17. maj 2016

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Goodwill-konto i overtræk

Danmark er blevet nationernes svar på Nokia: Lige som den finske mobilproducent, som en kort overgang var verdens største – men glemte at genopfinde sig selv på toppen, og derfor i dag er skrumpet til stort set ingenting – hyldes Danmark også mest for fortidens bedrifter. I disse dage mødes tusindvis af kvindeaktivister i Bella Center […]

Det bedste vi har set

Hitchens sjælesorg

Hvis vi ikke vidste, at vi skal dø, ville kirken ikke have nogen forretning. I dødens stund vakler mange fritænkere, og mest af alle ateisten Christopher Hitchens. Lyder i hvert fald påstanden. I en ny bog hævder præsten Larry Alex Taunton, at den britiske forfatterjournalist – som bl.a. skrev God Is Not Great: How Religion Poisons Everything – søgte en form for sjælesorg til allersidst i sit rædsomme cancerforløb.

Og dog. Det lyder for magisk umuligt, at Christopher Hitchens skulle have betroet sig til en evangelist på timelange køreture tværs gennem USA – og at bekendelsen kun skulle være sket privat mellem ham og præsten. Trofæet ville imidlertid have været gigantisk: Lige som da den irske poet Oscar Wilde blev døbt på dødssengen og konverterede til katolicismen.

Spisesedlen

Europol-aftale trækker ud. Når formanden for det europæiske råd, Donald Tusk – den gode Donald – i dag besøger København, er det danske nej til bl.a. Europol på bordet. Det bliver svært at finde en løsning. Bagefter flyver han med til Grønland for at se indlandsisen, inden det er for sent.

Kvindefrigørelse på lærredet. Filmfestivalen i Cannes udmærker sig ved én ting i år: Der er ingen voldtægter i konkurrencefilmene, ingen kvindevold – til gengæld er der kitschet sydkoreansk lesbisk klokkespilsex og ejakulationer på en grøn petitfour.

Gigantbøde på vej til Google fra EU-kommissionen. Søgemaskine-konglomeratet risikerer at skulle betale op mod 30 mia. kr. for at have misbrugt sin monopollignende status. Kommissær Margrethe Vestager udelukker ikke yderligere retslige skridt.

København i ny kirkefejde. Et politisk flertal i København vil bryde med folkekirkens monopol på civilregistrering. I et frikommune-forsøg vil Danmarks største by fremover tilbyde navneregistrering af nyfødte – hvis de altså får lov af øvrigheden.

Spioner under lup. National Security Agency, USA’s efterretningstjeneste, kan ikke længere påstå, at de ikke har kendt til rækkevidden af deres overvågning. Et nyt læk fra The Intercept afslører, at spionerne udmærket har kendt til den altomfattende cyberovervågning.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12