsynligvis ikke kommer til at skabe de store forandringer i praksis, ses det alligevel som en sejr for oppositionen. Samtidig tolkes valget som udtryk for en stigende utilfredshed med den regerende elite, der regnes for at være skyld i landets økonomiske kollaps.

Supermarkeder indfører prisloft på udvalgte dagligvarer. Grundet inflationen og de stigende fødevarepriser indfører Salling Group nu et loft, der forhindrer prisstigninger på de 100 mest basale fødevarer i Netto og 200 ditto i Føtex og Bilka. Prisloftet træder i kraft d. 1. juni og gælder de næste 150 dage, hvor priserne altså uagtet inflation ikke kan stige.

Et sidste ord

Vi ved sgu da godt, hvilken frokost, vi helst vil til. Idioter.

Ses i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12